Den mest omtalte TV-serie i 2007! David Duchovny (Fox Mulder i The X-Files) er tilbage med sit Golden Globe-belønnede portræt af forfatteren Hank Moody i den anmelderroste hit-serie Californication fra Showtime. I denne kontroversielle, nye serie forvandles Hank Moodys liv til et sandt kaos, hvor han overgiver sig til sin afhængighed af sex og stoffer, alt imens han opfostrer sin datter og prøver at vinde kvinden i sit liv tilbage.
Tingene begynder langsomt men sikkert at glide Moody af hænde efterhånden som kvinderne vælter ind i hans liv og fristelserne blot vokser sig stadigt større for den mere eller mindre udbrændte forfatter. Serien viser for alvor tænder nu og det skal blive spændende at se om den tager skridtet fuldt ud eller ender i det cirkulære. Den ligger foreløbigt på den rigtige side af grænsen. Iøvrigt sjovt med Kathleen Turner som erotisk chokeffekt.