An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Macabre Visions: The Films of Mario Bava - Limited Edition  (Blu-ray) (BD) Macabre Visions: The Films of Mario Bava - Limited Edition (Blu-ray)

Send mig en mail, når den udkommer

Macabre Visions: The Films of Mario Bava - Limited Edition  (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 749.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Udkommer 23/9-2019

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Macabre Visions: The Films of Mario Bava (9 film) - 1960-1974 Ønskeliste
TV-system:  PAL Blu-ray-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse: England
Uden danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 1

Gennemsnit: 7.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


Brugerne skriver om Macabre Visions: The Films of Mario Bava (9 film):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 12. august 2019
Makabre Mario
Black Sunday **½

Mario Bava´s første rigtige gyser er stemningsmættet fotograferet i iskolde sort/hvide billeder og fremstår generelt innovativ for sin tid, men den mangler nogle direkte gys og historien om en gammel vampyrforbandelse der vækkes til live er temmelig fjollet eksekveret. Men hans distinkte stil skinner allerede her igennem, blandt andet hans brug af musikken som han, i modsætning til Argento, ikke bruger strategisk men som skødesløs effekt der - på trods af dens overeksponering - ejendommelig nok alligevel virker.

The Girl Who Knew Too Much **

Angiveligt en af Mario Bava's mest vellykkede og indflydelsesrige film er i min bog en noget middelmådig affære, der aldrig rigtigt finder balancen mellem humor og chokspænding. Alle giallo-genrens kendetegn er til stede og som sådan kan man godt indse filmens betydning, men det er som om den aldrig rigtigt kommer op i gear. Man bliver interesseløs undervejs. Desuden virker det som en fejldisposition at Bava lavede filmen i sort/hvid; det virker ellers som en oplagt farvefilm. Det er svært at se dette som Bava fra den øverste skuffe.

Black Sabbath ***

Der er nogle der hævder, at en film kan leve af sine billeder alene, men det er ikke et synspunkt jeg deler. Derimod kan en film overvejende være seværdig i kraft af billeder og atmosfære og i tilfældet Mario Bava er det tydeligere end ellers og hans indflydelse på senere instruktører som f.eks. Dario Argento kan ikke overvurderes.
I denne fine lille horror-trilogi har han ladet sig inspirere af noveller af Chekov, Tolstoy og Snyder, men det er så oplagt hans eget univers vi præsenteres for. Hvilken man vil synes bedst om er nok en smagssag, men den sidste episode tager de fleste kegler hvis man tænker det rene gys. Her ser man også hvad Bava formåede med sin palet. Ubaldo Terzanos billeder (som Bava også lagde pensel til) er eminente og binder de tre historier sammen til en fin helhed. Rammehistorien med Karloff (på italiensk!) der præsenterer og til sidst afslører illusionen af det hele fungerer mindre godt og virker ugennemtænkt. Ikke desto mindre er det en af instruktørens bedste film og kan ikke mangle i Bava-samlingen.

Kill, Baby, Kill! ***

Ikke på højde med KROPPEN OG PISKEN, men en af Bavas bedste film. Han stjæler med arme og ben, navnlig fra Cormans Poe-film, men hans egen distinkte stil skinner igennem alligevel.

Five Dolls for an August Moon **

Fuldkommen bizart mix af gys, who-done-it og komedie svøbt ind i silkebløde softcore "sex-scener" med et bredt udvalg af smukke dåser. Plottet er totalt gak, men Bava´s karakteristiske sans for stil fornægter sig ikke og redder filmen fra at være en katastrofe: han kæler skamløst for ens nethinde med smukke og glatte billeder på den ene side, og skaber som modsætning en stemning af moralsk forfald på den anden. Men hvis man ikke bryder sig om Bava, bør man nok springe den hér over! For hvis man ikke anerkender hans særlige form for "sleaze", vil man græmmes.

Bay of Blood ***

Banebrydende gyser der skabte tradition. Den er lidt svag i koderne, navnlig hen imod slutningen, men en række makabre mord og god udnyttelse af locations gør den til et hovedværk inden for genren! Her blev grunden sådan set lagt til slasherfilmen, i første omgang "Fredag den 13."-serien.

Baron Blood **1/2

Ganske stemningsmættet lille Bava-gyser profiterer af at lade omgivelserne spille den største rolle i en historie om en sadistisk adelsmand, der vækkes til live og spreder død og ødelæggelse. Fortællingen giver ikke altid særligt meget mening og der er lidt for mange gentagelser, men atmosfære skorter det bestemt ikke på. Elke Sommer er dejlig og sexet i den kvindelige hovedrolle, og Joseph Cotten gør det godt i sin dobbeltrolle. Udmærket lavet og specielt en scene hvor en lille pige bliver forfulgt af baronen på en skovsti er særligt creepy. Fin slutning i øvrigt. Hvis man er til instruktørens film, så kan denne bestemt ikke mangle i samlingen.

Lisa and the Devil ***

Ved siden af "Kroppen og pisken", "Hatchet for the honeymoon" og "Blodbugten" formentlig Bava´s bedste gyserfilm, og muligvis dén film, hvor indflydelsen på Argento kan lures mest tydeligt. Elke Sommer spiller den smukke antilope-formede pige, der forvilder sig ind i en gammel villa ved aftenstide og bliver hvirvlet ind i et inferno af rædsler. Bava er måske det romantiske gys' mester og man skal ikke forvente det direkte chok i hans film - med enkelte undtagelser - og her er det antydningerne der skaber stemningen. Det er uheldsvangert, mystisk og helt igennem dragende lavet med mareridtet lurende lige under overfladen, men uden at bryde igennem til den egentlige skræk, der altid bliver siddende et sted i mellemgulvet som et let ubehag. Jeg synes dette er Bava, når han er bedst.

Filmen eksisterer i 2 udgaver, hvor "House of exorcism" fra 1975 indeholder andre scener end "Lisa and the devil" fra 1973, og er redigeret anderledes. Jeg vil fraråde denne sidste udgave, da den fuldstændigt ødelægger Bava´s vision, og så er den ikke engang instrueret af ham selv. Men er man fan skal man selvfølgelig have begge film!

Rabid Dogs *1/2

Mario Bavas sidste film er en ringe thriller uden særligt meget der taler til dens fordel og fremstår som en af hans slappeste indsatser. Filmen har ikke megen suspense og der er heller ikke mange overraskelser undervejs og den mangler fuldkommen stemning og gode billeder, som man ellers ofte forbinder instruktøren med. Desuden virker den primitiv på en lang række områder. Kan sagtens ses, men kun hvis man lige akkurat er i humør til denne type film.

Skriv din egen anmeldelse af Macabre Visions: The Films of Mario Bava (9 film) - klik her

Start en debat om filmen Macabre Visions: The Films of Mario Bava (9 film) - klik her

Start en debat om denne udgave af Macabre Visions: The Films of Mario Bava - Limited Edition (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45