An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Konkurrence
Retssager
Sitemap

Uzumaki  (DVD) Uzumaki

Udgivet 6. juli 2004 ELIT0825 / UPC# 790594082529

Uzumaki  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. Independent - 2000
Japan - Farve - 91 min
Ønskeliste
DramaSkrækAsian Cinema
Filmens specifikationer
Original titel: Uzumaki
Instruktør: Higuchinsky
Medvirkende:
  Eriko Hatsune
  Fhi Fan
  Hinako Saeki
  Masami Horiuch
  Taro Suwa
  Eun-Kyung Shin
  Ren Osugi
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   NTSC DVD-pladen har regionalkoden 1.Region:
Oprindelse:  USA

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Japansk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 16

Gennemsnit: 8.2 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Søren

Use the Vortex - take the ride!

Velkommen til Kurouzu, en lille japansk bjerglandsby. Her bor Kirie med sin far. Kirie har også en kæreste. Han hedder Shuichi, og de har det alle sammen fint. Hyggeligt, ikk'?
    Tag ikke fejl! Denne film er alt andet end hyggelig. Dette her, venner, er rendyrket horror af fineste/værste skuffe og ikke bare en gang nymodens-MTV-pop-skuffe-trold-op-af-æske-chok-effekt. Nej, det er snigende, rå uhygge.
    Kiries svigerfar er blevet lidt sær. Han interesserer sig for "uzumaki" (spiraler). Interesse fører til besættelse - fører til fanatisme - fører til sindssyge - fører til...? Snart begynder flere i byen at interessere sig for uzumaki, og pludselig er alt ude af kontrol - ligesom dine nerver.
    Jeg har sjældent set mere dystre billeder end i denne film. Lys, kameraarbejde og klipning giver tilskueren en fornemmelse af, at der hele tiden er noget galt. Man kan ikke lade være med konstant at være på vagt og prøve at få overblik over alle detaljer i hver enkelt frame. Hvis man synes, at Ring kan få temperaturen til at falde i dagligstuen af bar uhygge, må man hellere finde termotøj og varmedunk frem, før man ser Uzumaki! "Use the Vortex - take the ride".
Klaus

Brugerne skriver om Uzumaki (Spiral):

Anmeldt af Chang, Høng 1. juli 2004
Uzuuuuuuumaaaaki... guru.. guru.. guru..
Uzumaki (Spiral) Har haft denne film stående i lang tid, og må ærligt indrømme, at jeg har fået set den et par gange.. eller 10.

Ville lige skrive et par ord om den, da jeg kan se at den har fået mest negativ omtale.

Uzumaki er en film baseret på horror-mangaen af samme navn (skrevet og tegnet af Junji Ito). Det skal lige siges at mangaen Uzumaki er helt i top.

Har man ikke læst mangaen kan filmen sikkert forekomme en anelse mystisk, og meget anderledes. Jeg er selv helt vild med filmen.
Dels pga. den helt absurde humor, og de til tider fuldstændige komiske indslag. Dertil skal siges at Mr. Higuchinsky som har instrueret, rammer stilen lige i øjet. Samtlige skuespillere i filmen ligner med stor nøjagtig personerne i mangaen. Og den måde de bliver fremført på, ville blive godkendt af enhver fan af mangaen.
Filmen bliver ført frem på en meget "tegneserie-agtig" måde. Meget understøttet af den spøjse underlægnings-musik som er alt, fra deprimerende toner, til "jeg-er-en-overglad-pige"-musik.
Jeg kan se Uzumaki igen og igen. Synes den er lige sjov hver gang. Og på en måde skræmmende. Ikke visuelt skræmmende, men i historien i sig selv.
Spiral-mønstret kan findes i mange ting, og jeg kan da stadig mindes som lille, at man sad og gloede ind i en snurretop, en jule-uro etc. At en lille by skulle være i stand til at blive opslugt af en spirals forbandelse, må siges at være iorden. Jeg er på.
Jeg har da i hvert fald været ude og samle de første 200 snegle, og nær-studeret dem med digital videokamera. Plus jeg spiser ikke suppe mere uden Naruto. Har fundet ud af, at et en elpisker rører en gang suppe rundt med forrygende hastighed, hvilket betyder maaange spiraler. Ville gerne begynde til yoga for evt. at kunne vride min krop til en stor asiatisk spiral. Så kom ikke og sig at JÉG er opslugt af uzumaki:-)

Alt i alt en forrygende film hvis man er til det mere skæve, absurde og surrealistiske materiale. Er dog ikke enig med Klaus fra Laseren som sammenligner den med Ring. De to film er slet ikke i samme kategori hvis man spørger mig. Men det er en helt anden side af sagen.

Kan kun sige... SE DEn.. SE DEN.. SE DEN.. guru.. guru..guru..

"Watashiwa uzumaki ni naritai"

Anmeldt af japson, Hvidovre 12. juni 2004
virkelig skidt
Hmmm

Anmeldt af Rune Søndergaard, Viuf 1. juni 2003
Uhyggelig?
Hahaha... jeg købte denne film, fordi en anmeldelse omtalte den som uhyggelig. Det må da - fra anmelderens side - være tale om en joke. Filmen er ikke skræmmende - snarere morsom og vittig. Den er langt sjovere end uhyggeligt med dens obskure blanding af "forvandlingsfortælling" i blandet highschool-elementer og malplacerede musikfrekvenser. Jeg elsker sgu dens humor. Uzumaki er helt sikkert værd at se - men sgu ikke på grund af dens "uhygge" - mere på grund af underholdningsværdien og morskaben. Hahaha. Det er længe siden at jeg har set så vittig en film. "Keep up the good work."

Ret din egen anmeldelse af Uzumaki (Spiral) - klik her

Start en debat om filmen Uzumaki (Spiral) - klik her

Start en debat om denne udgave af Uzumaki - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45