Scanners Collection
Under et forsøg har en gruppe gravide kvinder fået et skummelt stof. Som resultat fødte de såkaldte scannere, der har kraftige telekinetiske kræfter. Dette gør dem i stand til at læse andre menneskers tanker og få deres hoveder til at eksplodere. Ikke dårligt, tænker den onde Darryl og beslutter at skabe en hær af scannere og overtage verden.
Michael Ironside spiller en af hovedrollerne i originalen, instrueret af David Cronenberg. Den absolut ikke talentløse Christian Duguay (Screamers) har står bag kameraet på de to direct-to-video efterfølgere fra '90erne.
Scanners
De kaldes Scanners. Med telepatisk kraft har de formået at sprede død og ødelæggelse. Der findes kun 237 af dem, men snart regerer de verden.
Den mægtigste af dem er Darryl Revok, som styrer lægemiddelskoncernen ConSec. De eksperimenter, som udføres bag de høje mure og den massive militærstyrke, er lige så hemmelige, som de er rædselsfulde.
Men ikke alle Scannere er onde. Cameron Vale har fået hjælp til at kontrollere sine kræfter, og det lykkes ham at infiltrere ConSec med den hensigt at stoppe Revoks djævelske storhedsvanvid. Snart mødes de i en eksplosiv afslutning, hvor kun den stærkeste overlever i denne hjernernes krig!
Scanners er blevet en enorm kult-klassiker, men David Cronenberg har også vundet agtelse hos kritikere, hvilket gav ham Juryens Specialpris i Cannes for Crash. Rollen som den magtgale Revok spilles af Michael Ironside, som blev et kendt navn med Paul Verhoevens Total Recall og Starship Troopers.
Scanners II: The New Order
I 1950'erne udviklede virksomheden ConSec et lægemiddel til gravide kvinder, med et ødelæggende resultat. Barnet, som blev født, fik en overnaturlig kraft til at kunne læse andres tanker og manipulere deres handlinger. De kaldes Scanners.
Nu, 40 år senere, kommer David Kellum til storbyen for at læse til dyrlæge. Under et butiksrøveri opdager han sin unikke evne og tilintetgører røverne. Politichefen Forrester viser stor interesse for David og fører ham sammen med en forsker, som behandler andre Scanners. David tror nu, at han får hjælp. Men egentlig er han bare en brik i Forresters djævelske plan - at skabe en politistat der styres af en hær af Scanners. Det lykkes David at flygte, fast besluttet på at stoppe Forrester. Pludselig hviler verdens skæbne i en ensom dyrlæges hånd!
Scanners III: The Takeover
Scanners er mennesker med telepatiske evner. Dem har de fået, fordi deres mødre under graviditeten var en del af et medicinsk eksperiment og derfor indtog et specielt medikament. Scanners kan kontrollere andre menneskers opførsel og tilmed dræbe med ren tankekraft.
Den tredje film om scannerne handler om en ung kvindelig scanner. Hun er sød og omgængelig, men efter at have indtaget et eksperimentalt stof, forvandler hun sig til et morderisk magtgalt monster. Hun har nu planer om at overtage verden ved brug af sine psykiske evner. Kun hendes bror kan stoppe hende.
Tekst fra omslag
Specielt om denne udgivelse:
- Audio: Engelsk DD5.1 / DTS5.1
- Undertekster: Engelsk (for hørehæmmede)
Special features:
- Dokumentar: The Directors: The Films of David Cronenberg
- Inside Scan - Scanners: an in-depth examination of Scanners by genre critic Alan Jones
- Featurette: Inside Scan: The New Order
- Featurette: Inside Scan: The Takeover
- Biographies
- Film notes
- Stills gallery
- Trailer
|