An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Golden Compass,   The (Blu-ray) (BD) Golden Compass, The (Blu-ray)

Udgivet 1. august 2016 af Entertainment in Video EBR5271 / UPC# 5017239152719

Golden Compass,   The (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. New Line Cinema - 2007
England - Farve - 113 min
Ønskeliste
FamiliefilmDramaAdventureThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Golden Compass, The
Dansk titel: Det Gyldne Kompas
Instruktør: Chris Weitz
Medvirkende:
Marisa Coulter  Nicole Kidman
Lord Asriel  Daniel Craig
Lyra Belacqua  Dakota Blue Richards
Roger  Ben Walker
Pantalaimon   Freddie Highmore
Iorek Byrnison   Ian McKellen
Serafina Pekkala  Eva Green
Lord John Faa  Jim Carter
Farder Coram  Tom Courtenay
Ragnar Sturluson  Ian McShane
Vis alle medvirkende...
Stikord: Fantasy
Magi
Parallel Universe
Talende dyr
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 40

Gennemsnit: 9.1 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Thomas

The Golden Compass

Den 12-årige Lyra Belacqua lever en sorgløs tilværelse som elev på det velrenommerede Jordan kollegium sammen med sin gode ven, Roger, og sin tro følgesvend, daimonen Pantalaimon. Men Lyras trygge tilværelse trues snart. Hendes onkel, Lord Asriel, er netop taget på en ekspedition til Arktis for at se nærmere på et fænomen kaldet støv, men den magtfulde Magistrat, der ønsker at opnå kontrol over menneskeheden, gør alt for at stoppe Asriels planer. Magistraten truer endda med at lukke Lyras elskede kollegium. Samtidig forsvinder der på mystisk vis børn fra Oxford – og altid fra fattige forældre. En hemmelighedsfuld og smuk videnskabskvinde, Marisa Coulter, dukker pludselig op på kollegiet. Hun er meget interesseret i Asriels undersøgelser og henvender sig derfor straks til Lyra, der ikke aner uråd i begyndelsen. Men da Lyras bedste ven, Roger, også forsvinder, indser Lyra, at hun må tage sagen i egen hånd. Det går da op for Lyra, hvad det hele handler om. Lyra er i besiddelse af et gyldent kompas med magiske kræfter, som kan afsløre folks hemmeligheder og ændre fremtiden. Marisa Coulter er yderst opsat på at få fingre i kompasset, og Lyra mistænker hende for at stå i ledtog med den ondsindede Magistrat. Lyra vælger derfor at stikke af og rejse i sin onkels fodspor mod det kolde nord for at finde Roger igen - og sætte en altafgørende stopper for Magistraten. På rejsen slår hun følgeskab med heksen Serafina Pekkala og piloten Lee Scoresby, og sammen rejser de mod Arktis, hvor panserbjørnene og heksene hersker. En verden, der hidtil har været utilgængelig for mennesker.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Golden Compass, The:

Anmeldt af Extract, Dyssegård 16. juni 2018
Skuffende eventyrfilm
Tyndbenet eventyrfilm med flot visuelt udtryk, den er bare ikke særligt godt lavet eller udtænkt. Sam Elliott virker decideret fejlcastet. Mange glimrende skuespillere får meget lidt ud af deres roller, det er slet og ret en mislykket film uden vid og bid. Det skulle have været en trilogi, men det rakte fiaskoen ikke til. Eva Green er dog ganske lækker som heksen Serafina.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 28. april 2009
Isbjørne af støv
Her er i sandhed tale om et skabeloneventyr af den anden øøhh verden. Alt muligt magisk er smidt ned i gryden som er rørt til med en masse smagsstoffer men ikke tilsat megen næring. Filmen er visuelt dragende, og man er da nogenlunde interesseret i hvad der foregår, men der er alt for meget der irriterer. F.eks. er man ved at få svip af den udprægede London-dialekt som børnene taler, specielt pigen, og det er én af grundene til at opmærksomheden svigter undervejs. Men også mange af karaktererne er anstrengende, da de enten blot er fyld, dårligt tegnet eller decideret malplacerede - her er Sam Elliott nok det bedste eksempel! Det er da helt til grin! Og et kæmpespild af Jacobi og Lee!
Filmen virker ganske rigtigt som en prolog, og der er jo også mere på vej fra dette besynderlige fantasy-land. Men en film skal i sidste ende kunne stå på egne ben, og det kan den her altså ikke!

Anmeldt af Monkeyman, København S 10. april 2009
Støvallergi
Ved første øjekast kunne man tro at ''Det Gyldne Kompas'', var en blandning mellem ''Narnia'' & ''Harry Potter'', men filmen formår at skabe dens eget specielle univers. Problemet er bare at dette univers er ikke særligt interessant, og bedre er det vist heller ikke, at historien er forbandet slatten og faktisk lidt kedelig.
Det er selvfølgelig de flotte effekter, der bærer filmen helskindet hjem, for uden dem, så ville man nok slukke for filmen ret hurtigt.
''Det Gyldne Kompas'' har også en imponerende liste af skuespillere med, og mest overraskende var Christopher Lee, der besynderligt kun er med i et par minutter, ÆV!
Nicole Kidman ser stadig smuk ud, også selvom det er tydeligt, at hun at ødelagt sin overlæbe, med lidt for meget botox eller plastikkirurgi, så hendes læbe ser stram og følelsesløs ud.
Desuden fungere hun ikke på nogen måde skræmmende eller truende, som Mrs. Coulter. Daniel Craig gør desværre heller ikke stor model ud af sig, og virker lidt træt efter at ha' leget James Bond.
Faktisk synes jeg, at Simon McBurney, var den bedste i filmen, som den onde og sleske Fra Pavel, der perfekt er skræddersyet til McBurney. Men alt i alt, så kommer filmen lige op på to stjerner, men så har jeg også været meget venlig. Åh ja, så jeg hørt, at der ikke kommer en 2'er til filmen her, så det betyder at vi altså må undvære en afslutning på der der garanteret skulle ha' været en trilogi.

Anmeldt af René, Åbyhøj 21. maj 2008
Støv på hjernen og parallelle universer
Jeg syntes absolut ikke, at denne film på nogen måde kunne måle sig med hverken Narnia's eller Harry Potter's magiske univers, da jeg så den i biffen. Efter den første times tid af filmen sad jeg da også og små-kedede mig lidt i biograf-mørket - ligesom tankerne havde det med at vandre på afveje. Men visse film egner sig jo trods alt bedre til at blive set i hjemmebiografen, end i biffen. Så da "The Golden Compass" udkom på Blu-ray for et par dage siden, besluttede jeg mig for at give filmen en ny chance.

Måske skal man forinden helst ha' læst et par bøger, for lettere at være i stand til at lege med på spøgen? For det er i sandhed en underlig verdens-orden, vi her bliver præsenteret for i filmen: Vi er i en verden, befolket med sigøjnere, tartarer, nordmænd, talende isbjørne, flyvende hekse - og formentlig også en hel masse andet sært. F.eks. nordpols-støv, der fungerer som portaler til andre, parallelle universer (jo, fantasien fejler bestemt ikke noget). Derudover har menneskene deres sjæle - de såkaldte daimons - til at følge dem, i skikkelse af et dyr. Menneske og daimon kan desuden tale med hinanden.

"Magistratet" (inkvisitionen?) har magten i denne sære verden, og de søger utrætteligt at kontrollere hvad folk må sige, tænke og mene. Anderledes tænkende "kættere" (d.v.s.: videnskabsmænd og forskere) forfølges af Magistratets hemmelige politi, ligesom også børn har det med at forsvinde på uforklarlig vis. Der er dog én ting, som Magistratet frygter: Et gyldent kompas - eller et kronometer, der i hænderne på rette vedkommende viser sandheden. Dette kompas har indtil nu undgået Magistratets opmærksomhed, men de er nu ved at være på sporet af det. Videnskabsmanden Lord Asrael's niece, Lyra Belacqua, er én af de særligt få udvalgte, der er i stand til at tyde kompasset. Hvilket nu også bringer Lyra i Magistratets søgelys.

Det lyder jo i grunden vældig interessant - men det fungerer desværre ikke ret godt i denne glans-billedebog af en eventyrfilm. "The Golden Compass" har i mine øjne også mere karakter af én lang prolog, der bare skal bane vejen for noget andet. Nicole Kidman ser som sædvanlig dejlig ud, men hun ejer altså ikke helt dén snert af farlighed, som rollen som Mrs. Coulter kræver af hende. Daniel '007' Craig er også med i et par scener, men hans figur gør nu hverken fra eller til for filmen. Og Sam Elliott (iklædt moustache og Stetson-hat) gør her comback med figuren The Stranger fra "The Big Lebowski" - blot med den forskel, at rollen nu er blevet opgraderet til en spøjs kombination af ballonskipper og wild-west gunslinger. Jow, da. Jeg er ikke synderlig imponeret af historien - kun af filmens finish, med dens mange flotte effekter.

En imponerende billedeside er dog ikke altid nok til at holde en film oven vande. Så halvanden stjerne var alt, hvad det kunne blive til.

Anmeldt af rambo444, Tjele 10. maj 2008
delig eventyr film
Syndes det er en af de bedste eventyr men den overgår ik lotr serien. Men den kan overgå narnia serien håber at de laver ravn kikkreten.

Ret din egen anmeldelse af Golden Compass, The - klik her

Deltag i debatten om filmen Golden Compass, The - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Golden Compass, The
René

Golden Compass,    The (2-disc) Golden Compass,   The (Blu-ray)
Se alle titler her
Sendt 2008/05/20 14:54:59 IP: Logget Svar...

The Golden Compass

Rambo444,

Jeg ved godt, at der må være tale om en tastefejl i overskriften på din anmeldelse ("delig eventyrfilm"). Men jeg er alligevel lidt nysgerrig, da overskriften åbner op for to muligheder:

Skal der stå "dejlig eventyrfilm", eller "kedelig eventyrfilm"? Selv hælder jeg jo nok mest til den sidste mulighed.
jona

Sendt 2008/06/03 12:20:40 IP: Logget Svar...

RE: The Golden Compass

Tror der skal stå "Dejlig" efter som han ga' filmen 4 stjerner
rambo444

Sendt 2008/06/05 21:12:25 IP: Logget Svar...

the colden compas

jo den er dejlig evtyr film

Start en debat om denne udgave af Golden Compass, The (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45