An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Konkurrence
Retssager
Sitemap

Errol Flynn: The Signature Collection (6 film) (DVD) Errol Flynn: The Signature Collection (6 film)

Udgivet 16. oktober 2006 af Warner Bros. 1000112606 / UPC# 5051892009119

Errol Flynn: The Signature Collection (6 film) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. Warner Bros. - 1935-1941
USA - Farve & B/W
Ønskeliste
ActionDramaAdventureKrigsfilmWestern
Filmens specifikationer
Original titel: Errol Flynn: The Signature Collection
Medvirkende:
  Errol Flynn
  Olivia de Havilland
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 6

Gennemsnit: 9.7 ud af 10

Du kan også stemme.   


Errol Flynn: The Signature Collection

Filmhistoriens måske største charmør kan her nydes i 5 af sine bedste film fra 1935-41, de fire første instrueret af Michael Curtiz (Casablanca). I Captain Blood og The Sea Hawk optræder helten som henholdsvis pirat og kaptajn i den engelske flåde. I The Private Lives Of Elizabeth And Essex går han i clinch med Bette Davis som Elizabeth d.I. I Dodge City rydder han op i en western-by, mens han i They Died With Their Boots On spiller militærmanden General Custer. Sidste disc indeholder en Emmy-belønnet dokumentarfilm fra 2004 om Flynns liv.

Captain Blood
Efter at være undsluppet fra fængslet, hvor han har siddet indespærret på grund af en uretfærdig politisk anklage, slår lægen Peter Blood (Errol Flynn) ind på en ny livsbane og bliver en berygtet pirat i Karibien i det 17. århundrede.
    Denne film startede Errol Flynns glorværdige karriere som storcharmør og superhelt og er samtidig den første af i alt otte film, hvori Olivia de Havilland er hans romantiske medspiller. Filmen blev Oscar-nomineret som årets bedste.

Dodge City
I rækken af fremragende underholdningsfilm, instrueret af Michael Curtiz og med Errol Flynn i hovedrollen, indtager western-klassikeren Dodge City en plads blandt de bedste. Flynn svinger næverne og revolverne lige så godt som sværdet eller kården, når han i bedste Wyatt Earp-stil og sammen med sine kammerater rydder op i en lovløs by. Siges at være filmen, som Mel Brooks modellerede sin alt andet end stuerene westernparodi Blazing Saddles efter.

The Private Lives of Elizabeth and Essex
Olivia de Havilland, Errol Flynns faste partner i denne og de fleste af hans og instruktøren Michael Curtiz’ klassiske underholdningsfilm, får her hård konkurrence af den intellektuelle vamp Bette Davis som den aldrende engelske dronning Elizabeth den Første. Hun forelsker sig i jarlen af Essex (Flynn), en væsentlig yngre mand, men omstændighederne gør ham til en oprører, og Elizabeth må trods sine følelser gøre sin royale pligt.

The Sea Hawk
I en af Michael Curtiz’ festligste eventyrfilm er Errol Flynn en engelsk kaptajn, Geoffrey Thorpe, som i det 16. århundrede leder et søslag mod en spansk galeon. Han erfarer, at spanierne lægger planer om at føre krig mod England og skynder sig hjem for at advare sin dronning, Elizabeth d. I. (Flora Robson). Men magtfulde medlemmer af dronningens stab, der ikke kan lide hans piratmetoder og kun ønsker at fremme egne interesser, vil have Thorpe stillet for en domstol.

They Died with Their Boots On
Under Raoul Walsh’ instruktion har Errol Flynn en af sine mere sammensatte helteroller. Han spiller militærmanden General George Armstrong Custer i en noget glorificeret og næppe helt historisk korrekt biografisk udgave om den hvide helt, hvis regiment led et svidende nederlag til indianerne i det historiske slag ved Little Big Horn. Under alle omstændigheder flot underholdning med en veloplagt Flynn og en skøn Olivia de Havilland - deres sidste film sammen.
Peter Sejersen
Skriv din egen anmeldelse af Errol Flynn: The Signature Collection - klik her

Start en debat om filmen Errol Flynn: The Signature Collection - klik her

Start en debat om denne udgave af Errol Flynn: The Signature Collection (6 film) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45