An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Firefly: 15th Anniversary Edition (3-disc) (Blu-ray) (BD) Firefly: 15th Anniversary Edition (3-disc) (Blu-ray)

Udgivet 19. september 2017 af 20th Century Fox FOX2339458 / UPC# 024543394587

Firefly: 15th Anniversary Edition (3-disc) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 249.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 20th Century Fox - 2002-2003
USA - Farve - 653 min
Ønskeliste
ActionAdventureScience FictionRum-filmWestern
Filmens specifikationer
Original titel: Firefly
Instruktør: Joss Whedon
  Thomas J. Wright
  Vondie Curtis-Hall
  Vern Gillum
Medvirkende:
'Mal' Reynolds   Nathan Fillion
Zoë Warren  Gina Torres
Hoban Washburn  Alan Tudyk
Inara Serra  Morena Baccarin
Jayne Cobb  Adam Baldwin
Kaylee Frye  Jewel Staite
Dr. Simon Tam  Sean Maher
River Tam  Summer Glau
Shepherd Book  Ron Glass
Blue Glove   Dennis Cockrum
Stikord: Firefly / Serenity
Rumskibe / Rumfart
Tyve og røvere
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:   USA Blu-ray pladen har regionalkoden 0.Region:
Features:
3D Trailer
Digital Copy Music video
Ja Documentary Music score
Ja Commentary Picture-in-Picture
Ja Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Ja Outtakes
Web features Ja Deleted scenes
Antal plader: 3Denne udgivelse indeholder 3 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Fullframe
DTS-HD MA
Engelsk
Tysk
Engelsk
Hollandsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
1,77 : 1 Keep Case BD50 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 26

Gennemsnit: 9.4 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Lars

Space Western

Firefly kombinerer science-fiction elementer med westerns, en slags outlaws in space-serie, hvor besætningen på det lille, faldefærdige rumskib Serenity forsøger at klare dagen og vejen ved at transportere mere eller mindre suspekte varer fra den ene planet til den anden med kuglerne flyvende om ørerne. Joss Whedon, manden, der har skabt Buffy- og Angel-serierne, står bag Firefly, der desværre holdt efter kun 15 afsnit. Men det siger intet om seriens kvaliteter. Den har nemlig både god humor, flotte designs og en rigtig fed stemning.

EPISODERNE

Serenity, part I
Skrevet og instrueret af Joss Whedon
Efter et flashback til Zoe og Mal under krigen seks år tidligere er vi i nutiden, hvor besætningen på Serenity er i gang med en bjergningsaktion på et forladt rumskib. De når lige at få bjerget noget af fragten, inden et Alliance-rumskib sender dem på flugt. Tilbage på planeten vil deres hæler ikke købe fragten, selv om det var ham, der havde "bestilt" den, så de må prøve at afsætte den andetsteds. Da de har brug for penge til brændstof, tager de tre passagerer om bord. En af dem er desværre hemmelig agent for Alliancen.

Serenity, part II
Skrevet og instrueret af Joss Whedon
Mal vil gerne af med fragten, men da den er mærket, er der ikke mange købere. Han prøver at sælge fragten til Patience – en kvinde, han tidligere har handlet med. Sidst de handlede, endte det med kugler, men Mal håber, det går bedre denne gang, men han tager for en sikkerheds skyld sine forholdsregler.

The Train Job
Skrevet af Joss Whedon & Tim Minear, instrueret af Joss Whedon
En rigtig Wild West episode! Det starter med et slagsmål på en bar – underligt nok er Mal altid på en Alliance-venlig bar på Unification Day, og underligt nok ender det altid med slagsmål. Han får dog kontakt med storforbryderen Niska og siger ja til at udføre et togrøveri for ham - pr. rumskib. Da det går op for Mal, hvad det er, han har stjålet, forsøger han at råde bod på det, men det går ikke helt efter planen, og Niska er ikke en, man ustraffet bryder aftaler med.

Bushwhacked
Skrevet af Tim Minear, instrueret af Tim Minear
På en bjergningsopgave opdager Serenitys besætning, at alle om bord på det forladte rumskib er blevet dræbt af "Reavers" – menneskeædende rumpirater. Der er alligevel en overlevende, men pludselig bliver de anråbt af et Alliance-rumskib, der leder efter to flygtninge, der sidst er blevet set i nærheden af et Firefly-rumskib, og de bliver alle afhørt. Wash beskriver sin kone meget malende.

Shindig
Skrevet af Jane Espenson, instrueret af Vern Gillum
Inara er til bal med en kunde. På samme bal skal Mal kontakte en eventuel kommende arbejdsgiver. For at passe bedre ind har Mal købt en balkjole til Kaylee og taget hende med til ballet. Det kommer til diskussion mellem Mal og Inaras kunde, og det ender med udfordring til duel – på sværd.

Safe
Skrevet af Drew Z. Greenberg, instrueret af Michael Grossman
Serenity lander for at sælge sin fragt, men det går som sædvanlig ikke lige efter planen. Under skududveksling bliver en fra Serenity ramt, og Mal bliver nødt til at at finde lægehjælp med det samme. Desværre er Serenitys egen læge ikke til at finde, så Serenity må flyve til det nærmeste Alliance-hospital. I mellemtiden løber Simon ind i problemer i en overtroisk landsby.

Our Mrs. Reynolds
Skrevet af Joss Whedon, instrueret af Vondie Curtis Hall
Efter en våd fest for at fejre en veloverstået opgave vågner Mal og finder ud af, at han nu har en kone – en naiv ung kvinde, der er en gave fra hans arbejdsgiver. Han får ikke megen sympati fra resten af besætningen, der reagerer på hver deres måde – morskab, trusler, tilbud om byttehandel og jalousi. Men Mals kone har en overraskelse til dem.

Jaynestown
Skrevet af Ben Edlund, instrueret af Marita Grabiak
Serenity lander i Canton, og besætningen bliver meget overraskede over at finde en statue af Jayne og høre et heltekvad om Jayne på den lokale bar.

Out of Gas
Skrevet af Tim Minear, instrueret af David Solomon
Det starter hyggeligt i messen med fødselsdagskage til Simon, men efter en eksplosion, hvor Zoe kommer til skade, virker Serenitys motor ikke længere, og besætningen vil hurtigt dø af iltmangel. Mal bliver tilbage på Serenity, og de andre flyver af sted efter hjælp i de to landgangsfartøjer. I glimt fra fortid, nutid og nær fremtid ser vi, hvordan Mal købte Serenity, hvordan Kaylee blev hyret, og hvordan Mal forsøger at redde sit elskede rumskib.

Ariel
Skrevet af Jose Molina, instrueret af Allan Kroeker
Inara skal have foretaget sin årlige helbredsundersøgelse, så Serenity flyver til de centrale planeter. Her foreslår Simon et rask lille røveri. De skal bryde ind på et hospital, røve apoteket for medicin, de kan sælge på randplaneterne (Alliancen har sagtens råd til ny medicin) og få River undersøgt i et af hospitalets avancerede apparater, så Simon kan tilrettelægge hendes behandling bedre.

War Stories
Skrevet af Cheryl Cain, instrueret af Jim Contner
Den hævngerrige storforbryder Niska kidnapper Wash og Mal, da de forsøger at sælge medicin. Besætningen vil redde deres kaptajn og pilot, og to af besætningsmedlemmerne afslører overraskende talenter under redningsaktionen.

Trash
Skrevet af Ben Edlund & Jose Molina, instrueret af Vern Gillum
En gammel kending vender tilbage og får Mal og besætningen overtalt til at medvirke til det perfekte kup: Tag til Bellerophon og stjæl et antikt våben fra en forbryders samling. Selvfølgelig går alt ikke efter planen, og Mal ender i bar røv i en ørken.

The Message
Skrevet af Joss Whedon & Tim Minear, instrueret af Tim Minear
Mal og Zoe får en grim overraskelse, da en gammel krigskammerat sender dem sit lig. Andre er også ude efter liget.

Heart of Gold
Skrevet af Brett Matthews, instrueret af Tom Wright
Serenitys besætning kommer i skudkamp, efter de har sagt ja til at hjælpe en af Inaras kolleger, Nandi. Hendes bordel bliver angrebet af en, der har gjort en af de prostituerede gravid, og han vil nu hente barnet.

Objects in Space
Skrevet af Joss Whedon, instrueret af Joss Whedon
En dusørjæger border i al hemmelighed Serenity – han er ude efter River, som Alliancen meget gerne vil have tilbage. Det viser sig, at River ikke sådan lader sig kidnappe, selv om resten af besætningen er sat ud af spillet – hun påstår nemlig, at hun er blevet et med Serenity.

Resuméer skrevet af Anne Petersen, der har sit eget lille Firefly website.

Husk også film-fortsættelsen fra 2005, Serenity.

Specielt om denne udgivelse:



Denne boks indeholder samtlige 15 afsnit af Joss Whedon's Science Fiction Western-serie, heraf 3 afsnit der aldrig blev sendt på amerikansk TV.
  • Spilletid ialt: ca. 11 timer + special features
  • Audio: Engelsk DTS HD 5.1 Master Audio
  • Undertekster: Engelsk, spansk, hollandsk
Special features:
  • All-New Firefly Reunion: Lunch with Joss, Nathan, Alan and Ron (eksklusivt på Blu-ray)
  • Kommentarspor til 8 udvalgte episoder:
        Serenity, part I
        Serenity, part II
        The Train Job
        Shindig
        Out of Gas
        War Stories
        Objects in Space
        The Message
  • Featurette: Here's How How it Was
  • Featurette: Serenity: The Tenth Character
  • Featurette: Joss' Tour of the Set
  • Audition optagelser (Alan Tudyk)
  • 4 slettede scener
  • Gag Reel
  • ...and more!

Brugerne skriver om Firefly (TV-serie):

Anmeldt af Michael Bjerregaard, Aalborg 7. august 2005
Bedste serie nogensinde...
Jeg var skeptisk da jeg hørte om firefly. Jeg er gammel star trek fan, og firefly lød lidt for fjollet for mig, men jeg blev klogere. Serien er ret interessant, man bliver aldrig rigtigt grebet af personerne ud over kaptajnen, Mal, det levede serien aldrig længe nok til. Blandingen af western/sci-fi fungerer langt bedre end forventet.
I fremtiden findes kun to stormagter, Kina og USA, derfor tales engelsk med profaniteter på kinesisk. Kulturerne i serien er derfor også kraftigt inspirerede af kinesisk. De mange plots i serien er alle ret interessante: Hvad og hvem er præsten? Hvad er kurtisanens hemmelighed? Hvorfor har man eksperimenteret med pigen? Og der er flere plots igen, alt i alt en meget spændende serie. Absolut et must buy.

Skriv din egen anmeldelse af Firefly (TV-serie) - klik her

Start en debat om denne udgave af Firefly: 15th Anniversary Edition (3-disc) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45