An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Shape of Water, The  (DVD) Shape of Water, The

Send mig en mail, når den udkommer

Shape of Water, The  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Ikke planlagt på DVD

Denne film er endnu ikke udgivet på DVD.

Den er så ny, at den skal have lidt mere tid i biograferne. Vi sender dig gerne en mail, når den udgives (klik her for tilmelding).

Medierådets aldersgrænse. Fox Searchlight - 2017
USA - Farve - 123 min
Ønskeliste
DramaRomantikEventyr
Filmens specifikationer
Original titel: Shape of Water, The
Instruktør: Guillermo del Toro
Medvirkende:
Elisa Esposito  Sally Hawkins
Richard Strickland  Michael Shannon
Giles  Richard Jenkins
Zelda Fuller  Octavia Spencer
Dr. Robert Hoffstetler  Michael Stuhlbarg
Amphibian Man  Doug Jones
Fleming  David Hewlett
General Hoyt  Nick Searcy
Bernard  Stewart Arnott
Mihalkov  Nigel Bennett
Vis alle medvirkende...
Stikord: 1960'erne
Den kolde krig
Døv / stum
Kærlighed
Monster
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 0

Intet gennemsnit - ingen har stemt.

Bliv den første til at stemme på denne titel.   


The Shape of Water

Vi er i USA i de tidlige 60'ere. Den kolde krig raser og russerpanikken er overalt, og den amerikanske efterretningtjeneste arbejder hårdt på at få de røde ned med nakken. Alt dette er den stumme Elisa (Sally Hawkins) dog relativt ubevidst om. Hun lever en stille, simpel tilværelse, uden de store udskejelser og hende eneste ven er den ligeså ensomme ældre tegner, der er hende nabo. Til hverdag arbejder hun som rengøringskone på et laboratorium, og det er her hun pludselig får et glimt af en større verden. Et tophemmeligt eksperiment ankommer til laboratoriet under opsyn af en modbydelig, sadistisk regeringsagent. Eksperimentet viser sig at være et undervandsvæsen, der mest af alt ligner 'The Creature from the Black Lagoon'. Nu skal der i alt hemmelighed eksperimenteres på dette væsen, uden at russerne får opsnappet noget om regeringens planer. For den skumle agent et dette bare et monster, men da Elisa, i forbindelse med sit job, kommer i kontakt med væsnet, ser hun noget helt andet: En smuk, sørgmodig eksistens, der ligesom hendes selv er lukket inde i sin egen verden. Mens forskere og agenter diskuterer, hvordan man bedst kan udnytte dette monster, får Elisa etableret et tæt forhold til dette væsnet, og det går snart op for hende, at hvis hun ikke træder til og hjælper, så er 'vandmandens' dage talte.

Guillermo del Toros The Shape of Water er et romantisk, charmerende eventyr. De betagende billeder er leveret af danske Da Laustsen, der sammen med del Toro har skabt en dragende, visuelt overdådig fabel, der på trods af de fantasifulde elementer, leverer en smuk historie om fortabte skæbner, som alle vil kunne relatere til. The Shape of Water er den perfekte kombination af en instruktørs forkærlighed for eventyr, en anderledes kærlighedshistorie, og en fabel om at forstå og acceptere det fremmede, der er mere aktuel end nogensinde før.
David

Brugerne skriver om Shape of Water, The:

Anmeldt af Extract, Dyssegård 13. februar 2018
ÆGte kærlighed
Shape of Water, The Jeg var til snigpremiere på fillmen i Cinemaxx, arrangeret af Filmmagasinet Ekko. Filmen blev introduceret af Jacob Stegelmann, der dog måtte beklage, at han ikke selv havde fået set filmen.
Det fik han - og et par hundrede andre mennesker i en af de mindre sale i biografen så lejlighed til.

Filmen toner frem med smukke billeder i pang-farver med nogle umiskendelige del Toro træk, som f.eks. en meget cyberpunk udseende vandbeholder, der bringer en havmand til et underjordisk militærlaboratorium. Hvert et billede er et kunstværk, der kan klippes ud og sættes i ramme på væggen. Derfor er de danske undertekster til stor irritation: Hvad laver de grimme undertekster i de smukke billeder? De værdsættes kun, når dialogen er på russisk, som tales nogle steder i filmen.

Nå, men til historien: Den unge stumme pige Elisa(Sally Hawkins) bor sammen med den sultende 57 årige homoseksuelle billedkunstner Richard(Michael Shannon) i en lejlighed ovenpå en reprisebiograf, der bl.a. viser bibelfilmen "The Story of Ruth", ejeren er en venlig mand, der tilbyder ovenboerne fribilletter til de forestillinger som ellers kun frekventeres af 2 ludere og 1 lommetyv. Vi er i begyndelsen af 60'ere, indramningen er nærmest perfekt: I kort glimt ser vi borgerrettighedsbevægelsen i slagsmål på TV og den kolde krig er på sit højeste. Den lokale cafés ejer viser negere vintervejen, hvis de vil op og sidde ved disken i hans etablissement og Richerd sendes samme vej, da han gør uønskede tilnærmelser til caféejeren, så han må pænt kravle tilbage i skabet.

Elisa, der er hittebarn og var i en ulykke som spæd, som gør, at hun ikke kan tale. Hun taler dog tegnsprog med Richard og arbejdskollegaen Zelda(Octavia Spencer), de to gør rent på laboratoriet. Her kan Elisa godt betroes rengøringen i de hemmeligste faciliteter, hvor havmanden opbevares i et bassin, da hun jo ikke kan rende med sladder.

Elisa har ligeså lidt held i kærlighed som Richard, så hendes sexliv består af mastubation i badekarret. Men så kommer havmanden ind i hendes liv. Hun deler sine hårdkogte æg til frokost med havmanden i Doug Jones kraftigt maskerede skikkelse og de to udvikler et venskab og sågar kærlighed, men Giles er her slangen i paradiset: Militærmanden med kvægstaven, som han bruger flittigt på havmanden. 100% sadist og 100% røvhul. En dag går det da ikke helt efter planen, da havmanden får hævn og bider 2 fingre af. Elisa og Zelda får 20 min til at gør det blodige laboratorium pletfrit.

Da røntgenbilleder af havmanden ikke giver militæret de ønskede oplysninger, er næste skridt vivisektion. Derfor får Elisa planlagt og arrangeret at få havmanden ud derfra, med velvillig bistand af Dr. Hoffstetler(Michael Stuhlberg) og Richard i en varebil og Zelda. Havmanden kommer hjem for at bo med Richard og Elisa og kærligheden mellem ham og Elisa florerer. For at lave en undervandsparring stopper Elisa sprækken i bunden af døren til og fylder badeværelset med vand - med det resultat at det regner ned i biografen nedenunder.

Jeg skal ikke her røbe hvad filmen ender med, men der er både russiske spioner og en skydegal Giles involveret. Havmanden, som vi får at vide er fisket op af mudderet i Amazonas, ligner til en forveksling Uhyret fra den sorte lagune(1953) og er en af del Toros højtelskede monsterklassikere. Ingen, der har set del Toro film kan være i tvivl om hans store kærlighed til monstre.

Om det med den stumme pige og den homoseksuelle er Oscar-bait eller bare indramning, så er filmen nomineret til 13 statuetter og det er derfor muligt, at del Toro & Co kommer til at tyndslide tæppet til podiet. På den anden side risikerer han også, at det kun bliver en enkelt travetur eller to i tekniske sidekategorier, vi får se.

Guillermo del Tors film er et mageløst smukt værk, men ikke et fejlfrit mesterværk, eller hans hovedværk. Det er Pans Labyrint. Den står urørligt som mesterværksmonolitten blandt hans værker. Men et skridt deruder, til treenhalv stjerne, finder vi "The Shape of Water". Jeg glæder mig til gensynet på blå - vel og mærke uden grimme og forstyrrende undertekster.

Jeg stødte på et par ting der vil more Find Fem Fejl Folket, bl.a. at havmanden skal have 5-8% salt i sit vand, men han er fisket op af Amazonas ferske mudder og havet, hvor de vil sætte ham ud, har kun et saltindhold på 3,5%!


Skriv din egen anmeldelse af Shape of Water, The - klik her

Start en debat om filmen Shape of Water, The - klik her

Start en debat om denne udgave af Shape of Water, The - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45