An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Joe (Nicolas Cage)  (DVD) Joe (Nicolas Cage)

Udgivet 6. oktober 2014 CFW709DVD / UPC# 5021866709307

Joe (Nicolas Cage)  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.
TILBUD: Spar 60 kr - normalpris 159 kr
Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 2013
USA - Farve - 118 min
Ønskeliste
Drama
Filmens specifikationer
Original titel: Joe
Instruktør: David Gordon Green
Medvirkende:
Joe  Nicolas Cage
Gary  Tye Sheridan
Wade  Gary Poulter
Willie-Russell  Ronnie Gene Blevins
Connie  Adriene Mishler
Junior  Brian Mays
Earl  Aj Wilson McPhaul
Merle  Sue Rock
Lacy  Heather Kafka
Mother  Brenda Isaacs Booth
Vis alle medvirkende...
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England

Uden danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 3

Gennemsnit: 8.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


Joe

Joe Ransom er en mand i sine bedste år, hård i filten og med næverne siddende løs. Han drikker hellere en genstand for meget end én for lidt. I dagligdagens trummerum aner man brudstykker af et forlist ægteskab, forsømte og forladte børn og forhold, der ikke har meget at gøre med romantik. Alligevel svæver der en uforklarligt charmerende aura omkring ham. På trods af hans uansvarlige livsstil arbejder Joe døgnet rundt. Han kan ikke holde på et job længe af gangen og lige for tiden har han tjansen som sjakformand for et hold skovhuggere. Et job, der måske passer ganske godt til hans væsen og statur. Det er også her, at han en dag støder på den 15-årige Gary og hans uansvarligt alkoholiske far, Wade, da de søger arbejde. Joe indser hurtigt, at der ligger meget godt gemt i Gary - måske alt det, han ikke selv fik lukket op for - hvis drengen ellers kan slippe ud af farens dominerende og voldelige greb.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Joe (Nicolas Cage):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 28. januar 2016
Mennesker og træer
Der er tilfælde hvor man sidder og undrer sig over at en given film gør så stort et indtryk, når man ikke i filmen selv kan finde grunden. Denne undren er til stede lige indtil man indser, at filmen er baseret på en roman og så forstår man pludselig sammenhængen. Hvis materialet er stærkt vil det altid forplante sig, selvom filmen måske ikke er perfekt formet. Og det er "Joe" ikke, selvom det er tæt på. Nicolas Cage er for engang skyld holdt i stramme tøjler og han leverer en glimrende præstation som et frustreret og såret menneske, der finder en ven i den meget yngre Gary, der på alle måder er et truet barn, men som nægter at gå under. Miljøet er "americana", men filmen er også en slags selvtægtsthriller, omend det ikke køres helt igennem. Filmen er, som anmelderen nedenfor påpeger, en overraskelse og en af dem man ikke skal snyde sig selv for. Det er en gribende film og særdeles overbevisende som miljøskildring. Slutningen er problematisk på flere måder, men det kan være at romanen er fulgt loyalt og at den fremstår bedre i skreven form.
Under alle omstændigheder: Giv "Joe" en chance!

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 13. juli 2015
Dead wood
Fylder man et træ eller et menneske med gift, kommer dagen, hvor begge bliver fældet. Symbolikken i Gordon Greens film er ikke let at misse, den flyder tykt som sydstatssirup. Men til trods for at klichéerne står i tæt kø, skinner en form for troværdighed gennem billederne. Det skyldes bl.a. Nicolas Cage og Tye Sheridans fåmælte, sine steder poetiske samspil som to fortabte sjæle, der - hvis man tør sige det sådan - genkender hinanden i hinanden. Det er ikke originalt, men det er godt lavet. Nicolas Cage er meget tæt på at spille uden manerer, som om hans præstation holdes i ave af den jordbundne stil, der kendetegner unge Sheridan. Gordon Green har sikkert taget sine forholdsregler mod Cages' temperament.
Mange af bifigurerne spilles af amatører. Det gælder det hårdtarbejdende skovarbejdersjak, som skal pumpe gift i træerne for at få dem til at gå ud. Og det gælder drengen Garys (Sheridan) voldelige og drikfældige sjuft af en dårlig undskyldning for en far, som spilles af den tidligere subsistensløse Gary Poulter. Disse spillere bidrager faktisk med en form for autensitet til stemningen.
Historien er enkel, men fortalt med dæmpet indlevelse. "Joe" er en fin lille overraskelse. Og Laserdisken tager næsten ikke noget for den!

Ret din egen anmeldelse af Joe (Nicolas Cage) - klik her

Start en debat om filmen Joe (Nicolas Cage) - klik her

Start en debat om denne udgave af Joe (Nicolas Cage) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45