An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Rocky: The Undisputed Collection (6 film) (DVD) Rocky: The Undisputed Collection (6 film)

Udgivet 1. oktober 2007 af MGM/UA 3576601010 / UPC# 5039036036153

Rocky: The Undisputed Collection (6 film) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 179.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. M-G-M - 1976-2006
USA - Farve
Ønskeliste
Drama
Filmens specifikationer
Original titel: Rocky
Instruktør: John G. Avildsen
  Sylvester Stallone
Medvirkende:
Rocky Balboa  Sylvester Stallone
Adrianna Pennino  Talia Shire
Paulie  Burt Young
Apollo Creed  Carl Weathers
Mickey Goldmill  Burgess Meredith
Duke   Tony Burton
Tony Gazzo  Joe Spinell
Clubber Lang  Mr. T
Thunderlips  Hulk Hogan
Ludmilla Drago  Brigitte Nielsen
Vis alle medvirkende...
Stikord: Rocky Balboa
Sport
Boksning
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Production Notes Music video
Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 6Denne udgivelse indeholder 6 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
DTS 5.1
Engelsk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
1,85 : 1 Box Set DVD9 Ingen

Denne collection indeholder

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 12

Gennemsnit: 8.8 ud af 10

Du kan også stemme.   


Rocky: The Complete Saga

Rocky (1976)

Dette er filmen, der inspirerede en hel nation - og vandt en Oscar for bedste film og bedste instruktør! Publikum over hele verden jublede over denne amerikanske succeshistorie om en helt almindelig mand, der trods alle odds sejrede. Sylvester Stallone - også kaldet "The Italian Stallion" - har selv skrevet manuskriptet til filmen og leverer en varm, humoristisk og stærk præstation i rollen som bokseren Rocky Balboa.
     Klubbokseren Rocky fra Philadelphia har ikke videre succes. Men skæbnen vil, at verdensmesteren i sværvægt Apollo Creed (Carl Weathers) udvælger ham som sin næste modstander. For Creed er kampen endnu en opvisningskamp - men for Rocky er det måske hans livs chance. Mens han forbereder sig under kyndig opsyn af sin træner (Burgess Meredith), kærester han med Adrian (Talia Shire), en ung genert kvinde, som finder den følsomme side under hans hårde facade. Deres kærlighed blomstrer, og som kampen nærmer sig, styrkes Rocky i troen på, at han kan stå distancen mod den hårde modstander.
     En gigantisk publikumssucces med et dynamisk soundtrack, en gyser af en kampscene og med fire Oscar-nominerede skuespillerpræstationer. Sly blev nomineret både som skuespiller og manuskriptforfatter, men fik altså ikke en statuette, han kan kalde sin egen.

Rocky II (1979)

Det er århundredets revanchekamp - hvor Rocky Balboa igen møder Apollo Creed i opfølgeren til en af de mest ansete film i historien. Det lykkedes instruktør, forfatter og hovedrolleindehaver Sylvester Stallone at skabe en hårdtslående varm film, som blev mødt med ros alle vegne.

Rocky III (1982)

Rocky møder sin hidtil stærkeste modstander - den frygtindgydende Clubber Lang, spillet af ingen ringere end Mr. T. Rocky III er nok den mest spændende og actionfyldte film i serien - og Sylvester Stallone har både skrevet og instrueret og spillede hovedrollen med indfølelse og intensitet.

Rocky IV (1985)

Østen møder Vesten! Amerika mod Sovjet i et hævntogt over Apollo Creed, som unødvendigt mister livet i en opvisningskamp. Igen har Sylvester Stallone skrevet og instrueret og spiller hovedrollen. Det bliver en kamp mellem nationer, hvor krigen kun kan udkæmpes i ringen. Rocky kæmper for sin ære, sin ven og Amerika.

Rocky V (1990)

Efter at Rocky er vendt hjem fra sin seneste triumf, opdager han, at alle hans penge er tabt af hans skruppelløse finansrådgiver. For at gøre det hele værre tvinger en kampskade Rocky til at stoppe karrieren. Så Rocky, hans kone Adrian og hans søn Rocky Jr. flytter til en billig lejlighed i det sydlige Philadelphia. Der må Rocky prøve at løsne op for den vrede, hans søn går rundt med. En bitterhed, der vokser, da Rocky begynder at træne en ung talentfuld bokser, Tommy Gunn, som hurtigt bliver landskendt. Men Tommy vender sig mod sin læremester - og Rocky bliver snart klar over, at han er nødt til at kæmpe endnu engang.

Rocky Balboa (2006)

Rocky Balboa tager sin begyndelse kort tid efter, at Rockys kone, Adrian, dør. Rocky driver restauranten Adrian’s, hvor han underholder gæsterne med historier fra sin boksekarrieres højdepunkter. Hans forhold til sønnen Rocky Jr. (Milo Ventimiglia fra Heroes) er anstrengt, da sønnen er træt af at stå i skyggen af sin far. Paulie arbejder stadig på slagteriet og er bitter som sædvanlig. Da en computer laver en simuleret kamp mellem Rocky og den nuværende sværvægtsverdensmester Mason Dixon, er resultatet en sejr ved Knock Out til Rocky. Dette sætter en kædereaktion i gang. Dixon er stærkt upopulær hos publikum, da han endnu ikke har mødt reel modstand. Rocky har derimod stadig en plads i alles hjerter. Da Rocky nævner, at han overvejer at bokse igen, bliver han mødt med modstand og skepsis alle vegne. Han har dog noget, han skal have ud, og han kan kun gøre dette igennem boksningen. En opvisningskamp bliver arrangeret mellem Dixon og Rocky i Las Vegas, og dette er hans chance.
     Rocky Balboa er den perfekte Rocky film og lægger sig helt oppe på siden af den originale. Dialogen er velskrevet og stærk, flere af karaktererne har gode monologer, der viser, at Stallone sagtens kan, når han vil. Rocky er, som vi husker ham, godmodig, knap så intelligent, men med hjertet på rette sted. Filmen indeholder også utallige referencer til de tidligere Rocky-film - især etteren naturligvis. Rocky Balboa er en film, der rører, og som er dybt vedkommende.

Specielt om denne udgivelse:

I denne samling har Rocky II, Rocky III, Rocky IV, Rocky V og Rocky Balboa fået nye, digitale overførsler med "state-of-the-art picture and sound". Billedsiden er således blevet grundigt renset og restaureret, og lyden på alle fem film har fået et pift med både DD5.1 DTS-lyd. Alle fem film indeholder undertekster på engelsk, men kun den originale Rocky indeholder også danske tekster.

Rocky:
  • Aspect Ratio: 1,85:1 (anamorph 16:9)
  • Audio: Engelsk DD5.1
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk m.fl.
Rocky II, Rocky III, Rocky IV, Rocky V, Rocky Balboa:
  • Aspect Ratio: 1,85:1 (anamorph 16:9)
  • Audio: Engelsk DD5.1 / DTS5.1
  • Undertekster: Engelsk, hindi

Brugerne skriver om Rocky: The Complete Saga (6 film):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 3. juli 2013
Balboa, bokseren
Rocky ***1/2

Meget fin boksefilm bygget op som en biografi om Rocky Balboa og hans møjsommelige vej mod toppen. Ikke noget usædvanligt når det kommer til plottet, hvor klicheerne er så tykke at der skal en brødkniv til at skære i dem, men Stallone spiller forbavsende nuanceret sin rolle og forholdet til pigen er nænsomt og fint skildret. En skam at denne film ikke fik lov at stå alene, men blev fuldt af en række mere eller mindre underordnede sequels.

Rocky II ***

"The Italian Stallion" er tilbage i en overraskende vellykket sequel, der på mange måder ikke byder på så meget andet end biksemad med de bedste rester fra den første film. Men det smager sådan set meget godt, denne omgang bankekød fra Stallone, der denne gang har placeret sig både foran og bagved kameraet. Man kan sige meget om ham, men han kunne altså godt lave film dengang! "Rocky II" er både spændende, humoristisk, gribende og intens, og matchen til sidst er virkelig godt klippet. Burgess Meredith stjæler filmen som den koleriske Mickey, men Carl Weathers er heller ikke værst som den selvoptagede Apollo Creed.
God underholdning, der holder helt pænt 30 år efter.

Rocky III **1/2

Sly er tilbage i instruktørstolen og foran kameraet i tredie del af Rocky Balboas boksemeritter. Filmen er ganske udmærket hvis man ellers er indstillet på at leve sig ind i miljøet for det er dét der driver filmen og ikke et decideret plot. Burgess Meredith tilfører filmen megen energi som Mickey. Men uanset hvad så er det svært at se hvad filmen i grunden bibringer og det er vel dybest set heller ikke meningen, men derimod at hive nogle dollars ind på Stallones bankbog. Sjov gæsteoptræden af Hulk Hogan!

Rocky IV **

Hr. Balboa er tilbage i ringen for fjerde gang og skal denne gang neutralisere en dræbermaskine af en bokser som russerne angiveligt har fremdyrket i et hemmeligt laboratorium i USSR. Plottet er papirstyndt og der er langt fra den kompleksitet - eller måske bare de nuancer - der prægede og bar den første film, men alligevel er det svært ikke at lade sig rive med på ét eller andet profant niveau. Burgess Meredith er dog savnet, men alting får jo som bekendt en ende. Sjov optræden af James Brown.

Rocky V **

Stallone viger instruktørstolen for Avildsen der med stort held lavede den første film, men de 14 år der er gået siden dengang har åbenbart tæret lidt på ham for filmen er ikke særligt god og ihvertfald ikke bedre end 4'eren. Burgess Meredith dukker op i et tilbageblik, men det kan ikke holde filmen kørende. Denne gang tager Rocky Balboa et nyt talent under sin vinge, da han selv er for smadret til at bokse. Serien burde have været stoppet efter film no. 3 men desværre var der ingen dommer der greb ind. Temaet er dog stadig en ørehænger.

Rocky Balboa **

Sværvægtsbokseren med et hjerte af guld har fået gigt i knæene, men har endnu en kamp i sig. Derfor går han med til at møde den ubesejrede verdensmester i en sparringskamp i Las Vegas. Ikke et øje er tørt, når Sly vralter rundt i ringen og finder sine sidste kræfter frem.
Kliché dynges oven på kliché i denne todimensionelle film, der oven i købet benytter sig af strimler fra den oprindelige "Rocky"-film - og selvfølgelig den udødelige musik! Det er lige ud ad landevejen, men slet ikke så skidt. Filmen bidrager ikke med noget selvstændigt, og Stallone får aldrig styr på hverken dialog eller sidekarakterer, hvilket svækker filmen betydeligt. Men hvis man har den femte film i erindring, vil man måske betragte filmen som en kulmination.
Måske man lige sku´ ta´ et kig?

Skriv din egen anmeldelse af Rocky: The Complete Saga (6 film) - klik her

Start en debat om filmen Rocky: The Complete Saga (6 film) - klik her

Start en debat om denne udgave af Rocky: The Undisputed Collection (6 film) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45