An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Suspiria (2-disc) (Blu-ray) (BD) Suspiria (2-disc) (Blu-ray)

Udgivet 13. marts 2018 SYNV179 / UPC# 654930320297

Suspiria (2-disc) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 299.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Independent - 1977
Italien - Farve - 98 min
Ønskeliste
GysSlasherThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Suspiria
Dansk titel: Chockhouse
Instruktør: Dario Argento
Medvirkende:
Suzy Bannion  Jessica Harper
Sara  Stefania Casini
Daniel  Flavio Bucci
Mark  Miguel Bosé
Olga  Barbara Magnolfi
Sonia  Susanna Javicoli
Patty 'Pat' Hingle  Eva Axén
Prof. Milius  Rudolf Schündler
Dr. Frank Mandel  Udo Kier
Miss Tanner  Alida Valli
Vis alle medvirkende...
Stikord: Kult-favorit
Mystery
Overnaturligt / okkult
Spøgelser / onde ånder
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  USA Blu-ray pladen har regionalkoden A.Region:

Uden danske tekster

Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 24

Gennemsnit: 8.0 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Hans Kr.
Thomas
Klaus
Søren
Peter J

Kulørte heksekunster

Blandt tilhængere af den italienske horrormaestro Dario Argento vil der til evig tid herske uenighed om, hvilken af hans bedrifter, der er hans mest helstøbte. De to film, der oftest kommer på tale, er gialloen Deep Red og naturligvis Suspiria, blandt hvilke denne anmelder hælder klart mest til sidstnævnte. Det er i denne film, Argento har skabt sine mest slående og mindeværdige farvekompositioner, og det er disse karaktertræk, som bliver siddende i hukommelsen, efter de sidste tekster er kørt over skærmen. For som i hans andre film er det ikke den sammenhængende historie, der er Argentos force. Han tænker i stemninger, billeder og lyd, og er man villig til at hoppe med på den tankestrøm, så føres man sikkert ind i et surrealistisk univers, der er blevet til en drøm af en film og en unik mareridtsvision.
    Det er en mørk, storm- og regnfuld aften, da amerikanske Suzy Bannion ankommer i Freiburgs lufthavn, hvorfra hun skal videre til et etableret danseakademi og lære ballet. Indlogeringen går ikke helt som ventet, da hun kategorisk afvises ved indgangen og efterfølgende spotter en forskræmt ung kvinde løbe gennem den omsluttende skov. Hvorfor vides ikke, og det bliver ikke mindre gådefuldt, efter at kvinden samme nat går en blodig og fatal skæbne i møde. Dagen derpå får Suzy adgang til danseskolen, hvor hun hurtigt kommer på bølgelængde med den hemmelighedsfulde Sara (Stefania Casini), der senere hen afslører, at hun kendte den myrdede kvinde og nærer en stærk mistanke om, at akademiet er hjemsted for en hemmelig heksekult. Og der kunne måske være noget om snakken: Suzy rammes pludselig af et ildebefindende, flere mystiske dødsfald indfinder sig, og en dæmonisk skygge med tung vejrtrækning gør en sen nattetime sin entre. Der foregår så afgjort noget sælsomt bag skolens prægtige og ellers tilforladelige facade.
    Som i andre af Argentos værker finder man også her det obligatoriske opbud af særlinge og excentrikere, og vanen tro svinger skuespillerpræstationerne voldsomt i karakter. Men sådan skal det være, for det er en del af filmens sære appeal. I den lavmælte ende af spektret finder man den spinkle, men kønne Jessica Harper som heltinden Suzy, og i den anden den imposante jernlady Alida Valli (fra bl.a Den Tredje Mand), som på teatralsk vis tager sig af den vidunderligt strikse underviser Miss Tanner. Men mord skal der jo også være, og når det kommer til de få, men markante aflivninger (primært unge kvinder, instruktørens yndlingsofre), så er der ikke mange, der kan gøre det så virtuost og over the top som Argento. I det hele taget er hans stil gennemgående en unik krydsning mellem eventyr og gru, og man sidder som hypnotiseret, når han eksempelvis i en swimmingpoolscene lader Suzy og Sara nærmest hænge i luften, som var de vægtløse. De smukke billeder får desuden god støtte af rockgruppen Goblin, der har leveret det nu klassiske score, som, hvad enten det er stilfærdigt klokkespil eller skrigende strygere, er ildevarslende og ikke så lidt uhyggeligt. Nej, skræk er ikke nødvendigvis synonymt med lig i hobetal - truslen om og fornemmelsen af død er bestemt lige så effektivt, og nogle gange mere. Suspiria er et farvestrålende og graciøst horroropus, og et af de definitive hovedværker inden for denne ofte uretfærdigt udskældte genre..

Fra redaktionen: René Pedersen har også sin egen hjemmeside, hvor du kan læse omtaler af andre små, skæve og anderledes DVD-film.

Siden hedder
Verdensfilm.dk.
René

Brugerne skriver om Suspiria:

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 6. oktober 2011
Uhygge i farver
Jeg har det generelt meget vanskeligt med film, der anvender masser af kræfter på at forskrække mig. Jeg kan godt li' at blive forskrækket, men bliver forsøgene for insisterende og overtydelige, mister de magien. Det er præcis hvad der sker her. Argento trækker sine pointer, såvel de visuelle, de stemningsmæssige, de musikalske og dem, der bygger på dialogen og skuespillet så længe, at de næsten altid brister. For det første er alt gjort overtydeligt - det er en hensigt hos Argento, det er jeg klar over - men når han vælger at gøre det over-overtydeligt, forlader vi eventyret, og gruen bliver kedelig og langsom. Langsom er ikke et skældsord, men hvis det resulterer i reaktionen: kom nu videre, mister vi som seer inspirationen til at følge ham i gyset.
Mange instruktører bruger farver bevidst. Enten til at beskrive personers sindstilstand eller bare til at bryde med god smag. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at Argento har hensigter med sine farvevalg og at de fungerer, men alt for ofte overtager farveladen billedet og er alt, der bliver tilbage. Det ødelægger rytmen - og tilsigtet eller ej, det fungerer ikke optimalt. Man fornemmer ikke, at Argentos mange rytmebrud er betydningsbærende hverken på handlingsdelen eller som cineastisk kommentar på enten primærplan eller metaditto.
"Suspiria" er et bombardement af sanserne. Og det sker - indrømmet - ikke uden effekt. Lidt trykket bliver man, trods alt. Selvom man hele tiden skal forklare sig selv, at hvis vores protagonist slet og ret havde forladt danseakademiet, var hun sluppet for meget bøvl. Men filmen skal jo nok vise, at tildragelserne foregår i hendes sjæl. Og den spadserer man jo ikke sådan lige fra.
Hvis filmen er et mesterværk, har jeg med andre ord ikke fanget det.

Anmeldt af Monkeyman, København S 2. juli 2010
Balletskolens rædsler
Min vurdering af filmen fra 2010:

Dario Argento, er en mand som jeg gerne vil vide lidt mere om, tildels fordi at jeg nok har rettet mit blik al for meget imod de amerikanske horrorfilm, og føler derfor at jeg mangler et ``allround`` syn på de forskellige elementer og facetter i genren.
Denne mangel gør måske sit til at jeg ikke er så vild med "Suspiria", som andre hér på siden.
Ganske vist har vi hér et særdeles interessant og udemærket produkt, som jeg sagtens godt kan forstå har fået lidt kult-status, men samtidigt synes jeg også at der gik lige lidt for meget ``european art-house`` i det samlede resultat.
Og det er ikke fordi jeg gerne vil ha' film, der servere alt på et sølvfad, men man kunne altså godt have luftet lidt mere op for plottet, og skruet lidt mere ned for det kunsteriske.
Argento skaber hist og hér en fin lille krybene atmosfære, der især bliver hjulpet når filmens musik er på, og på det punkt vil jeg tilføje at det var ``the main theme``, som jeg synes var filmens absolutte højdepunkt, da den sætter en eller anden foruroligende stemning, som musikken til f.eks. "Rosemary's Baby" også gjorde. Ellers synes jeg at musikken var noget ørepenetrerende misk mask, der kun bør huskes for ``the main theme``!!
Det overraskede mig også, at filmen ikke var mere blodig, da jeg tit forbinder Dario Argento, med ``in your face violence``, men dette gør filmen også lidt mere Hitchcock-agtig, hvor der ikke bliver fokuseret så meget på de grusomme aspekter i horrorgenren, men mere de psykologiske og uforklarlige.
Italiensk gysere er ikke lige min kop te, og det overrasker vel heller ikke nogen herinde på siden, men selvom "Suspiria" ikke fejede benene væk under mig, så er dette et glimrende valg til en kold og mørk filmaften.

Dog ville jeg ha' ønsket at se filmen med dens orginale engelske lydspor, men dette er en umulighed på den billige danske udgivelse, der desværre lygter lidt af Scanbox... FY FOR POKKER!!!
Måske ville oplevelsen være anderledes, det vides ikke.. men én ting er sikkert, jeg er ikke færdig med den gode Argento endnu!

Min vurdering af filmen 1 år efter, 2011:

Ja, jeg må sige at jeg næsten er vendt på en talerken. Det er tydeligt for mig at se at var Argento skaber ikke bare er god Horror, men også ren kunst.
Stemninger er fabelagtig og historien er medrivende.
Det har bestemt også hjulpet at jeg endelig fik set filmen med dens originale engelske lydspor.

"Suspira" er muligvis det ulitimative marreridt skabt på film, og man er lidt et fæhoved, hvis man ikke giver en anbefaling med på vejen.

Ja, man kan hurtigt ændre sit syn på tingene :)

Anmeldt af Carsten Lang-Jensen, Frederiksberg 5. april 2005
Et Mesterværk På Alle Felter

Fortælleteknisk

Suzy ankommer til lufthavnen i Freiburg. Ro og fred. Går gennem skydedøren med knivene, udenfor stormer og regner det, alt er lige pludselig kaos. Totalt stemningsskift. Ingen taxaer, og da der endelig kommer én, må hun selv slæbe kufferterne. Et varsel. Hun må klare sig selv, men hun er selvstændig og kan klare sig selv.

Visuelt

Spejle og rammer overalt. Sandheden er i spejlingen, i at betragte sig selv, selvindsigten, at overvinde sin angst. Pat, Daniel og Sara dræbes ikke af en morder, men af deres egen angst. Suzy overvinder angsten. Hun fokuserer på årsagen (Marcos), ikke symptomet/fatamorganaet (udøde Sara). Ordet "witch" får anden menning: "which" - hvilken af de to, Marcos eller sara skal jeg slå ihjel.

Farverne

Et kapitel for sig. Blå, rød, gul og grøn

Tvetydigheden

Er der hele vejen. Måske er Suzy bare en utilpasset skolepige, som ikke kan acceptere autoriteter. Måske er forstanderinderne kun onde i Suzy egen hoved. At kalde lærerinden en heks er jo sædvanligt. Bliver Suzy selv en heks til sidst og vil hun bruge sine evner godt eller skidt. Filmens slutning er åben.




Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 4. april 2005
Kulørt gyser
Det bizarre og irrationelle får yderligere en tak opad i denne kulørte og gennemførte gyser af manden der formentlig har mareridt hver eneste nat! Mere paranoia og rædsel end i Deep Red, hvor der også var elementer af who-done-it, er Suspiria den ultimative onde drøm som enhver har haft i en eller anden afskygning. Argentos brug af ganske dagligdags gøremål understreger på diabolsk vis uhyggen, fuldstændig som Hitchcock gjorde det. Indflydelsen på en film som Halloween er ret tydelig, og sjovt at se veteraner som Joan Bennett og Alida Valli placeret i sådan et makabert univers.

Anmeldt af Holliday, Aalborg 12. februar 2005
Season of the witch
Argento dypper penslen og leverer et hypnotisk fascinerende og skræmmende mesterværk med Suspiria. Stemningen er så tyk, at man kan skærer i den. Hver eneste frame kan fryses og nærstuderes med næsegrus beundring og total overgivelse for mandens visuelle velsignelse. En gave som han med denne film generøst overrisler sit publikum med. På lydsiden leverer Goblin et af det mest stemningsfyldte og isende score nogensinde hørt på film. Et score som fra første sekund ubamhjertigt og skånselløs paralyserer den intet anende seer, som blot hjælpeløst kan overgive sig, og la' sig trække ind i Argento's fortryllet univers. Et univers uden for tid og sted og som ikke slipper dig igen før 98 min senere.

Glem alt om sure opstød om mangel i person instruktion og svingende skuespiller præstationer, Suspiria er meget mere.

Anmeldt af Andy Johansen, København V 6. juni 2003
Argentos mesterværk
Italieneren Dario Argentos mesterværk "Suspiria" fra 1977 er en milepæl i gyser-genren. Balletdanserinden Suzy ankommer til en balletskole som kontrolleres af ubeskrivelige mørke magter. Allerede ved ankomsten i lufthavnen virker det som om Suzy går rundt i en uvirkelig eventyrverden, hvor andre balletdanserinder dog kommer ud for højst virkelige og grusomme dødsfald. I dette mørke univers er ondskaben ikke direkte til at skue med det blotte øje, så Suzy må benytte sine andre sanseindtryk for at bekæmpe ondskaben.
Brugen af lys i denne gyser er uovertruffent medvirkende til at skabe en atmosfære af ubeskrivelig uhygge, og musikken af bandet Goblin medvirker til at forstærke det eksisterende indtryk af situationen for de stakkels elever på balletskolen. Suzy minder endvidere meget om Snehvide, og som seer kan man tænke sig at havde Walt Disney været horrorinstruktør i 70-erne, kunne dette have været hans mesterværk. Den stærke farvebrug undervejs leder nemlig tankerne hen på disney-filmenes koloristiske børneuniverser. Men denne film henvender sig til gengæld til voksne, så må børnene holde sig til Disneys Snehvide.

Ret din egen anmeldelse af Suspiria - klik her

Deltag i debatten om filmen Suspiria - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Suspiria


Suspiria - Versione Restaurata (Blu-ray) Suspiria - Versione Restaurata Suspiria: 40th Anniversary (Blu-ray) Suspiria (Blu-ray) Suspiria Suspiria (2-disc) (Blu-ray) Suspiria: Special Edition (Blu-ray)
Se alle titler her
Sendt 2005/04/05 16:54:01 IP: Logget Svar...

.

.
Thomas Aquinas

Sendt 2006/11/14 12:31:12 IP: Logget Svar...

Ang. "Suspiria" i uncut version:

Nogen der ved om "Suspiria" er udgivet i sin oprindelige 107 min.-version? Det lader nemlig til, at kun 94-98 min.-versioner indtil nu er på gaden. Genså lige filmen igår, og det virker faktisk som om den er "sakset" visse steder.
Holliday

Sendt 2006/11/14 13:03:04 IP: Logget Svar...

Ang. Suspiria

Anchor Bay udgaverne er ikke klippet. Umiddelbart tror jeg kun det er et par af de japanske udgivelser der har fået saksen.
Thomas Aquinas

Sendt 2006/11/14 13:07:36 IP: Logget Svar...

Suspira - continued

Okay. Jeg har Anchor Bays 2-disc udgivelse, og der er spilletiden godt 94 min. Der mangler altså mindst 10 min. Jeg har dog kun oplysningerne fra Maltin´s Guide, men han kan selvfølgelig tage fejl. Det gør han jo så ofte!
Holliday

Sendt 2006/11/14 13:10:46 IP: Logget Svar...

Suspiria igen igen

Den amerikanske spilletid skulle være 98.26

PS. Du har ikke udgaven med Goblin soundtacket?
Thomas Aquinas

Sendt 2006/11/14 13:18:21 IP: Logget Svar...

Vintage Argento

Jo. Anchor Bays 2-disc udgivelse i reg.2 med Goblin og hele pibetøjet.
Holliday

Sendt 2006/11/14 13:22:18 IP: Logget Svar...

Lord of the knife

Okay, mig der husker forkert så. Jeg har både to og tre disc udgaven, troede det kun var på 3 disc'en der var ost.
Thomas Aquinas

Sendt 2006/11/14 13:49:42 IP: Logget Svar...

Argento og ost???

Missed that one Men den speciel edition du nævner er da ikke længere, vel?
Holliday

Sendt 2006/11/14 14:04:51 IP: Logget Svar...

Org. soundtrack

Nej, den er udgået.

Start en debat om denne udgave af Suspiria (2-disc) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45