An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

W.C. Fields: The Collection (5 film) (DVD) W.C. Fields: The Collection (5 film)

Udgivet 15. marts 2013 af Soul Media 15422IN / UPC# 5709165154225

W.C. Fields: The Collection (5 film) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 129.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Universal - 1933-1940
USA - Sort/Hvid - 340 min
Ønskeliste
Komedie
Filmens specifikationer
Original titel: W.C. Fields: The Collection
Medvirkende:
  W.C. Fields
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Svensk
Finsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 5

Gennemsnit: 6.8 ud af 10

Du kan også stemme.   


W.C. Fields: The Collection

De fem film i denne kassette kan også købes hver for sig, men der er økonomi i at købe dem under ét, og der er først og fremmest kvalitet i topklasse, hvis ellers man har bare en smule sans for den geniale anarkists humor. The Bank Dick regnes blandt komikerens allerbedste film.

Denne boks indeholder følgende film:
  • The Bank Dick (1940)
  • Poppy (1936)
  • Six of a Kind (1934)
  • You Can't Cheat an Honest Man (1939)
  • Tillie & Gus (1933)

Brugerne skriver om W.C. Fields: The Collection (5 film):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 4. oktober 2016
Fem med Fields
The Bank Dick **1/2

Den drikkeglade Egbert (Fields) bliver dagens mand i skysovs, da han forhindrer et bankkup og får som tak ansættelse som sikkerhedsvagt i samme bank. Sammen med svigersønnen Ogg begynder han at finansiere nogle transaktioner, men da revisoren dukker op begynder problemer for alvor. Ganske morsom farce med en del fine gags, men filmen er ikke en latterorkan som andre af Fields', specielt tidlige, film. For ægte Fieldister kan filmen dog næppe undværes i samlingen.

Poppy **1/2

En af Fields' mindre vellykkede film er stadigvæk en ganske munter opvisning i dét Bjørn Rasmussen betegnede som "flegmatisk sadisme", en egenskab ved både manden selv og hans mange figurer i filmene. Her spiller han en knap så hårdkogt con-man der rejser rundt med et cirkus sammen med sin datter (den sexede Rochelle Hudson). Da han erfarer, at hun muligvis er arving til en større sum penge allierer han sig med en listig advokat, men tingene udvikler sig ikke helt efter planen. Ikke så farcepræget som de bedste af hans film, men den rummer tilstrækkeligt mange gags og komiske indslag til at man er tilfreds. Filmen kunne dog godt have været lidt mere disciplineret skåret. For Fieldister sikkert et pletskud til trods for svaghederne.

Six of a Kind ***

Man mærker tydeligt Leo McCareys udprægede sans for farcen i denne vanvittige historie om et ægtepar der skal køre fra kyst til kyst og undervejs får følgeskab af George Burns og Gracie Allen samt en stor barsk grand danois. Deres nærmest psykotiske humor er hele filmens grundlag og holder dampen oppe hele vejen igennem og den er fyldt med gags og vidunderlige forviklinger. Hvordan W.C. Fields kommer ind i billedet er forlængst glemt, men hans indledende scene, hvor han kæmper med en billardkø er en mindre klassiker. Gakket vanvid som ikke tilhører Fields så meget, men mere Burns og Allen samt McCareys ferme instruktion.

You Can't Cheat an Honest Man ***

I en af sine mest vellykkede film spiller Fields en omrejsende gøgler, der er på flugt fra politiet fordi han svindler alt og alle omkring sig. Hans datter (den smukke Constance Moore) vil giftes med bugtaleren Edgar (Edgar Bergen der aldrig lærte ikke at bruge læberne), men skal smedes sammen med en stivstikker af en overklassefyr. Rigtigt mange bidrog til filmens manus, inklusive Fields selv og det er der faktisk kommet rigtigt meget godt ud af. For uanset om filmen udspiller sig i cirkus eller i overklassefamilien er den fyldt med gags og crazy humor og Fields er på toppen af sin ydeevne. Herligt underholdende farce, utroligt sikkert sat i scene af George Marshall, der havde en særlig sans for den skæve humor.

Tillie and Gus ***

Handlingsmættet farce om et tidligere ægtepar der bringes sammen i forbindelse med en arv, som imidlertid ikke er så kostbar som de først troede. Men da de finder ud af, at deres niece og hendes mand er ved at blive snydt af en skummel sagfører, beslutter de sig for at sætte alle sejl ind på, at få skovlen under ham. Yderst morsom film med et rigtigt fint klimaks til sidst der får én til at tænke på Marx Brothers. Masser af gags og skæg dialog og undervejs indgår Baby LeRoy som var en fast bestanddel i mange Field-film samt en kløgtig gås (og her tænkes ikke på Fields' ressourcefulde kone).
Absolut i den gode ende af Field'o'metret.

Skriv din egen anmeldelse af W.C. Fields: The Collection (5 film) - klik her

Start en debat om filmen W.C. Fields: The Collection (5 film) - klik her

Start en debat om denne udgave af W.C. Fields: The Collection (5 film) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45