An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Nightmare on Elm Street Collection, A (7    film) (8-disc) (DVD) Nightmare on Elm Street Collection, A (7 film) (8-disc)

Udgivet 18. oktober 2011 af Warner Bros. (DK) 1000231476 / UPC# 5051895079515

Nightmare on Elm Street Collection, A (7    film) (8-disc) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 159.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.
TILBUD: Spar 40 kr - normalpris 199 kr
Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. New Line Cinema - 1984-1994
USA - Farve
Ønskeliste
GysSplatterSlasherUngdomsfilm
Filmens specifikationer
Original titel: Nightmare on Elm Street Collection, A
Dansk titel: Morderisk mareridt
Instruktør: Wes Craven
  Jack Sholder
  Chuck Russell
  Renny Harlin
  Stephen Hopkins
  Rachel Talalay
Medvirkende:
Freddy Krueger  Robert Englund
Nancy Thompson  Heather Langenkamp
Lt. Thompson  John Saxon
Tina Gray  Amanda Wyss
Glen Lantz  Johnny Depp
Stikord: Freddy Krueger
Mareridt
Teenagers
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Engelsk
Norsk
Svensk
Finsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 69

Gennemsnit: 9.7 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Søren

Are you ready for Freddy?

A Nightmare on Elm Street

Den moderne horror-mester Wes Craven (Scream 1-3) er manden bag denne tidløse chokfilm, som stadig sætter normen for rædsler.
     Nancy (Heather Langenkamp) har grusomme mareridt. Imens bliver hendes gymnasiekammerater, som har de samme drømme, nedslagtet, mens de sover, af den hæslige fjende, som optræder i deres mareridt. Da politiet ignorerer hendes forklaring, må hun selv tage kampen op med morderen i hans dunkle verden.
     Vi ser Johnny Depp i sin første stjernerolle og nogle helt ufattelige effekter. Og i denne horror-klassiker blev en af de mest berygtede dødningeskurke i filmhistorien født... Freddy Krueger (Robert Englund).

A Nightmare on Elm Street, Part 2

Fem år er gået, siden Freddy Krueger blev sendt skrigende hjem til helvede. Men nu bliver et nyt ungt menneske på Elm Street hjemsøgt hver nat af den dødbringende morder. Og hvis hans syge sjæl overtager drengens krop, vil Freddy vende tilbage fra de døde og udløse et blodigt og morderisk ragnarok i hele byen.
     Da A Nightmare on Elm Street blev en kæmpesucces, ville horrorfans have mere. Snart blev den djævelske Freddy genoplivet som hævner - sammen med nogle af de mest rædselsvækkende effekter, som nogensinde er blevet splattet ud på et lærred. Bemærk især Robert Englund uden sit Freddy-fjæs i den indledende sekvens. Han er lige til at skrige over!

A Nightmare on Elm Street, Part 3

Født som den uægte søn af hundrede galninge vender den sindssyge morder Freddy Krueger tilbage for at finde nye ofre i denne chokerende film, hvor Wes Craven (instruktøren bag den originale A Nightmare on Elm Street) var medforfatter.
     De sidste af de unge fra Elm Street er nu indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvor Freddy hjemsøger deres drømme med ufattelige rædsler. Deres eneste håb er en drømmeforsker og den overlevende Nancy Thomson (Heather Langenkamp fra den oprindelige film), som hjælper dem med at bekæmpe den overnaturlige psykopat på hans egen hjemmebane i helvede.

A Nightmare on Elm Street, Part 4

Som bevis på at ondskaben aldrig finder hvile, stiger den ufatteligt onde Freddy Krueger igen op af graven for at plage dem, der vover at drømme. Men denne gang er han oppe mod en stærk ny modstander!
     Efterhånden som hendes venner bliver ofre for Freddys vrede en efter en, begiver Kristen med de telepatiske evner sig ud på en desperat mission for at knuse den sataniske morder og befri hans ofres forpinte sjæle én gang for alle.

A Nightmare on Elm Street, Part 5

Freddy Krueger vender tilbage og severer en ny form for terror i sit mest djævelske og perverterede rædselsorgie til dato! Da han ikke kan overvinde den Dream Master, som besejrede ham i A Nightmare on Elm Street 4, hjemsøger Freddy hendes ufødte og uskyldige barns drømme og plager hendes venner med frygtelige rædsler. Vil barnet blive reddet fra at blive Freddys nyeste våben, eller vil galningen genskabe sit rædselsherredømme?

A Nightmare on Elm Street, Part 6

Netop som man troede, man trygt kunne gå i seng, vender Freddy Krueger tilbage til ens drømme og får blodet til at fryse til is!
     Maggie Burroughs er en børnepsykolog, som plages af tilbagevendende mareridt. Men først da hun møder en patient med de samme rædselsvækkende drømme, fører hendes søgen efter svar hende til et bestemt hus på Elm Street - hvor et ondt væsen, som trodser graven, snart vil blive sluppet ud i verden...

A Nightmare on Elm Street, Part 7

Manuskriptforfatteren og instruktøren Wes Craven vender tilbage til de mest dunkle afkroge af Elm Street med "det mest intelligente, vittige og mest forskruede rædselsorgie i mands minde!" (Peter Travers, Rolling Stone).
     Filmen modtog en særlig udmærkelse fra The Academy of Science Fiction, Fantasy & Horror, og i denne hårrejsende beretning genforenes de oprindelige Nightmare-stjerner Robert Englund, Heather Langenkamp og John Saxon, da filmskurken Freddy invaderer virkelighedens verden med dødbringende resultater til følge.
     Virkeligheden imiterede kunsten under indspilningen. Kort efter optagelsen af en jordskælvs-sekvens blev Los Angeles rystet af Northridge-jordskælvet. Craven sagde: "Vi var faktisk i gang med at skabe ruiner til filmen, men i stedet kunne vi blot gå ud og filme i gaderne."
     Men bare rolig, Freddy-fans. Det er bare en film... eller er det?

Brugerne skriver om Nightmare on Elm Street Collection, A:

Anmeldt af benny the bear , København N 29. oktober 2015
freddy coming to play
denne collection er genial og gennemført for sej Freddy leger bare for meget en box man skal har i film samlingen

Anmeldt af Tiggara, Slagelse 7. juli 2010
Freddy Krüger is goming for you...Aheee
Wes Craven der også står bag Urban Legend, og den tidliger TV serie V, har her overgået fuldstændigt sig selv, i det at alle iderene der bliver udført i de alle 7 Nightmare on Elme Street film er megtet gemmen struktureret og specialet filmet, med de mange omfattende kamera vinkler, i det at Wes Carvens , gyser, splatter, slahsre, horofilm, med danske Robert Engelund, blev af tidernes mest eftertragtende kult gyser film, og Robert Englund fik også sit store udlanske samt indternatoinale gemmenbrud.

Efekterne og de mange gruvækkende scener er skræmmende når seriemorderen Freddy Krüger kommer ud af det dybe mørke for at få hævn over de børn der engang slog ham ihjel, han opsøger deres afkom i hans drømmeland, hvor alle regler nu gælder.
Glæder mig til nr 8, dog er Robert Engelund ikke med da Wes Craven syntes at han var for dyr et Cast, og måske er det, det rigtige at gøre da den skulle handle om Freddys unge fortid og hvordan han blev skabt som den blodig barne morder, jeg har bare mine trivl.

Anmeldt af Monkeyman, København S 6. september 2008
The Nightmare box
Selvom jeg har anmeldt filmene enkeltvis, så kan jeg da godt samlet nævne, at denne box med de syv ''Nightmare on Elm Street'' film, bør og skal næsten købes af alle horror fans.
KØB REGION 1 VERSIONEN !!

Anmeldt af claes cool, Kalundborg 14. oktober 2003
1, 2, freddy is coming for you
endelig er den kommet. denne collection er for fed. jeg har ledt i alle butikker for at finde alle filmene. men så fandt jeg "a nightmare on elmstreet collection".

Ret din egen anmeldelse af Nightmare on Elm Street Collection, A - klik her

Deltag i debatten om filmen Nightmare on Elm Street Collection, A - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Nightmare on Elm Street Collection, The
Helene

Nightmare on Elm Street Collection, A (7  film) (Blu-ray) Nightmare on Elm Street Collection, A (7    film) (8-disc)
Se alle titler her
Sendt 2002/03/19 12:32:24 IP: Logget Svar...

Der mangler noget på DVD'en!

Jeg er meget frustreret. For et stykke tid siden købte jeg "A Nightmare on Elm street" i Laserdisken og den skulle ikke være klippet, men da jeg kom hjem opdagede jeg at der mangler nogle frames. Det drejer sig om scenen hvor Tina bliver dræbt mens hendes kæreste Rod også befinder sig i soveværelset. Hun bliver hevet op ad væggen og op i loftet og så falder hun ned i sengen. I den oprindelige videoversion kommer der et ordentligt skvulp blod når hun rammer sengen, men på DVD-versionen er det væk. Det er meget irriterende. Er der mon nogen derude der kender til en komplet version på DVD? Min version er den i et rødt papcover, altså ikke den der er en del af hele serien (jeg fik nemlig at vide at de er fuldstændig ens).
Niels Ole Pedersen (Laserdisken)

Sendt 2002/07/03 23:20:04 IP: Logget Svar...

Censur

Det er korrekt, at det omtalte skvulp er væk på DVD-pladen. Det var den også på LaserDisc i sin tid, og Wes Craven omtaler det iøvrigt også under kommentarsporet. Der er vist ingen, der er mere frustreret over det end ham. En helt komplet udgave er ikke udgivet hverken i USA, England eller Danmark, så det er tvivlsomt, at den kan støves op.

28/11-2002: Elm Street filmene er nu også udkommet på region 2, men de omtalte frames, hvor man ser Tina (Amanda Wyss) lande i den blodsplattede seng, mangler også fra denne DVD-udgivelse.


Sendt 2002/08/14 16:26:26 IP: Logget Svar...

Cencur

Hmmmmmmmmm det omtalte klip er ihvertefald med på den Danske Videoudgave som i sin tid blev udsendt af Nordisk Film,så det er altså ikke helt korrekt hvad Laserdisken skriver.den har været udgivet uklippet i Danmark....godt nok kun på Video men alligevel.
Venligst Henrik
Niels Ole Pedersen (Laserdisken)

Sendt 2002/08/30 23:58:42 IP: Logget Svar...

Hvem gider se video?

VHS-markedet er måske en anden sag, men hvem gider se videobånd nu om dage?!? Vi snakker naturligvis DVD her på siden, og det er beklageligvis et faktum, at der i skrivende stund ikke eksisterer en uklippet DVD-udgave af "A Nightmare on Elm Street" i hverken USA, England eller Danmark.


Sendt 2003/05/28 12:39:47 IP: Logget Svar...

hej helene

den kan fås i fuld version som region 1
kh.stribe
Ibzen12?

Sendt 2003/06/21 12:31:40 IP: Logget Svar...

Nej kh.stribe

Nej kh.stribe

som Niels Ole ganske rigtigt skriver er ALLE Dvd versioner af Nightmare on Elmstreet klippet......det gælder alle regioner og ikke nok med at Nightmare on Elm Street er klippet, det er nr 5 i serien også på alle dvd versioner....

nr 1findes kun helt uklippet på Vhs og som jeg før har skrevet var den gamle danske fra Nordisk Film helt uklippet.

Jeg mener også at nr 5 er uklippet på dansk video men er ikke helt sikker....skal have checket det på et tidspunkt.

det er også derfor helt ubegribeligt at man ikke kan finde ud af at udsende dem uklippet på dvd da scenerene altså eksisterer, men man har vel valgt det for at få en R-Rating......
Jeg er dog temmelig sikker på at havde man valgt at sende filmene til cencur bedømmelse igen inden man udsendte dem kunne de uklippede versioner idag snildt slippe igennem med en R-Rating i Usa.

Det problem har vi jo ikke i Danmark men her har man åbenbart bare valgt at sende det på markedet man fik fra Usa og det er jo trist for os og for alla andre der gerne ville have filmene uklippet.

Venligst Henrik
rm2165

Sendt 2004/02/17 10:20:00 IP: Logget Svar...

Hvilken version skal jeg købe ?

Jeg har ikke set filmene før og har brug for et råd. Der er tilsyneladende flere forkellige udgaver af disse film, hvilken bør jeg købe ?
Reeves

Sendt 2005/08/13 20:13:57 IP: Logget Svar...

Undertekster ??

Er der nogen der ved om der er andet end engelske undertekster (Specielt danske)på den engelske version, af dette box-set ??
jasonx

Sendt 2006/10/10 15:19:32 IP: Logget Svar...

cencur

hmm er ret sikker på det hele er med i min version men jeg har også den første dvd box der udkom i septemper 99 på reg 1 den med bonus disc, men den er nok udgået nu
Holliday

Sendt 2008/06/16 23:51:38 IP: Logget Svar...

Ang. Nightmare

Hvad har den kære Wes Craven med "Urban Legend" at gøre? Og det kræver hvis mere end almindelig dansk nationalisme, at plante et rødt og hvidt flag på ham. Han har til nød lidt svensk blod i årene.
Thomas Aquinas

Sendt 2008/06/17 01:11:25 IP: Logget Svar...

Hva´ bli´r mon det næste?

At Kieslowski stod bag "The Twilight Zone"?

Start en debat om denne udgave af Nightmare on Elm Street Collection, A (7 film) (8-disc) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45