|
Udgivet 19. juni 2012
af Sandrew/Metronome
|
DSB8800303
/
UPC# 7071788003036 |
|
|
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Canal+
-
2007
Frankrig
-
Farve
-
141 min
|
 |

|
|
|
| Blu-ray pladens specifikationer |
|
|
Oprindelse:
Danmark
|
Region:
|
Med danske tekster
|
| Tekster: |
Dansk Norsk Svensk Finsk
|
|
| Sprog: |
Fransk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Spurven - La Vie en rose
Fra Paris’ barske og kummerlige gader til det strålende rampelys i New Yorks mest glamourøse koncerthaller. Edith Piafs liv var en konstant kamp for at synge og overleve, at leve og at elske.
Hun voksede op i dyb fattigdom, omgivet af ludere og alfonser, og hendes magiske stemme gjorde hende til stjerne på begge sider af Atlanten. Hendes lidenskabelige affærer og venskaber med tidens største navne – Yves Montand, Jean Cocteau, Charles Aznavour, bokseren Marcel Cerdan, Malene Dietrich – gjorde hende landskendt ligesom hendes uforglemmelige live-optrædener og smukke fortolkninger af sange, der gjorde hende berømt over hele verden: La Vie en Rose, Milord, Hymn to Love og mange flere.
Filmen fortæller livshistorien om Edith Piaf, Spurven, som hun blev kaldt, der i sit dristige forsøg på at tæmme sin tragiske skæbne kom til at flyve så højt, at hun brændte sine vinger.
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om La Vie en Rose:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Farum |
17. november 2008
|
|
Syng for dit liv |
|
Historien om Edith Piaf indebærer den oplagte risiko at blive romantiseret, når den skal formidles på film. Det lykkes dog for instruktøren her, at navigere uden om denne fælde, selvom den stiller den store sangerinde i et noget entydigt positivt lys - man hører ikke meget om hendes tyranniske natur. Men jeg synes ikke at det gør så meget, specielt ikke fordi at filmen på alle andre måder bestemt ikke virker pamfletagtig. Bortset fra nogle usikre overgange - og ganske rigtigt svagt tegnede biroller - så byder filmen på et stærkt portræt af en skrøbelig sjæl med et beåndet talent der skulle henrykke verden for altid. Uden Marion Cotillards fantastiske præstation var filmen sunket sammen. Jeg lagde også mærke til billederne, der efter min mening virker meget afdæmpede og på ingen måde retoriske. Periodeskildringen virker efter hensigten, men måske nok en smule akademisk. Jeg blev grebet af filmen - den har en fin tone og masser af følelser, og undgår at blive blot psykologisk forklarende. Det er i høj grad en tragisk dannelseshistorie som ryster og griber samtidigt.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
5. marts 2008
|
|
Biopic som kunstnerhyldest |
|
I disse ny-rindalske tider skal der ikke lyde et muk over, at nogen kommer på den tanke at hylde en stor kunstner. Og Edith Piaf fortjener hyldest for sin kunst. Derimod må man vel godt mukke over, at når der er sat så mange sejl til en hyldest, så kommer den ikke rigtig af stedet alligevel. Det, vi har her, er en ganske almindelig biopic, som vi har set dem i lange baner, fortalt lige ud ad landevejen og uden mindste forsøg på at provokere genrekontrakten. Alt hænger på Marion Cotillards fremstilling af de hjertegribende hændelser, der desværre prægede Piafs korte tilværelse. Og hun gør det på fineste traditionelle vis, så oscarakademiet ikke havde et øje tørt. Selvom fotograferingen er holdt i dæmpet crome, er den alligevel grel og sine steder skinger. "Kan I se, at dette er stor kunst?", synes den at råbe. Spurvens liv var melodramatisk, og vil man have for meget af det med på to timer, bliver resultatet ALT for melodramatisk. - omend underholdende.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
4. marts 2008
|
|
"Je ne regrette rien" |
|
Fin og fornem, men ikke helt ukompliceret film omkring den lille kvinde med den store stemme, Edith Piaf. Jeg syntes måske at filmen blev en smule melodramatisk, plus at jeg syntes man skubber birollerne lidt ud på sidesporet, det er hele tiden Edith der er i centrum, og man kunne godt ha' gjort hendes venner og bekendte en tand mere interessante. Man får heller aldrig set, at den virkelige Piaf i den grad var en kæderyger, og at det fik en stor indflydelse på hendes koloenorme stemme.
Men der skal ikke være så meget, som bare en lille løftet pegefinger til Marion Cotillard, hun er spektakulær og fortryllende som Edith Piaf, og hun har i den grad fortjent Oscarstatuetten som bedste kvindelige hovedrolle. ''La Vie en Rose'' byder desuden også på en skøn og dæmpet billedside.
|
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af La Vie en Rose - klik her
Start en debat om filmen La Vie en Rose - klik her
Start en debat om denne udgave af La Vie en Rose (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|