An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Hard Candy  (DVD) Hard Candy

Udgivet 1. november 2006 af Lions Gate 9382201000 / UPC# 5060052410979

Hard Candy  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Lions Gate - 2005
USA - Farve - 103 min
Ønskeliste
DramaThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Hard Candy
Instruktør: David Slade
Medvirkende:
Jeff Kohlver  Patrick Wilson
Hayley Stark  Ellen Page
Judy Tokuda  Sandra Oh
Janelle Rogers  Jennifer Holmes
Nighthawks Clerk  Gilbert John
Stikord: Based-on-a-true-story
Hævn / selvtægt
Pædofili
Tortur
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Ja Production Notes Music video
Ja Documentary Music score
Ja Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
Ja DVD-Rom features Ja Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Engelsk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 16

Gennemsnit: 8.3 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Lars

Hard Candy

Hun ser så sød ud. Hun er kun fjorten, men hun taler, som om hun er langt oppe i 20'erne. Hun flirter lidt med ham, og før han ved af det, har han flyttet den lille grænse, der gør, at en mand over 30 normalt ikke snakker på den måde med sådan en pige. Til sidst holder han helt op med at se på hende som en lille pige og begynder at se på hende som... en mulighed. Så han inviterer hende hjem. Bare for at "kigge på hans billeder". De snakker om alt muligt. Hun er tydeligvis imponeret over hans hjem. Han tilbyder hende en drink. Hun siger ja...

Da den 32-årige Jeff efter at have chattet med den 14-årige pige, Hayley, på nettet i 3 uger spørger, om de skal mødes ansigt til ansigt, tøver hun ikke. Han virker jo som en sød fyr. De mødes på en lille café og ender med at tage hjem til ham. Jeff laver dem en drink, men pludselig føler han sig svimmel. Kort efter går han ud som et lys. Da han vågner igen, er han bundet til en stol! Foran ham sidder Hayley og smiler sødt. Han er gået lige i hendes fælde!

Hard Candy er en vanvittig barsk, lille film. Hayley er kort og godt overbevist om, at Jeff er pædofil, og at han har haft et eller andet at gøre med en piges forsvinden. Hun har sat sig for at få sandheden ud af ham - koste hvad det vil. De kommende timer vil hun fysisk og psykisk torturere Jeff, til han bryder sammen. Han stritter imod alt, hvad han kan, men han kan ikke holde for evigt. Og så melder spørgsmålet sig: Er der overhovedet noget om snakken? Hvad nu hvis det hele bare er en grusom misforståelse?

Hard Candy udspiller sig næsten udelukkende mellem to personer på én location, men den bliver aldrig til filmet teater. Instruktøren, David Slade, bruger sin simple kulisse – Jeffs spartanske designerhjem – på den ypperligste manér. De varme, venlige farver står i skarp kontrast til det simple udgangspunkt - en mand, en stol, en pige – men så, når personerne mister kontrollen over deres følelser, manipulerer han farvemætningen på filmen, så karakterernes sindstilstand kan aflæses i billederne! Dette er Slades spillefilmsdebut. Han har tidligere lavet musikvideoer som P.O.D.'s "School of Hard Knocks" og "Strange Little Girl" med Tori Amos. Stakkels Jeff, der må så grueligt meget igennem, spilles af Patrick Wilson, som tidligere har været med i The Phantom of the Opera. Men det er Ellen Page i rollen som Hayley, der efterlader det største indtryk. Det er rystende, hvor god hun er! Vi har tidligere set hende som Kitty Pryde i X-Men 3, og hun er godt på vej til at blive en stjerne!

Hard Candy er en imponerende film, men den er ikke for sarte sjæle, og det er IKKE en film, man skal se sammen med kæresten, hvis man er ude efter lidt hyggelig, uforpligtende underholdning.
David

Specielt om denne udgivelse:

  • Audio: Engelsk DD5.1
  • Undertekster: Engelsk / Engelsk for hørehæmmede
Special features:
  • Kommentarspor med instruktør David Slade og forfatter Brian Nelson
  • Kommentarspor med skuespillerne Patrick Wilson og Ellen Page
  • Featurette: Creating Hard Candy
  • Featurette: Controversial Confection
  • Fraklippede og forlængede scener
  • Script and Director's Notebook
  • Trailers

Brugerne skriver om Hard Candy:

Anmeldt af ch, Odense C 5. august 2014
Intens og tankevækkende
En medrivende, intens og meget fængende film er Hard Candy. Følelsesregistret bliver virkelig sat på prøve og indtil langt hen i filmen følte jeg, det var noget af det mest spændende jeg længe havde set...MEN desværre virker slutningen forkert og urealistisk, så istedet for 3 1/2 stjerne vurderer jeg den til lidt mindre. Alligevel er det absolut en seværdig film.

Anmeldt af Willy Wahl, Skovlunde 20. november 2011
Hard balls on the run
Dejlig eftertænksom lille hyggefilm med en formidabelt velspillende Ellen Page, og til pædofilfolket - skulle tage at se denne her lille opvågner, nemmere at holde nallerne væk bagefter.......

Anmeldt af Monkeyman, København S 18. oktober 2008
En hver pædofils marreridt
Hvis man er en voksen mand og man har seksuelle følelser over for små piger i teen-alderen, så skal man hvertfald ikke invitere hende her, der er med i filmen indenfor. Det må Hovedpersonen Jeff sande, da han byder den kun 14 årige Hayley indenfor, som er ude på at straffe alle de slemme perverse mænd.
''Hard Candy'' er en utrolig lille film, der byder på så utrolig meget. Man keder sig lidt i starten, men lige pludselig for man noget for pengende, og filmen skifter stemning over til det mere modbydelige hjørne. Skuespillet er sublimt, og at det kun er to personer der holder filmen total i live, er på det nærmeste fantastisk. Jeg kan varmt varmt anbefale dette værk, og når man nu er igang, kan man også snuppe den fabelagtige film ''Funny Games'' midt på vejen.

Anmeldt af René, Åbyhøj 30. september 2007
Skrap kost, men .... WOW
Jeg frygtede ærligt talt det værste, da denne film (på tilbud i Super Best, hehe) røg ned i indkøbskurven. Havde nok på forhånd forventet noget i retning af en japansk-inspireret gyser/splatterfilm, men blev faktisk positivt overrasket over "Hard Candy". På trods af temaet i filmen, er den alligevel overraskende "sober": Ikke noget med blod eller splat, kun små antydninger.

Vi bliver holdt hen i spænding, lige til det sidste: Er Jeff virkelig pædofil, eller er han i virkeligheden et uskyldigt offer for en skingrende skør teenager's tvangstanker? Fint kammerspil af Ellen Page og Patrick Wilson.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 4. juni 2007
Sick chick
Pas på hvem du chatter med på Nettet, medmindre du da er splitterravende vanvittig, og det ikke kan være anderledes. Sådan kunne man måske sammenfatte handlingen i denne barske, men også noget utroværdige film der dog skal have ros for sin meget nøgterne tone. Man udfordres til at tænke videre, så der er ikke tale om en billig spekulationsfilm, selvom den sorte humor virker en smule overflødig og forstyrrer en ellers meget gennemført stil. De to skuespillere holder filmen igang. Låner selvfølgelig fra "Audition" men er ikke nær så hård kost.

Anmeldt af Borgen, København NV 16. december 2006
Som nærmest filmet teater fanger Hard Candy en virkelig intens stemning og spillet er rigtigt godt. Selvom man kan mene historien er noget fortænkt virker den alligvel rimelig troværdig, og det forfriskende med den ambivalens som filmen disker op med. For hvem er det egentlig den skyldige her!

Anmeldt af spagnum master, Vejle 1. oktober 2006
Rudy, denne film kunne ligeså vel være dedikeret til dig
Meget apropros... og ganske aktuel. Jeg ved ikke om Operation X-stjernen Rudy ville svælge i denne film, men han ville i hvert fald græmme, gemme og holde sine forplantningsorganer helt for sig selv. Ellers hvad angår filmen, så kan jeg sige, at den er fremragende spillet - læg især mærke til en suveræn spillende Ellen Paige (X-men III). Men den fungerer faktisk bedst, jo mindre du ved om handlingen. Men en opsummering kunne være denne: stærk, barsk og næsten allerværst - rørende aktuel. Se den!

Ret din egen anmeldelse af Hard Candy - klik her

Start en debat om filmen Hard Candy - klik her

Start en debat om denne udgave af Hard Candy - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45