An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Konkurrence
Retssager
Sitemap

Fugitive, The (Henry Fonda)  (DVD) Fugitive, The (Henry Fonda)

Udgivet 5. maj 2008 af Universal 8254602 / UPC# 5050582546026

Fugitive, The (Henry Fonda)  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.
TILBUD: Spar 30 kr - normalpris 129 kr
Varen er på lager (1 stk.)
Forventet leveringstid: 1-2 dage

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Fugitive, The (Henry Fonda) - 1947 Ønskeliste
TV-system: PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse: England
Uden danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 2

Gennemsnit: 5.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


Brugerne skriver om Fugitive, The (Henry Fonda):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Farum 22. juni 2008
Den gode præst
Måske er der noget kendetegnende lovmæssigt i at mesterværker som regel falder efter en periode med kunstnerisk tørke. I John Fords tilfælde kunne man være tilbøjelig til at tro det. Historien om en præsts trængsler i Mellemamerika er sympatisk i sin grundtone, men alt for bombastisk og tungt udført. Lidelses -og offermotivet er tydeligt, men det bliver aldrig inderligt formidlet. Karaktererne virker i bedste fald som klichéer, i værste fald som karikaturer (se blot på Armendariz´ officer og Judas-figuren!).
Det er et mysterium for mig, hvordan det kan være.
Vi bringes heller ikke til at indse hvordan Henry Fondas gudsfrygtige hædersmand er nået frem til sine erkendelser.
John Ford lavede mange mesterværker, en stor række af gode film og meget få mindre vellykkede. Intentionerne til trods hører denne til blandt de sidste.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 17. juni 2008
Den ekspressionistiske Ford
I en film, der straks fra begyndelsen leder tanken hen på The Informer, skaber Ford problemer i forhold til sin præst, der ikke synder så klart og tydeligt som Greenes i forlægget. På den baggrund bliver det vanskeligt at identificere protagonistens vanskeligheder. Overfor dette forhold står nogle meget velkomponerede billeder, hvis ekspressionistiske stil desværre mister moment på grund af de mange religiøse tableauer. Så man kan sige, at Ford ikke har gjort meget for at hæve sine odds. Og derfor står vi heller ikke med den mest interessant film fra mesterens hånd, men fordinteresserede kan ikke springe den over.

Ret din egen anmeldelse af Fugitive, The (Henry Fonda) - klik her

Deltag i debatten om filmen Fugitive, The (Henry Fonda) - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Fugitive, The (Henry Fonda)
Thomas Aquinas

Fugitive, The (Henry Fonda) Fugitive, The (Henry Fonda) (Warner Archive)
Se alle titler her
Sendt 2008/06/22 18:13:15 IP: Logget Svar...

John Fords "The Fugitive"

Hvordan kan man tolke den generte tilgang (sådan opfatter jeg det lidt) som Ford synes at have til at tegne troen som lidelse? Hvis det da er dét filmen handler om? Og specielt set i lyset af, at han året efter lavede "Three Godfathers"! Er det evt. en indledende øvelse?
Svend Erik

Sendt 2008/06/22 20:32:45 IP: Logget Svar...

Fords lidelse

Ford har gennem hele sin produktion opofrelsen som et gennemgående tema. Hin enkelte må ofre sig, om nødvendigt, så samfundet kan udvikle sig og blive et bedre sted for de mange.
Det er min første indskydelse, at denne film også behandler den problemstilling, omend mere abstrakt, idet han bringer tanken ind i en religiøs sammenhæng. Præsten (Henry Fonda) finder, at han burde have ofret sig for sin menighed, og at han ikke slår til som menighedens hyrde, fordi han i første omgang reddede sit skind. (Ford havde jo megen kvababbelse med kristendommen - han kunne bedre lide den amerikanske facon, hvor man selv vælger sin kirke, i forhold til den europæiske, hvor man er født ind i den, hvilket sikkert har givet næring til hans behandling af religion). Sammenligningen med "The Informer" - ud over det billedmæssige - tillader jeg mig at drage, fordi Gypo og The Fugitive begge er mænd, der søger udfrielsen, og opnår den gennem det sidste, ultimative offer. Jeg tvivler på, at Ford er enig med sine protagonister i, at man skal gå så vidt. For Ford er det klart, man kan ofre sig for samfundet - sine konkrete medmennesker, men han stiller spørgsmål til hvorvidt man skal ofre sig for en abstraktion som religionen. Det kan være årsagen til de meget tunge, symbolladede billeder i The Fugitive - de kan være ment som en ironisk kommentar til religionen.
... Det er bare et forslag...

Jeg bliver i øvrigt ganske forpustet (og lidt misundelig) over den kadance, du holder i filmkiggeriet lige for tiden.
Thomas Aquinas

Sendt 2008/06/22 21:36:59 IP: Logget Svar...

Ford - igen

Jeg kan også godt genfinde motiverne, men er ikke tilnærmelsesvis i nærheden af dit Ford-kendskab til at kunne placere den. Der ud over følte jeg mig bare meget skuffet. Det var ganske svært for mig at afkode hvad Fords ærinde egentlig er i denne film, og jeg havde ikke rigtigt noget at holde fast i. Filmen minder om en ufordøjet debatfilm og langt mindre om et kunstværk. Jeg ynder at betragte de store instruktørers produktion som, om ikke ligefrem nødvendigvis et ubrydeligt hele, så dog en sammenhæng af en slags, og kunne derfor ikke lade være med at tænke på "Three Godfathers", mens jeg så denne film. Dét som Ford trækker frem her på - som du nævner - abstrakt måde, folder han netop ud på eminent måde i den anden film: ordet bliver kød, fristes man til at sige?
Ja, jeg prøver at holde et vist gennemsnit for tiden!
Svend Erik

Sendt 2008/06/22 23:01:30 IP: Logget Svar...

The Fugitive og Three Godfathers

Ja, Three Godfathers har det samme forløsningstema; og jeg giver dig ret i, at den film giver det mere kødelig substans. Den er ganske enkelt mere fordsk. The Fugitive ligner et eksperiment, der lider under, at forlægget "Magten og Æren" var for skrapt for Hollywood på indspilningstidspunktet, og at Ford tilsyneladende mister balancen i løbet af eksperimentet - tilsyneladende allerede i samarbejdet med Dudley Nichols. Den er faktisk kedelig.
Thomas Aquinas

Sendt 2008/06/22 23:37:56 IP: Logget Svar...

The Production Code?

Har ikke læst Graham Greenes roman, men blev meget oplivet da jeg så Dudley Nichols´ credit på skærmen. Men det nyttede altså ikke noget! Var det noget med, at man ikke kunne have en antihelt i skikkelse af Henry Fonda? Og hvornår blev The Production Code egentlig for alvor manet i jorden (hvis den spillede ind her)?
Svend Erik

Sendt 2008/06/23 16:41:52 IP: Logget Svar...

Production Code og The Fugitive

I Greenes roman forekommer den såkaldte "whiskey-priest", dybt alkoholiseret og fader til Dolores barn. The Code og kirken kunne ikke acceptere, at en præst blev fremstillet på denne måde. Greene havde, så vidt jeg forstår, vrøvl med censuren i flere lande i relation til bogen.
Dudley Nichols var stærkt utilfreds med den vending Ford ville have manuskriptet til at tage og frabad sig at blive krediteret for det endelige resultat. Det blev han, som bekendt, og denne film blev den sidste han samarbejdede med Ford på. Det var nok at betydning for Ford at få så mange kendte navne med, som muligt, da filmen var den første produktion på hans eget selskab og han havde betalt $50.000 for rettighederne, hvilket hans bankforbindelser fandt lige i overkanten. Med The Informer i tankerne forsikrede Ford, at pengene ville komme rigeligt tilbage. Men filmen kom ud med et mindre underskud. Også på produktionslinien havde han dygtige folk, bl.a. fotogragen, der var udlært hos Greg Toland og senere fotograferede for Bunuel.
Graham Greene var vred over resultatet og lod ikke nogen chance gå fra sig til at informere offentligheden herom; han påstod i den sammenhæng, at de værste film ofte blev lavet af de største instruktører.
Filmen blev en publikum- og kritiker katastrofe. De fleste kritikere anså filmen for ganske forfærdelig. Enkelte påstod, at Ford havde gjort det med vilje, for at skandalisere Greene, som han havde nogle skærmydsler med.

Ford sagde selv om filmen, at den handlede om en "flygtnings sjæl" og at det religiøse motiv ikke havde interesseret ham. Han fandt i øvrigt, at den var en af hans bedste film. Om den sidste påstand sagde Henry Fonda, at den gamle, perverterede son of a bitch (Ford) godt vidste, at filmen var dårlig, men at han aldrig ville indrømme det.
Fonda havde indgået sin aftale om at spille hovedrollen på baggrund af sit kendskab til Greenes romanforlæg, men ville gerne ud af aftalen, da han så manuskriptet. Han forsøgte at tørre rollen af på Mel Ferrer, men det ville Ford ikke høre tale om. Flere år senere, da de indspillede Mister Roberts, kom de to i korporligt håndgemæng.
Mange faktorer har medvirket til, at filmen er tung, usammenhængende og dårlig
Jeg ved egentlig ikke, hvornår The Code forsvandt. Mit indtryk har altid været, at den blev tilsidesat i øget omfang fra ca. midt-tresserne? for at ende uden praktisk betydning.
Thomas Aquinas

Sendt 2008/06/23 17:29:53 IP: Logget Svar...

En svær fødsel

Ja, det har været noget af en rodebutik det hele, er der noget der tyder på!
Kan godt huske balladen omkring "Mister Roberts". Vi kan jo så glæde os over, at der kom en helt igennem fremragende film ud af dé skærmydsler!

Start en debat om denne udgave af Fugitive, The (Henry Fonda) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45