An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

John le Carré: The Ultimate Collection (10-disc) (DVD) John le Carré: The Ultimate Collection (10-disc)

Udgivet 8. maj 2018 af Horse Creek 41512 / UPC# 5709165415128

John le Carré: The Ultimate Collection (10-disc) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 299.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. BBC - 1979-2005
England - Farve - 1100 min
Ønskeliste
DramaKriminalfilmThriller
Filmens specifikationer
Original titel: John le Carré: The Ultimate Collection
Instruktør: John Irvin
  Simon Langton
  Peter Smith
  Fernando Meirelles
Medvirkende:
George Smiley  Alec Guinness
Peter Guillam  Michael Jayston
Sir Oliver Lacon  Anthony Bate
Mendel  George Sewell
Justin Quayle  Ralph Fiennes
Tessa Quayle  Rachel Weisz
Arnold Bluhm  Hubert Koundé
Sandy Woodrow  Danny Huston
Magnus Pym  Peter Egan
Rick Pym  Ray McAnally
Vis alle medvirkende...
Stikord: George Smiley
1970'erne
Based-on-a-book
Den kolde krig
Dobbeltagent
Spionage
Spioner / secret agents
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Norsk
Svensk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 1

Gennemsnit: 7.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


John le Carré: The Ultimate Collection

Indeholder mere end 18 timers spionthrillers fordelt på 10 plader:
  • Muldvarpen 1: Tinker, Tailor, Soldier, Spy (1979)
  • Muldvarpen 2: Smiley's People (1982)
  • A Perfect Spy (1987)
  • The Constant Gardener (2005)
Muldvarpen 1: Tinker, Tailor, Soldier, Spy (3-disc)

Spænding, paranoia og dobbeltspil under den kolde krig! Tinker, Tailor, Soldier, Spy er baseret på detektiv-ikonet John le Carré's roman. En britisk tv-klassiker af den gamle skole med Oscar-vinderen Sir Alec Guinness i hovedrollen som den britiske spion George Smiley.
     Den ufrivilligt pensionerede spion George Smiley er kaldt tilbage i tjeneste for at afsløre den russiske dobbelt-agent, der er infiltreret og arbejder i den britiske efterretningstjenestes absolutte øverste top.
    De mange brikker i puslespillet fører Smiley tilbage i tiden, hvor svaret på gåden om fjendens sande identitet er skjult bag en mesterhjernes nøje planlagte vildspor...

Muldvarpen 2: Smiley's People (3-disc)

En tidligere russisk general, som var udvandret og blev stikker for Vesten, er myrdet. George Smiley er indkaldt for at skjule alle forbindelser med den britiske efterretningstjeneste, men de ledespor, han følger, drejer ham i stedet for mod hans skyggelignende ærkefjende - den russiske mesterspion Karla.
    Smiley's People er en genial thriller, hvor en række parallelle historier bliver kædet sammen i en spændende finale.

A Perfect Spy (3-disc)

Hvilke naturtræk og hvilken opfostring skal der til for at skabe en mester indenfor bedrag? Den britiske agent Magnus Pyms oplæring begynder i en kaotisk barndom. Hans karismatiske plattenslager af en far bytter hemmeligheder for kærlighed og ryger ud og ind af fængslet og sin søns liv. Uddannet ved Oxford og oplært af to mesterspioner er Magnus klar til storhed, men hans to mentorer befinder sig på hver sin side af kampen.

The Constant Gardener

Justin Quayle (Ralph Fiennes) er en stille og reserveret britisk diplomat udstationeret i Kenya, der foretrækker at bruge sin fritid på at passe sin have. Hans kone Tessa derimod er kendt for at sige hvad hun mener (Rachel Weisz), og kæmpe for sociale rettigheder. Men så en dag bliver Tessa myrdet. Til sine kollegaers overraskelse beslutter Justin sig for at tage sagen i egne hænder. Hans jagt på sandheden bringer ham tværs over det afrikanske kontinent, og han finder ud af, at han måske ikke kendte sin kone så godt som han troede. Filmen er instrueret af Fernando Meirelles, der lavede City of God.


Brugerne skriver om John le Carré: The Ultimate Collection:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 10. maj 2018
Spionernes land

Tinker, Tailor, Soldier, Spy *** ½

Vidunderligt kompleks og afsindigt spændende spionthriller baseret på John Le Carré´s berømte roman. Ikke en falsk tone fra start til slut, bare massiv suspense og bunker af atmosfære i alle de godt 5 timer serien varer. Alec Guinness er selvfølgelig superb i rollen som den grå men lynende intelligente George Smiley, men alle rollerne er fyldt ud med cremen af engelsk skuespillertalent. Hvis man er til genren, så fås det simpelthen ikke bedre!

Smiley's People *** ½

Alec Guinness er tilbage som den støvede ex-spion, der endnu engang trækkes ind i et net af spionage og kontraspionage i denne vidunderligt intrikate TV-serie, der på visse områder faktisk er bedre end sin forgænger. Ingen kan lave spiondramaer som englænderne, og fascinationen af universet skyldes bl.a. at der ingen helte er. Smiley er ingen helt; han forsøger blot at udbedre nogen skader som systemet - dét system han selv engang aktivt støttede - har forvoldt, absurd nok med hans direkte hjælp. Det er fraværet af rigtigt og forkert der gør, at serien er så solid, og at der kun er lidelse som konsekvens af spillet mellem Øst og Vest. Her er kun forskellige grader af ofre - individet er blevet overflødigt, kun som netop agent er det formålstjenligt. Kompleks og særdeles kompakt er det simpelthen agent-guf fra allerøverste skuffe. John Le Carré skrev screenplay baseret på sin egen roman, og serien er instrueret af Simon Langton, der også lavede den fremragende "The Whistle Blower" med Michael Caine et par år senere, en film som han vel næppe kunne have lavet før denne serie, da de er utroligt beslægtede. Det bliver bare ikke bedre!

A Perfect Spy ***

John Le Carré´s store spionroman er glimrende overført til levende billeder i denne udmærkede TV-serie. Peter Egan spiller overbevisende rollen som Pym. Hører til ved siden af "Smileys People". Meget lang men yderst seværdig serie.

The Constant Gardener ** ½

Når John Le Carré står bag manuskriptet til en film eller har skrevet romanen på hvilken det er baseret, så kan det aldrig gå helt galt. Heller ikke her, selvom filmens stil kan virke noget forvirrende og umotiveret, da den fjerner fokus fra det meget handlingsmættede plot. Selve blandingen af spændingsfilm og politisk indlæg er uheldigt, men det så man jo også i "Blood Diamond" og andre film, så det er nok ikke til at undgå i film hvor den uundgåelige dårlige samvittighed må spille en mere eller mindre direkte rolle.
Jeg giver gerne en halv stjerne mere, da man faktisk bli´r revet med.

Skriv din egen anmeldelse af John le Carré: The Ultimate Collection - klik her

Start en debat om filmen John le Carré: The Ultimate Collection - klik her

Start en debat om denne udgave af John le Carré: The Ultimate Collection (10-disc) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45