An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Fountain, The (Blu-ray) (BD) Fountain, The (Blu-ray)

Udgivet 28. maj 2007 af 20th Century Fox 3002607000 / UPC# 5039036032308

Fountain, The (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 129.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Warner Bros. - 2006
USA - Farve - 96 min
Ønskeliste
ActionEventyr
Filmens specifikationer
Original titel: Fountain, The
Instruktør: Darren Aronofsky
Medvirkende:
Tom Verde  Hugh Jackman
Izzi  Rachel Weisz
Conquistador  Marcello Bezina
Del Toro  Alexander Bisping
Lilian  Ellen Burstyn
Father Avila  Mark Margolis
Stikord: Fantasy
Tidsrejse
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Engelsk
Norsk
Svensk
Hollandsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 34

Gennemsnit: 8.7 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Lars

The Fountain

Projektet startede som en $100 millioner kæmpe film med Brad Pitt i hovedrollen, men endte som et lille, uafhængigt projekt med Hugh Jackman i fronten. Darren Aronofskys opfølger til den grusomme Requiem for a Dream er en ambitiøs science fiction historie om jagten på evigt liv. Historien fortælles i tre tidsperioder, og hovedrollerne i hver af disse perioder spilles af de samme to skuespillere.

I middelalderen bliver en soldat, Tomas (Hugh Jackman), sendt ud af den spanske dronning Isabel (Rachel Weisz) for at finde Livets Træ, et sted i Mellemamerika. I nutiden kæmper forskeren Tommy (Jackman) en desperat kamp for at finde en kur mod den sygdom, som hans kone, Izzy (Weisz), er ved at dø af. Engang i en fjern fremtid rejser en mand, Tom (Jackman), igennem rummet i et mystisk fartøj, mens han passer Livets Træ og lider af visioner med både Isabel og Izzy.
     Disse tre historier krydser hinanden i, hvad der efter sigende skulle være en noget rodet affære, der ikke giver så forfærdelig meget mening. Vi har nu alligevel stor tiltro til Aronofsky, der har lavet nogle af de mest spændende indie film i de sidste 10 år, med Pi og Requiem.
David

Brugerne skriver om Fountain, The:

Anmeldt af Extract, Dyssegård 19. september 2009
Livets Træ og dødens skygge
Den spanske conquistador jager Livets Træ i Amazonas, stedet hvor Vorherre har gemt det efter han forviste Adam og Eva fra Paradisets Have. I nutiden jagter en kræftforsker samme kilde til evigt liv, da hans kone er døende af kræft og i fremtiden har Livets Træ fået en vogter i en boble i det ydre rum. De tre tider og tre historier flettes sammen i denne film med en visuel overdådighed og en fantasirigdom og med Rachel Weisz som døende kræftpatient får man det menneskelige aspekt med. Medrivende, fascinerende og ind imellem måske en anelse prætentiøst. Det er en meta film, der spænder over så mange emner som død, fødsel, religion, reinkarnation, karma. Det er en hyldest til livet og kærligheden. Visuelt noget af det mest overdådige man kan forestille sig med en væg-til-væg symfonisk lydside der matcher billedsiden. Den skal ses flere gange for at få det fulde udbytte. Det er en svært fascinerende og dragende film, men den er ikke for alle. Det er ikke alle der kan goutere Aronofskys billeddigt. Jeg fandt det eventyrligt og uimodståeligt, og absolut enestående, men det først efter at have set filmen et par gange. Dette er en film med nogle helt enestående kvaliteter

Anmeldt af Thomas Aquinas, Valby 1. februar 2008
Ygdrasil
Aronofsky disker op med endnu en visuel og følelsesladet film hvor billedstrømmen overskygger en mere eller mindre uklar fortælling. Jeg må indrømme, at jeg røg ud af filmen mere end en enkelt gang undervejs. Men som med alle hans film berøres man, og "The Fountain" er ingen undtagelse. Som andre er inde på kræver filmen naturligvis flere gensyn. Måske så man kan få bekræftet, at der er flere helligdage rundt omkring?;)

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 15. januar 2008
At sige verden ret farvel
Aronofsky visualiserer krisen og afklaringsprocessen i forbindelse med Tom Verdes smertelige tab. Dertil bruger han tre historier, som flettes samen i flere punkter, for sindet heles ikke kontinuert.
Faktisk et godt og interessant bud på en visualisering, der åbner mulighed for mange poetiske billeder og metaforer. Den gode Aronofsky tilter dog ofte over i den, efter min mening, ganske uinteressante new age billedstil, der formodentlig kun er underholdende, hvis man ryger et eller andet til.
Måske er den sidste halve stjerne ufortjent, når man betragter resultatet, men han får den for modet til at forsøge.

Anmeldt af Monkeyman, København S 12. september 2007
Spirituel
The Fountain er en meget forvirrende, og måske én af de mest forvirrende værker jeg har set, men man kan ikke lade vær med at blive tryllebundet over de flotte billeder og skuespil præstationer. Men bestemt ikke en film alle ville kunne lide.

Anmeldt af René, Åbyhøj 1. juni 2007
Jeg forstår udmærket
.... hvis denne film har det med at dele folk i to lejre. For den den er praktisk taget næsten umulig definere - endsige genre-bestemme.

- Handler filmen om kærlighed, på tværs af tid og rum?
- Handler den om menneskets ønske om at besejre døden?
- Handler den om genfødsel?
- eller blot om at skabe harmoni i Universet?

Jeg kan ikke selv give noget svar på nogen af disse spørgsmål, for filmen synes at rumme lidt af det hele ... og alligevel ikke. Den vil mere, end dét ... svært at beskrive. Sikkert noget nær den samme oplevelse de fleste havde, efter at have set "Rumrejsen År 2001" for allerførste gang: Fascination og frustration.

Heller ikke jeg forstod filmen fuldt ud, men er dog klar over at et enkelt gennemsyn af filmen slet ikke rækker. Jeg bliver simpelthen nødt til at vende tilbage til den. Én ting er dog sikkert: Der venter en stærk og sanselig visuel oplevelse til dem, der har mod på at give sig i kast med denne usædvanlige film.

Anmeldt af Homer-J, Albertslund 30. maj 2007
Når jeg ser ovenstående liste over "Lignende titler:" er jeg desværre overbevist om, at denne film langt fra får den modtagelse den fortjener.

Det er ikke science fiction, det er ikke en kærlighedshistorie.

Det er poesi i utrolig flot lyd og billede.

Som Aronofsky selv sagde ved en fremvisning, dette er ikke Requiem II, dem der forventer det kan lige så godt gå igen.

Anmeldt af npg, Fredensborg 5. maj 2007
Total spild af tid !!
Nok den mest forvirrende film jeg har set i længere tid !!
Man sidder og leder efter en sammenhæng i denne film....men ak.. der er ingen !!
96 min spild af din gode tid ..øvøv..

/Peter

Ret din egen anmeldelse af Fountain, The - klik her

Start en debat om filmen Fountain, The - klik her

Start en debat om denne udgave af Fountain, The (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45