An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Sex and the  City 2 (Blu-ray & DVD) (BD) Sex and the City 2 (Blu-ray & DVD)

Udgivet 2. november 2010 af Warner Bros. (DK) 1000172361 / UPC# 5051895051269

Sex and the  City 2 (Blu-ray & DVD) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. New Line Cinema - 2010
USA - Farve - 146 min
Ønskeliste
DramaRomantikKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: Sex and the City 2
Instruktør: Michael Patrick King
Medvirkende:
Carrie Preston  Sarah Jessica Parker
Charlotte York   Kristin Davis
Miranda Hobbes  Cynthia Nixon
Samantha Jones  Kim Cattrall
Steve Brady  David Eigenberg
Harry Goldenblatt  Evan Handler
Jerry Jerrod   Jason Lewis
Stanford Blatch  Willie Garson
Tony Marantino   Mario Cantone
Lily Goldenblatt  Alexandra Fong
Vis alle medvirkende...
Stikord: Sex and the City
Journalist
New York City
Sex
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 4

Gennemsnit: 6.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


Sex and the City 2

Tøjet, venskabet og de vilde oplevelser: Sex and the City 2 bringer det hele tilbage og mere end det, når Carrie (Sarah Jessica Parker), Samantha (Kim Cattrall), Charlotte (Kristin Davis) og Miranda (Cynthia Nixon) tager endnu en bid af det store æble – og fortsætter deres travle liv med karrieren og kærligheden i en film, der virkelig funkler.

Hvad sker der efter du har sagt ja til ægteskabet og alt det, der følger med? Livet for pigerne udformer sig præcis, som de vil have det, men det ville jo ikke være Sex and the City, hvis ikke livet pludselig byder på et par overraskelser. Denne gang i form af et luksuriøst eventyr, der får pigerne til at rejse væk fra New York til et af verdens mest ekstravagante, eksotiske og livlige steder, hvor festerne aldrig slutter og noget mystisk venter bag hvert hjørne. Det er en flugt fra hverdagen, som kommer på det præcis rette tidspunkt for de fire veninder, som trænger til en pause fra hverdagen, ægteskaber, moderskab og mere. Nogen gange har man bare behov for at komme væk sammen med pigerne…
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Sex and the City 2:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 17. oktober 2011
Crazy in Abu Dhabi
Mere bundløst vrøvl om de fire selvoptagede karrierekvinder og deres infantile og overfladiske prestige-tilværelse hvor der hverken findes cancer eller ufrivillig metangas. Denne gang får de nogle fribilletter af en venlig sheik til at besøge Abu Dhabi og så går det ellers slag i slag med en lang række uinteressant optrin og pinligheder hvor de sidste hovedsageligt foranstaltes af Kim Cattralls karakter og hun forsømmer ikke en lejlighed til at gøre deres ophold besværligt i den konservative oliestat. Der er optræk til en sammenhængende historie med Sarah Jessica Parker og manden, men det er for lidt til en film der næsten er en helaftensomgang. Der er ikke meget suppe at koge på dén pølsepind!

Anmeldt af Extract, Dyssegård 2. marts 2011
Prinsessedrømme i Arabien
De fire efterhånden aldrernde divaer tager til Abu Dhabi på en rig sheiks invitation. Og så postes der ellers på med mode, prinsessedrømme og kikset småpinlig komedie i toenhalv stiv klokketime. Jeg er ret overbevist om, at man skal have et ekstra X kromosom for at værdsætte det. Tomgangskørsel på tomme kalorier og så er den hulens lang.

Anmeldt af René, Åbyhøj 26. februar 2011
Hormonsvingninger og hedeture
Uden selv i tidens løb at have set særlig mange hele afsnit af serien "Sex and the City" (jeg har aldrig været nogen særlig passioneret TV-kigger), og uden at kende figurerne særlig godt, var det egentlig forbløffende nemt at føle sig hjemme med Carrie, Charlotte, Miranda og Samantha i filmen "Sex and the City 2". Næsten som fire go'e gamle venner, man har kendt hele sit liv. Første del af filmen i New York forløb rimeligt problemfrit, selv om der jo naturligvis lige skulle bruges lidt ekstra energi på at fange tråden fra alt dét andet, som åbenbart måtte være gået forud for to'eren. Men trods alt nogenlunde hæderlig og vedkommende underholdning.

Men så flyver damerne på foranledning af en ørkensheiks invitation ned til emiratet Abu Dhabi, på første klasse. Og herefter tabes filmen på gulvet med et stort, øredøvende klask! Resten af filmen ud er samtlige - mere eller mindre - pinlige jokes stort set koncentreret om den nymfomane figur; Samantha Jones' genvordigheder med varmen, samt med at holde overgangsalderen i skak med vitaminer og hormonpiller - og sexlysten oppe. Ingen af de øvrige figurer i filmen får ret megen albuerum hér. Og sjovt er det s'gu da heller ikke i længden, med alle Samantha's endeløse vitser under bæltestedet. "Down Under"-vitsen genbruges f.eks. så vedholdende, at den til sidst virker noget tyndslidt.

"Sex and the City 2" får dog ingen bundkaraktér af mig. Der var altså alligevel ét eller andet ved filmen, som pirrede min nysgerrighed, og lod mig tilbage med et ønske om at lære disse fire New Yorker-duller nærmere at kende. Så strategien bliver for mig nok at bevæge mig baglæns i forløbet, og snuppe "Sex and the City: The Movie" som den næste. Og måske dérefter give mig i kast med selve serien, hvis interessen fortsat holder til dén tid. Til kun en halvtredser, på Blu-ray disc henne i Føtex, var filmen muligvis nok de godt to timers kigning værd. Men .... om jeg så gider at se "Sex and the City 2" én gang til? Nix! Ikke på vilkår!

Anmeldt af Monkeyman, København S 2. december 2010
Tror jeg går ud og hænger mig i klædeskabet!!!
Har hverken set serien eller den første film, men lad mig være kort og klar i min sande mening om "Sex and the City 2": Set fra mit perspektiv er dette en gang værre dynge lort, som kun imbicile mennesker med hang til sladder blade vil kunne finde noget godt i. Der findes mange gode filmoplevelser derude... og dette er hel klart ikke én af dem!

Jeg giver sgu en bajser til den der giver en ordenlig sveder i nakken på instruktøren bag dette makværk af et makværk!

Ret din egen anmeldelse af Sex and the City 2 - klik her

Start en debat om filmen Sex and the City 2 - klik her

Start en debat om denne udgave af Sex and the City 2 (Blu-ray & DVD) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45