An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Wedding Crashers: Uncorked Edition (Blu-ray) (BD) Wedding Crashers: Uncorked Edition (Blu-ray)

Udgivet 19. januar 2009 af Entertainment in Video EBR5094 / UPC# 5017239150944

Wedding Crashers: Uncorked Edition (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. New Line Cinema - 2005
USA - Farve - 119 min
Ønskeliste
RomantikKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: Wedding Crashers
Instruktør: David Dobkin
Medvirkende:
John Beckwith  Owen Wilson
Jeremy Grey  Vince Vaughn
Secretary Cleary  Christopher Walken
Claire Cleary  Rachel McAdams
Gloria Cleary  Isla Fisher
Kathleen Cleary  Jane Seymour
Grandma Mary Cleary  Ellen Albertini Dow
Todd Cleary  Keir O'Donnell
Sack Lodge  Bradley Cooper
Randolph  Ron Canada
Vis alle medvirkende...
Stikord: Bryllup
Screwball comedy
Under bæltestedet
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 32

Gennemsnit: 9.4 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Thomas

Life's a party. Crash it.

Barndomsvennerne John og Jeremy arbejder som skilsmissemæglere, og de deler en noget speciel hobby – de er begge helt vilde med at dukke op til bryllupper, som de ikke er inviteret til. Det overordnede mål med disse bryllups-crashings er at score så mange kvinder som muligt, da de – ifølge John og Jeremy – er særligt modtagelige for smiger og søde ord ved bryllupper og derfor lettere at nedlægge. Indtil videre har den charmerende duo haft mere end held med deres taktik, og takket være grundig planlægning er John og Jeremy efterhånden så drevne ud i forførelseskunsten, at der ikke er nogle opgaver, der er for store. Hvadenten der er tale om et jødisk, italiensk, irsk, kinesisk eller indisk bryllup, er de to belevne herrer altid i stand til at dupere hele selskabet – og få skovlen under de smukkeste kvinder.
     Det ligner derfor umiddelbart en overkommelig opgave for de to, da Jeremy erfarer, at selveste finansministeren, William Cleary, skal holde bryllup for den ene af sine tre døtre. Stort set alle byens spidser er inviteret med, så det vil være et oplagt mål for John og Jeremy at finde nye, kvindelige ofre. De to venner trækker derfor i stadstøjet, og de fatter hurtigt interesse for brudepigerne Gloria og Claire, der også er brudens søstre. I begyndelsen går alt som planlagt. Jeremy er ved at hale sin fangst, Gloria, sikkert i land, men da Claires irriterende kæreste dukker op, møder John uventet modstand.
     John og Jeremy har en fast aftale om ikke at røre kvinder, som allerede er forlovede. Men John kan ikke få Claire ud af hovedet, og han trygler derfor Jeremy om at se lidt stort på reglerne denne ene gang – og godtage en weekendinvitation hos familien Cleary. Modstræbende indvilger Jeremy – og det får katastrofale følger for makkerparret. Det viser sig, at den på overfladen så harmoniske familie Cleary faktisk er skingrende sindssyg, så John og Jeremy får nu mere end brug for deres talegaver for at slippe væk fra den forvirrede familie.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Wedding Crashers:

Anmeldt af lookalot, København K 8. september 2010
Bryllupsbanditterne
En meget ujævn, meget plat komedie om 2 lumre ungkarle (Wilson & Vaugn) der scorer damer til diverse bryllupper. Filmen har nogle sjove scener, men desværre langtfra nok til at man kan kalde filmen for godkendt.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 2. januar 2008
Bryllupsnasserne
Selvom filmen er forudsigelig, så er den også ganske morsom. Vaughn og Wilson er virkelig gode sammen, der er mange sjove scener og Will Ferrell i en genial cameo!

Anmeldt af Monkeyman, København S 27. august 2007
Don't crash my wedding
Enig med René, at Midten holder. Men efter det bliver det hele så elendigt, og filmen tager et ordenligt styrtdyk. Ærgeligt nók, men forfærdelig sandt.

Anmeldt af René, Åbyhøj 8. august 2007
Komedie, lidt på det jævne
Denne film er faktisk lidt underligt opbygget, og indeholder nærmest tre meget forskellige episoder. Jeg ved ikke om det er gjort bevidst eller ej, men det hele minder lidt om et teaterstykke eller en opera, med prolog og tre akter.

PROLOG:
De to gamle venner John (Owen Wilson) og Jeremy (Vince Vaughn) er skilsmisse-advokater. De er gode til at at skabe resultater, når sagen er gået i hårdknude, og fronterne trukket skarpt op mellem skilsmisse-parterne. Selv om de ikke selv har meget tilovers for ægteskabet som institution, så ser de dog altid frem til en årlig tre-måneders periode, som de kalder: "bryllups-sæsonen".

AKT 1:
(Scene 1)
De to single-gutter, Owen Wilson og Vince Vaughn, har gjort det til en livsstil at crashe bryllupper med det enkele formål at mæske sig med god mad og champagne og feste igennem. Og så score duller, naturligvis. Det kører bare for dem, da hver eneste operation er minutiøst planlagt, så de er i stand til at underholde hele selskabet med morsomme anekdoter om onkel Freddie og tante Sarah, eller snakke med om fjerne slægtninge. Og dét, hvad enten de befinder sig ved et jødisk, irsk, græsk, italiensk eller kinesisk(!) bryllup.

I akt 1 er Owen Wilson og Vince Vaughn jævnbyrdige partnere.

AKT 1
(Scene 2)
Bryllupssæsonen er nu overstået, og Wilson ser frem til en periode med afslapning oven på strabadserne. Men Vaughn insisterer på, at de lige snupper ét spektakulært bryllup mere, og han accepterer ikke "nej" som noget svar! Én af Finansministerens tre døtre skal nemlig giftes, så det ville være cool om de to kunne fuppe Secret Service, og snige sig med ind. Wilson giver sig modstræbende. Ved brylluppet får vore venner øje på et par labre sild, som de beslutter sig for at score. De viser sig sidenhen at være de resterende to døtre. Vaughn får relativt hurtigt succes med den rødblonde, mens Wilson møder uventet modstand, da den mørkhåredes kæreste dukker op. Vaughn ønsker at forlade selskabet, men Wilson nægter at se nederlaget i øjnene, og bryder derfor en uskreven regel ved at acceptere en sommerhus-invitation fra ministerens rødhårede datter, så han kan gøre et nyt desperat forsøg. Owen Wilson undergår nu på rekordtid en Dr. Jeckyll/Mr. Hyde-agtig personligheds-forvandling, og derefter går stort set alt galt.

Akt 1 er ubetinget den bedste del af hele filmen.

AKT 2:
I denne Akt er rollerne byttet om, med Wilson som et dumt svin af en dominerende egoist. Han forlanger konstant 125 procents loyal opbakning fra makkeren, da han ellers er en "dårlig kammerat". Og han får uforvarende Vaughn udsat for den ene ydmygende oplevelse efter den anden - tilsyneladende uden at bemærke noget som helst. Den rødblonde viser sig nu at være en særdeles krævende nymfoman - og Finansministerens homoseksuelle søn har også et godt øje til Vince Vaughn. Så han er nu virkelig kommet fra asken og over i ilden. Men Wilson er mere optaget af at nå sine sine egne mål - som nu mere og mere synes lige inden for rækkevidde - så han er mere eller mindre kold over for vennens trængsler. Hans universal-replik, når Vaughn beklager sig og forsøger at overtale ham til at tage med hjem, er typisk: "What's your problem, man? Come on - give me a break!". Den mørkhåredes kæreste aner dog uråd med de to gutter, og får telefonisk sat en privatdetektiv til at undersøge deres baggrund.

Akt 2 slutter med afsløring og en ydmygende bortvisning fra "edens have", fordi Wilson ikke lige kendte sin besøgstid.

AKT 3:
Owen Wilson er nu helt nede i kulkælderen, og erkender at han er blevet forelsket for alvor. Vince Vaughn har dog sit på det tørre, da han og den rødhårede holder kontakten vedlige i det skjulte. Men efter en lidt ligegyldig sekvens i filmen, hvor Wilson - fuld af selvmedlidenhed og godt pløret (ovenpå et fejlslagent forsøg på at kontakte den mørkhårede datter ved hendes egen forlovelsesfest) - uden synderlig gejst forsøger at køre 'Wedding Crasher'-stilen videre på egen hånd, ender alt naturligvis godt for Wilson, da også han til slut vinder sin drømmepige.
Det værste ved Akt tre er dog, at også min onde film-ånd - Will Ferrell - desværre dukker op hen imod slutningen, og ødelægger alt hvad han kan komme i nærheden af. Kors, hvor den mand dog overspiller rollen og skaber sig! Og der er endda kun tale om en lille birolle; - absolut ZERO situationsfornemmelse her. Men han nærer sikkert selv en tyrkertro på, at han simpelthen bare er skideskæg. Jeg selv føler mig derimod overbevist om, at Ferrell er anbragt her på jorden, med det ene formål at ødelægge en masse menneskers glæde ved at se film. Vi er sikkert nogen stykker, som må have foretaget os noget slemt i et tidligere liv, og at dette nu er straffen for det!

EPILOG:
Hvis jeg skal forsøge at sammenfatte det hele må konklusionen blive, at der her er tale om en lidt uensartet film. I perioder er den ganske morsom (i perioder desværre også ufatteligt pinagtig), men denne opdeling af filmen i tre forskellige sektioner øver desværre vold på helheden. Især fordi de enkelte "akter" er så forskellige fra hinanden. Det virker nærmest, som de har haft hver deres manuskriptforfatter og instruktør - så vidt forskellige virker de på mig. Owen Wilson virker lidt kedelig i filmen, og Christopher Walken er unægtelig også noget farveløs i rollen som Finansministeren. Efter min mening er det overraskende nok Vince Vaughn, som redder film fra den totale katastrofe. Når han er pinlig, så er han RIGTIG pinlig. Men når han så VIRKELIG er morsom - uden at overdrive - så kører det til gengæld bare for ham. Denne film tilhører Vince Vaughn.

Ret din egen anmeldelse af Wedding Crashers - klik her

Start en debat om filmen Wedding Crashers - klik her

Start en debat om denne udgave af Wedding Crashers: Uncorked Edition (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45