|
Udgivet 24. oktober 2011
af Columbia/TriStar
|
SBR10010
/
UPC# 5050629001037 |
|
|
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Columbia/Tristar
-
1961
USA
-
Farve
-
157 min
|
 |
 
|
|
|
| Blu-ray pladens specifikationer |
|
|
Oprindelse:
England
|
 Region:
|
Med danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
|
|
Måske den bedste Alistair MacLean-filmatisering
Gregory Peck, Anthony Quinn og David Niven er allierede sabotører, der er sendt ud på en umulig mission: at infiltrere en uindtagelig ø, der er blevet besat af nazisterne, og at ødelægge de to enorme, langtrækkende kanoner, der forhindrer en undsættelse af 2000 engelske soldater.
Den sortlistede manuskriptforfatter, Carl Foreman (High Noon, The Bridge on the River Kwai), havde besluttet sig for at genetablere både sit navn og sin troværdighed efter at have tilbragt det meste af 1950'erne med at arbejde anonymt. For at opnå dette valgte han Alistair MacLean's succesroman, Navarones kanoner, til sit filmprojekt. Med en storslået stjernebesætning og en gigantisk produktionsmaskine blev filmen en kæmpesucces, der i 1961 modtog 7 Oscar-nomineringer (bl.a. for Bedste Film) og vandt i kategorien Bedste Special Effects. Selvom Foreman nåede sit mål, blev det MacLean, der virkelig kom til at nyde godt af filmens succes; hans bøger blev forvandlet til en række af storslåede eventyrfilm, heriblandt Ice Station Zebra og Ørneborgen.
Men det er Navarones kanoner, der står tilbage, ikke bare som den bedste MacLean-filmatisering, men også som et af de største actioneventyr, der nogensinde er skabt.
Tekst fra omslag
|
|
Brugerne skriver om Guns of Navarone, The:
|
Anmeldt af
Kasper, Aalborg |
21. august 2007
|
|
Navarones kanoner |
|
Vi er midt i 2. Verdenskrig, og de Allierede sætter alt ind for at drive nazisterne ud af Øst-europa.
Dybt begravet i klipperene på den græske ø, Navarone, gemmer tyskerne nogle gevaldige kanoner, der kan ramme alt inden for tohundrede kilometers afstand.
Der er kun en mulighed for at forhindre tyskerne i at bruge kanonerne: en flok selvmordskandidater bliver sendt ind for at destruere dem.
En rigtig mesterværk fra J. Lee Thompson, selv om den er fra 1961 synes jeg stadig den holder den dag i dag.
Peck, Niven og Quinn gør det simpelthen fantastisk sammen i denne Klassiker.
|
|
|
Anmeldt af
Holliday, Brovst |
30. april 2005
|
|
Der var engang... |
|
-Indeholder spoiler-
The Guns of Navarone er en titel der er svær at komme uden om, når man snakker tunge krigsfilm. Den 44 årige gammel film, står stadig for mange i dag, som en af genrens største og mest fuldendte bedrifter.
Filmen plot kort: En special gruppe skal ødelægge to langt rækkende tyske kanoner, så engelske destroyer frit kan passere og redde 2000 strandet soldater, før tyskerne gør deres entré.
Instruktøren J.L Thompson har uden tvivl lavet sit livs film med Navarone. Thompson der blev 88 år gammel, er måske mest kendt for sit samarbejde med Charles Bronson op igennem 80'erne. Hvor det blev til ikke mindre end syv film sammen, for de to veteraner.
The Guns of Navarone, er en klassisk krigsfilm. Historien har Alistair MacLean skrevet, og den har da også mange lighedspunkter med Where Eagles Dare (68). To film som ofte nyder sammenligning og det er da også mange af de samme temaer, som går igen i de to film: En lille special enhed, en umulig opgave, stærkt kvindelige islæt, og forræderi, for blot at nævne nogle.
The Guns of Navarone er en oplevelse man ikke skal snyde sig selv for. Det er en film lavet i en tidsperiode og i en stil, som man bare ikke ser mere. Man fornemmer allerede i åbenningsekvensen, at det her er noget stort. Og ikke mindst Oswald Morris smukke fotografering gør, at man nærmest bliver suget ind i Navarones univers, og efterlader en med følelsen af, at man er en del af missionen. Filmen er tillige med et super cast. I Gregory Peck, David Niven og Anthony Quinn har Thompson et trekløver de flest kun tuer drømme om. Filmen har desuden et effektiv score af Dimitri Tiomkin, som dog har det med på underligvis, at forsvinde ud af handlingen nu og da.
Desværre er der ikke kun lutter roser til filmen. Filmens rytme halter en del. Starten af Navarone virker som små sammensatte sekvenser, uden en enlig naturlig overgang, hvor målet har været, at få en masse information og præsentation overstået hurtigst muligt, så filmen kan komme videre med selve missionen. F.eks.: Tidligere mislykket mission, persongalleri, indbyrdes konflikt mellem Peck og Quinn. Plus mulig aflytning/forræderi. Da vi der imod når havet og stormen, som direkte efterfølges af opstiningen af klippevæggen, er der tale om to meget lange sekvenser. Sekvenser som faktisk severes uden dialog og rytmeskift. Tyngdemæssigt trykker de filmens fload og pacing, ved at være trukket for langt ud. Især når de ligger som tilfældet er her, back to back.
Navarone er en krigsfilm med moral, at kalde den en antikrigsfilm, vil være lige voldsom nok. Filmens moralske tematik ligger bl.a. i, at Peck efterlade Major Franklin (Anthony Quayle) til tysk afhøring. Konflikten formår dog aldrig, at virke overbevisende, da professionelle soldater vil vide, at når man er på flugt i tyske uniformer, og missionens succes kan afgøres i et spørgsmål om minutter, at man så ikke kan slæbe en soldat med sig, som skal ha' benet ambuteret for ikke at dø. At Pecks handlingen så bagefter opstilles som om, at en evt. torturering afhang alene af, om Franklin havde fået falsk information eller ej, er skudt over målet. Konflikten kommer aldrig til virke hverken overbevisende eller troværdig. Tyskerne eller rettere S.S, ville toturere Franklin under alle omstændigheder, og det ville en eneste soldat ikke være i tvivl om. Det menneskelige ansigt i David Niven og den humanistike tyske officer er prisværdigt for filmsk nuance, men så heller ikke mere.
Et andet problem er filmens twist om en mulig forræder i gruppen, og hvem det evt. kan være. Fra starten af, får vi flere mere eller mindre direkte hentydninger om hvem det er. Desværre er forræderens sande identitet for åbenlyst til, at det kan være en overraskelse for ret mange, når den så endelig bliver afsløret. Og ud over et lidt kikset kærligheds subplot, er der ikke gjort plads til mange andre "svingærinder".
Ud over de tre før nævnte, består gruppen desuden af Stanley Baker (slagteren fra Barcalona) og James Darren som skydeglad ung mand. Begge er dog med for at dø, så gruppen kan lider tab. For i denne slags film, må grupper aldrig vende fuldtalligt hjem. Begge dør da også i to påklistret slut scener. De dør faktisk begge to helt uden anden grund, end altså at dø. Baker dør i en sjusket klippet actionscene (som filmen faktisk har overraksende mange af) hvor han bliver dolket, efter selv at' ha' dolket sin morder. Scenen er ustruktureret defus, og efterlader mig mere med end følelse af hmm?? End en evt. tiltænkt forståelse af den krigs trætte slagter, som viste sig alligevel ikke, at være gruppens forræder. Darren der imod, udkæmper nærmest en samuraiagtig selvmord duel med en tysk officer, og Quinn filosofere efterfølgende: "Han glemte hvad han var her for". Persontegningen af Darren er for svag, og hans kvalitets minutter i filmen er simpelthen for få til, at vi som publikum har fået en reel følelse af, eller forståelse for hans indebrændthed. Som forsøg på at illustrere Darren's karakter afvigelse, river Quinn på et tidspunkt ham væk, hvor han er forsat med at beskyde tyskerne. Det er også fint nok, men i en film med en spilletid på 156 min. ville man tro, at der var lidt mere spillerum til at tegne en stærkere profil af den unge mand, for at ende op med en troværdig personskildring. Det samme gør sig iøvrigt gældende for Slagteren, Stanley Baker.
Peck, Quinn og Niven gør det alle godt. Niven overstråler dog de andre to, med et kærkommende engelsk glimt i øjet, og er samtidig spørgsmålstegnet i gruppen. Både Peck og Quinn har begge en scene som springer lidt negativt i øjnene. Quinns "kujonscene" under tilfangetagelsen af tyserne, er for for min smag, en tand for overspillet, selv om intensionen netop er det. Og så Peck's opsang til Niven omkring at ta' ansvar efter at Anna er blevet skudt. Peck's gestikuleren og hans afskeds salut i diskussionen, er simpelthen for teatralsk og udvander igen filmens tematik om krig, og om der plads (og råd) til menneskelighed. Et spørgsmål som filmen ellers forsøger at rejse via Peck's tidligere humane handling, og der af udryddelse af Quinns familie, kontra hans nyvundne karakter udsprunget af ansvar for missionens succes, og der af "kompromisløse" beslutninger om Franklin og Anna's videre skæbne.
Summa summarum: Se The Guns of Navarone. Det ER en klassiker, men verdens bedste krigsfilm? Lagt fra.
|
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
20. marts 2004
|
|
Stjernestunder |
|
Navarones Kanoner er i bogstaveligste forstand og overført betydning en af de største film, Hollywood nogensinde har produceret. Scene for scene, billed for billed fæstner den sig til nethinden. Den står ligeså intenst levende i dag som for 43 år siden. En perlerække af skuespillere aftvinger veloplagt hinanden de allerbedste præstationer. Filmen er fortalt i en flot rytme fri for manierede klip - her er det virkelig historien, der holder os fangen. Helstøbt håndværk - der laves ikke mange af den slags film mere; krønike, når det er bedst. Men gå nu ikke på jagt efter realisme i de flotte billeder.
Filmen er i klasse med Lawrence of Arabia og The Great Escape.
Denne BD version har ikke øget billedkvaliteten bemærkelsesværdigt i forhold til de gamle DVD versioner og slet ikke i forhold til Superbit-versionen. Jeg tror, at man har forsøgt at skabe større skarphedsoplevelse ved at hæve kontrastniveauet og gøre billedet lidt mørkere. Det er gået ud over harmonien. De eneste billeder, der har kunnet bære det, er de forholdsvis mange portrætter i filmen.
|
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Farum |
1. februar 2004
|
|
Uopslideligt filmsyn! |
|
Ord slår ikke til når man skal vurdere NAVARONES KANONER. Den klart bedste af alle Maclean-filmatiseringerne, men også én af de bedste krigsfilm der nogensinde er drejet! Massiv spænding, på det ydre og indre plan og både Gregory Peck, Anthony Quinn og David Niven udfører noget af det bedste arbejde de nogensinde har gjort! En triumf!
|
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Guns of Navarone, The - klik her
Deltag i debatten om
filmen
Guns of Navarone, The - klik på "svar"
| Forfatter |
Emne: Guns of Navarone, The |
Holliday
Se alle titler her
|
| Sendt 2005/05/01 19:15:56
IP:
Logget
|
|
|
hmm...
Mon de nogensinde tænkte på, at de bare kunne ødelægge radarerne? 
|
|
|
Start en debat om denne udgave af Guns of Navarone, The (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|
