An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Tombstone - Theatrical Version (Blu-ray) (BD) Tombstone - Theatrical Version (Blu-ray)

Udgivet 12. april 2010 af Buena Vista BUY0136701 / UPC# 8717418242015

Tombstone - Theatrical Version (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 129.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Hollywood Pictures - 1993
USA - Farve
Ønskeliste
ActionWestern
Filmens specifikationer
Original titel: Tombstone
Instruktør: George P. Cosmatos
Medvirkende:
Wyatt Earp  Kurt Russell
Doc Holliday  Val Kilmer
Virgil Earp  Sam Elliott
Morgan Earp  Bill Paxton
Curly Bill   Powers Boothe
Johnny Ringo  Michael Biehn
Henry Hooker  Charlton Heston
Billy Breckinr'ge   Jason Priestley
John B. Cochise   Jon Tenney
Ike Clanton  Stephen Lang
Vis alle medvirkende...
Stikord: Historisk
Wyatt Earp
Based-on-a-true-story
Krudt og kugler
Sherif
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:   England Blu-ray pladen har regionalkoden 0.Region:
Features:
3D Ja Trailer
Digital Copy Music video
Ja Documentary Music score
Commentary Picture-in-Picture
Interviews Ja Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
Web features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DTS-HD MA
Engelsk
Tysk
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case BD50 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 39

Gennemsnit: 8.9 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Hans Kr.
Mogens
Lars
Søren
Jan

Justice is Coming!

Tombstone havde premiere samme år som Lawrence Kasdan's version af samme historie om Wyatt Earp, og den blev straks udråbt til at være en gang pop i sammenligning med Kasdans meget alvorlige epos. Heldigvis lytter folk ikke altid til anmelderne, og Tombstone er efterhånden blevet accepteret for at være den kanonunderholdende actionwestern, den nu engang er.
     Kurt Russell er en følsom og hamrende intens Wyatt Earp, der virkelig bliver pissed off, når banditterne kommer for tæt på hans familie. Hvem husker ikke hans dommedagsråb til en flygtende skurk: "You tell 'em I'm coming! And Hell is coming with me!!!" For h..., hvor er det godt!
    Earp-brødrene bliver spillet af Sam Elliott og Bill Paxton, mens Val Kilmer virkelig brillerer i rollen som den tuberkulose-ramte Doc Holliday, der med døden lige for døren udfordrer alle de bad guys, han kommer i nærheden af. Fed, FED underholdning.
Hjalte

Specielt om denne udgivelse:

  • Dette er den oprindelige biografudgave
  • Spilletid: ca. 2 timer, 10 minutter
  • Audio: Engelsk DTS-HD Master Audio 5.1
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, islandsk, tysk, polsk m.fl.
Special features:
  • Featurette: The Making of Tombstone
  • Director's Original Storyboards
  • Trailers & TV-spots

Brugerne skriver om Tombstone:

Anmeldt af Tiggara, Slagelse 4. januar 2012
Tombstone bang bang.
En formidabel ide af Cosmatos at lave den ellers lange historie om brøderne Wyatt Earp,s bedrifter og heltemod, er skiftet ud med en action bræget bang bang Western for fulde smæk og hammer.
Og læg særlig mærke til val kilmers eminente præstering som den Tuberkulose ramte Doc Holliday der for det dårligere og dårligere, manden kan jo næsten ikke gå.
Derved mangler filmen mere indhold, men er ellers et godt forsøg, og savner da noget mere nær værd fra Kurt Russell side, samt noget vilje til at snakke mere med hans kone der er dybt afhængig af opium.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 13. maj 2009
Hvad westerngenren må lægge navn til.
Der er ikke megen grund til at beskæftige sig med spørgsmålet om, hvorvidt "Tombstone" forholder sig historisk korrekt til begivenhderne i Tombstone omkring oktober 1881. Historie interesserer hverken Jarre eller Cosmatos. Det gør mytemageri der imod. Så de beskæftiger sig med den myte om Wyatt Earp, som Wyatt Earp selv fodrede så rigeligt, da han blev ældre. Ikke på kritisk facon. De hædrer legenden på dens egne præmisser.
Joh, der ér billeder af, hvorledes Earp martres af sine familieforhold, der ér antydninger af brødrenes kvindeundertrykkelse og filmen postulerer, at Earp gerne ville være fri for at deltage i de voldsomme skærmydsler i Tombstone. Men disse indvendinger fejes af bordet, når de gøres til argumenter for, at sådan gør nu engang en rigtig mand.
Det er nu ikke så slemt.
Hvad der er værre er filmens ubeslutsomhed. Hvad vil den være? Komedie? Drama? Melodrama? Actionfilm? Romantisk film? I 50'erne blandede man alle disse ingredienser med mere eller mindre held - oftest med mindre. Det kunne se ud som om Jarres og Cosmatos' hensigt er, at lægge sig op ad 50'er-stilen. Udover de blandede genrer kunne de spraglede kostumer antyde noget sådant. Selve filmens stil, billeder med store colseups og den eksplicitte vold peger i retning af såvel Peckingpah som Leone. Og tribut til de rigtigt gamle (John Ford) skal Harry Carey Jr. (Marshal), Pedro Armendáriz (præst), Charlton Heston (Hooker) og Wyatt Earp (slægtning til Wyatt) sikkert indikere. Men det virker altsammen for uordnet.
Filmen har en vis underholdningsværdi. På trods. Det skyldes ikke mindst dens store held, da Val Kilmer trådte til i stedet for Defoe. Kilmer viser ind imellem sit store potentiale, og det sker her med en bravour, så han løfter filmen flere streger. I lange passager kan man tale om, at filmen er hans. Hans medspillere giver ham også god plads. De fylder næsten alle for lidt på lærredet med en måske fejlcastet Kurt Russel i spidsen. Powers Boothe gør næsten sig selv til grin med sit overplay.
Den sidste halve times operaagtige jagt på "The Cowboys" virker kedelig. Hvorfor den skal med, forekommer uklart. Den har uvis rod i virkeligheden, og rummer flere direkte usandheder. Således døde Ringo faktisk for egen hånd. Åbningsscenerne virker operaagtigt overdrevne som en dårlig leonepastiche.

"Tombstone" er i mine øjne ikke så intressant som western betragtet, omend mildt underholdende og en smule interessant for sit forsøg på at genoplive 50'ernes ukritiske bidrag til amerikansk mytomani. Jeg har gennem de forgangne 15 år fået det gennemsnitligt dårligere med denne film.

Anmeldt af Monkeyman, København S 17. oktober 2007
Make your move
Fin og tempofuldt westernfilm, der har en lækker beskidt og rå undertone. Selvom det er Kurt Russel der har hovedrollen som Wyatt Earp, så er det Val Kilmer der stjæler rampelyset, som den dødsyge men dødsens farlige pistolmand og gambler Doc Holliday.

Anmeldt af Rasmus, Aalborg SØ 24. august 2005
En Død Genre
Det er blevet sagt, at western-genren er død. Tombstone kan let bruges til at underbygge denne påstand. Filmen er generelt kedelig og tam og formår kun i enkelte scener at fange ens interesse. Russel virker forkert i hovedrollen, og Kilmer spiller som om, at han befinder sig i en helt anden film end resten af rollebesætningen. På trods af disse åbenlyse problemer er Tombstone alligevel blandt de bedste (mindst dårlige?) westerns, der er blevet lavet i de senere år. Altså er der helt klart basis for at påstå, at denne genre er død. Synd og skam.

Anmeldt af Karina, Søborg 14. juli 2005
Gedigen underholdning
En velspillet og underholdende film, som i det store hele har fanget en god stemning. Er ikke rigtig tilfreds med Josie, som ikke rigtig udstråler alt det, hun skal forestille at stå for... lidt problematisk efter min mening. Val Kilmer og Michael Biehn og deres samspil derimod trækker filmen op på et niveau, hvor man er villig til at tilgive alle andre små skævheder, der måtte være.

Anmeldt af Jannik, København N 24. maj 2005
Leone light
Dødkedelig tegneserie-western. Fyldt med klichéer og latterlig "filosofisk" dialog. Absurd stereotyp karaktertegning - i nogle tilfælde næsten ingen karaktertegning. F.eks. er det eneste vi får at vide om Wyatt Earps kone, Mattie, at hun er opiumsjunkie og ikke forstår hans drøm om at leve et liv med permanent "roomservice" - en drøm, filmens stakkels Wyatt ikke engang selv har formået at udtænke, men som han har fra Josie Marcus. Tilgengæld bruger filmen så lang tid på Josie Marcus, at der ikke levnes nogen tvivl om, at hun i denne fortolkning er aldeles overfladisk og uudholdelig. På dette punkt glimrer imidlertid en sjælden logik i filmen: kun en så fantasisløs dødbider som den her afbildede Wyatt kan falde for en så endimensionel person som den her afbildede Josie.


Anmeldt af Holliday, Aalborg 28. oktober 2004
I'm your Huckleberry
Tombstone Fremragende western af George P. Cosmatos (Rambo II). Cosmatos tar’ livtag med wild west ikonet Wyatt Erap og personerne der omgav ham i tiden omkring hans ophold i Tombstone. Filmen er suverænt castet med skuespillere som: Kurt Russell, Val Kilmer, Sam Elliott, Michael Biehn, Bill Paxton, Powers Boothe, Stephen Lang, Michael Rooker og Billy Bob Thornton. Forholdsvise ukendte Bruce Broughton er leveringsdygtig i et fremragende og effektivt score. Filmens smukke billeder skyldes veteran fotografen William A Fraker (Rosemary’s Baby, Bullit). Historien er skrevet af Kevin Jarre (halvbror til Jean-Michel Jarre).

Kevin Jarre skulle oprindeligt havde lavet filmen sammen med Kevin Costner, men de blev uenig om filmens fokus og Costner forlod projektet og lavede som bekendt sin egen udgave af historien om Wyatt Earp samme år. Ombord kom i stedet Kurt Russell og som Holliday havde de set sig lun på Willem Dafoe. Desværre (eller heldigt) for Jarre og co. Ville Buena Vista ikke gå ind i projektet hvis Dafoe skulle portrættere den berømte tandlæge. Og da Costner havde haft succes med at forhindre at diverse filmselskaber ville støtte det konkurrerende projekt, var Buena Vista den eneste mulighed. Ind på banen kom så Val Kilmer og leverede sit livs præstation som den tuberkulose ramte gunfighter og gambler Doc Holliday.

John Henry ’Doc’ Holliday er levendegjort mange gange på film bl.a. i skikkelse af: Kirk Douglas, Walter Houston og Dennis Quaid, men ingen har formået at ramme Holliday’s personlighed så præcis som Kilmer ifølge flere historikere og ikke mindst Karen Holliday.

Tombstone bygger på samme måde som f.eks. Patton, JFK og andre Hollywood film biografier på virkelige begivenheder og rammer langt hen ad vejen plet, men der er selvfølgelig primært en dramatisering, med underholdning som det primære fokus. Her er der en håndfuld eksempler fra filmen, som ikke stemmer overnes med virkeligheden.

-Wyatt Earp besøgte ikke Holliday på hans dødsleje, faktisk fik han først nyhederne et par måneder efter hans død. Desuden døde Holliday på et hotelværelse.

-OK Corall opgøret foregik ikke som det er vist i filmen i solskin. Faktisk havde det sneet dagen forinden.

-Holliday dræbte næppe Johnny Ringo, da han befandt sig i Colorado på det tidspunkt sammen med Wyatt. Personligt be eller afkræftede han aldrig anklagen. Samme Ringo havde i øvrigt ikke en højere uddannelse og beherskede ikke latin.

-Josphine Marcus (som bliver gift med Wyatt) kom ikke fra en rig familie.

-Sherman McMasters (Michael Rooker) blev ikke dræbt af The Cowboys. Faktisk var der ingen fra Waytt Earps vendetta party der mistede livet.

-The Cowboys bar ikke et rødt tørreklæde.

Kevin Jarres historie bygger selvfølgelig på historien om the Earps opgør med the Cowboys, men han benytter samtidig bibelen som symbolsk bindeled for historien. I åbningsscenen mistolkes præsten til at sige, at der kommer en syg hest efter The Cowboys og hævne de dræbte. Ringo (fremragende spillet af Michael Bien) korrigerer og siger at præsten citerede bibelen: Behold the pale horse. The man who sat on him was death, and hell followed with him. Den syge hest (tuberkulose) er Holliday og dødens rytter er Waytt Earp.

Her efter skyder Ringo præsten I hovedet som præsten råber at de er sendt af satan selv og besegler der med sin og The Cowboys skæbne. Senere i teateret spør’ Curly Bill (Powers Boothe) om Ringo er villig til at sælge sin sjæl? Ringo svare; Det har jeg allerede gjort!

På vej til opgøret at The OK Corall, brænder der (umotiveret) et hus i baggrunden og flammerne slikker mod himlen som the Earps og Holliday går igennem byen. Symbolikken er klar: And Hell Followed With Him

Da Wyatt sender familien af sted med toget og Stillwell og Ike Clanton prøver et baghold, råber Wyatt efter at ha’ skudt Stillwell: You tell them I’m comin’…and hell is comin’ with me. Wyatt er hævneren og døden for the Cowboys og der med manifestet på præstens forbandelse.

Ved Curly Bills død, skyder Cowboylederen fra forholdsvis kort afstand flere gange mod Wyatt uden så meget som at strejfe ham. Wyatt er den hævnende engel og derfor selvfølgelig ’usårlig’. Da Ringo og Holliday har deres endelige opgør, skyder Holliday Ringo i panden, som Ringo tidligere havde sluttet præstens liv.

På trods af at Tombstone ikke er en Discovery dokumentar og tar' sig sine historiske friheder, så holder den sig overordnet set bedre til historien en andre forsøg på samme. Det er lykkes Cosmatos og Jarre at leverer en fremragende pacet og medrivende western med et moderne touch som sagtens kan tåle sammenligning med storhedsperioden for genren. Historien er velskrevet, billede og lydsiden medrivende og dialogen skarp. Skuespillet ligger niveauer over hvad der ellers kan forventes og persongalleriet vægtes godt. Udgavemæssigt bør man se Directors cuttet, da der mangler keyscener for både forståelse og logikken i biografcuttet. Kigger man nærmere på trailerne til filmen, kan man se der stadig magler scener fra klippegulvet, om der kommer en ny extended udgave på et tidspunkt skal være usagt, men det kunne være spændende.

Sluttelig bør man bemærke Harry Carey Jr. (Tombstone Marshal Fred White) som spillede Brad Jorgensen i John Fords klassisker 'The Searchers'.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 15. april 2004
Ok genopliving
Egentlig ganske god western der både formår at være autentisk og dybsindig. Egentlig synes jeg man må sige at genren er død på nuværende tidspunkt, og at denne film er et helhjertet forsøg på at holde den kunstigt i live. Man bliver dog aldrig rigtigt grebet af filmen selvom den solide cast gør sit bedste for at hæve materialet op på et højt plan. Udmærket produktion overordnet set, en af de bedre fra nyere tid.

Ret din egen anmeldelse af Tombstone - klik her

Deltag i debatten om filmen Tombstone - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Tombstone
Thomas Aquinas

Tombstone - Theatrical Version (Blu-ray) Tombstone - The Director's    Cut
Se alle titler her
Sendt 2009/05/07 10:48:56 IP: Logget Svar...

Tombstone

Hej Svend Erik!
Skriver du ikke en anmeldelse af denne - for nogen - prægtige western. Den fylder jo åbenbart noget, så det ville da være interessant at høre, hvordan du oplever filmen?!

Start en debat om denne udgave af Tombstone - Theatrical Version (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45