|
Udgivet 20. marts 2012
af Buena Vista (DK)
|
BMY6023115
/
UPC# 8717418320393 |
|
|
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
DreamWorks
-
2011
USA
-
Farve
-
146 min
|
 |
|
|
|
| Blu-ray pladens specifikationer |
|
|
Oprindelse:
Danmark
|
Region:
|
Med danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
The Help
Der bliver røre i lokalsamfundet i 1960’ernes Mississippi, da den unge Skeeter (Emma Stone) interviewer Aibileen (Viola Davis), en sort tjenestepige hos en af byens mest prominente familier. Byens elite ser Skeeters initiativ som en trussel mod tingenes tilstand. Imidlertid lykkedes det langsomt for Skeeter at få kontakt til flere sorte tjenestefolk, så hun kan fortælle deres historie og realisere sine forfatterdrømme. Bryce Dallas Howard og Jessica Chastain spiller de rige damer.
Mange ventede spændt på filmatiseringen af Kathryn Stocketts ekstremt populære roman, og filmen har fået en rigtig god modtagelse.
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om Help, The:
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
28. januar 2013
|
|
Love and hate are horns on the same goat |
|
Filmen kunne godt være lavet under dette motto, som tillægges Skeeters mor. Med en glaseret facade stikker filmen dybere end de fleste raceadskillelsesfilm. Den bruger enkle følelser som afsæt for sin indignation og holder handlingen på et stilfærdigt niveau, hvor alle kræfterne ulmer "mellem linierne". Trods den beskedne ydre handling indfanges man af ønsket om at se, hvordan det går for vore hovedpersoner. Det er et fiffigt træk at bruge feel good filmens form og genre til at sige et par beske beskeder om racediskrimination og det bigotteri, den er runden af. Vi er jo ellers vant til, at vi skal se uroligheder og lynchninger, når vi skal opildnes mod racehad, men her sker tingene mere subtilt omend pakket ind i banaliteter. En ganske seværdig mainstreamfilm, som Torben Grodal sikkert ville holde af. Minder på en måde om "Pleasantville" i sit syn på smålighed og dumhed.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Farum |
9. september 2012
|
|
Alt for de hvide |
|
Selvom dette er en meget blankpoleret film og måske nok tenderer lidt henimod det facile, så er baggrunden alvorlig nok og man må formode at romanen på hvilken den er baseret ikke lægger fingrene imellem i sin skildring af forholdet mellem sorte og hvide i 60´ernes Mississippi. Emma Stone er fejlcastet i rollen som en ung kvinde der beslutter sig for at fortælle nogle husholderskers historier og udgive dem. Octavia Spencer, der har været vandbærer på rigtigt mange film, spiller til en fortjent Oscar(nominering?) som en no-nonsense kvinde der ikke er bange for noget og er den første der stiller op. Det er en indigneret film, men det er først og fremmest en meget menneskelig film der måske nok ikke er et mesterværk men som byder på en meget vedkommende og tankevækkende oplevelse, der i sin ydre stil kan minde lidt om "The Color Purple".
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
9. april 2012
|
|
Det hjælper ikke! |
|
The Help er en utrolig lang og forudsigelig. Drama? Jo, det er når tjenestepigen fyres for at have benyttet sig af de hvides toilet inde i huset under en voldsom storm og ikke gå ud til udendørstoilettet. Alle spiller deres meget forudsigelige roller i filmen, der sker intet uventet. Pænt fotograferet, spillet og instrueret, men med sine 146 minutters spilletid er den højest udynamisk.
|
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Help, The - klik her
Start en debat om filmen Help, The - klik her
Start en debat om denne udgave af Niceville (The Help) (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|