|
Udgivet 30. april 2009
af Sandrew/Metronome
|
DDVDSF4625
/
UPC# 5704897046251 |
|
|
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Lightning over Water (Dokumentar) - 1980 |
 |
|
| TV-system: PAL |
Region: |
|
Oprindelse:
Danmark
|
|
Med danske tekster |
|
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Nick's Film:
Lightning Over Water er en rørende film, der følger den kræftramte amerikanske kult-instruktør Nicholas Rays sidste dage. Selv om Nicholas er døende, beslutter han sig for ikke at lade sig institutionalisere på et hospice, men vælger at bo i sit beskedne hjem i New York; en stærk kontrast til den luksus, han var omgivet af i sine Hollywood dage. Den sidste tid bruger han til at reflektere over sit livs bedrifter, fejltagelser, kompromiser og tænker tilbage på Hollywood stjerner, der har optrådt i hans film.
Tekst fra omslag
|
|
Brugerne skriver om Lightning over Water (Dokumentar):
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
28. marts 2012
|
|
Last days of Ray |
|
Wim Wenders skildrer den døende Nicholas Rays sidste dage med rædsel og poesi, løgn og skalpelskarp ærlighed. Man oplever nærhed og distance på en gang. Ja, det er vel kendetegnende for denne film, som ikke blot kan kaldes en dokumentar, at den om ikke søger ind til så alligevel viser de mange modsætninger, som levet liv i virkeligheden dannes af, både når man ser frem og tilbage, men også i nuet. Filmen er en speciel oplevelse, der hurtigt udvider sig fra at være Rays og Wenders rejse til også at være tilskuerens. En omtale af denne film kan hurtigt komme til at virke diffus, men har man set den, vil man forstå, at det meget vel kan have været et resultat af optagelserne, som Nick og Wim har ladet stå med vilje. Filmen er absolut seværdig, især for filmbuffs, og der er ikke et øjebliks underholdning i den.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Farum |
12. november 2008
|
|
Nick´s film |
|
I foråret 1979 var Nicholas Ray døende af cancer. Wim Wenders besøger ham i hans New York lejlighed uden planer, men efterhånden begynder de at lave en film sammen. Det bliver hurtigt klart for dem begge, at det er et meget delikat projekt de har startet, og Wenders formidler dette på en utroligt spændende måde. Udnytter han en mands sidste tid til egen fordel, eller er det kunsten der overvinder døden? Man sidder hele tiden og gør sig disse tanker under vejs, og Wenders gør filmen stadigt mere åben for fortolkning, efterhånden som den skrider frem. Han iscenesætter, men aldrig mere end at man altid er i tvivl om, hvad hensigten egentlig er med det hele. Det giver filmen et metaplan som er endog meget raffineret konstrueret. Og det bedste ved det hele er, at efter at filmen er færdig er man stadig usikker på, om det var manipulation eller virkelighed. Filmen er derfor langt mere end en almindelig dokumentar. En makaber detalje: da Wenders besøger Ray på hospitalet fortæller en journalist på TV, at John Wayne netop er blevet indlagt igen. Ray døde fem dage efter westernikonet.
|
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Lightning over Water (Dokumentar) - klik her
Start en debat om filmen Lightning over Water (Dokumentar) - klik her
Start en debat om denne udgave af Nick's Film (Dokumentar) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|