An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Funny Games (Criterion) (Blu-ray) (BD) Funny Games (Criterion) (Blu-ray)

Udgivet 14. maj 2019 CRRN3025 / UPC# 715515229715

Funny Games (Criterion) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 299.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 1997
Tyskland - Farve - 108 min
Ønskeliste
DramaGysThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Funny Games
Instruktør: Michael Haneke
Medvirkende:
Anna  Susanne Lothar
Georg  Ulrich Mühe
Paul  Arno Frisch
Peter  Frank Giering
Schorschi  Stefan Clapczynski
Gerda  Doris Kunstmann
Fred  Christoph Bantzer
Robert  Wolfgang Glück
Gerda's sister  Susanne Meneghel
Eva  Monika Zallinger
Stikord: Ferie
Gidseltagning
Mord
Seriemorder/Massemord
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  USA Blu-ray pladen har regionalkoden A.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Tysk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 14

Gennemsnit: 9.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


Funny Games (Criterion):

Michael Hanekes psykologiske gyser fra 1997, som han 11 år senere lavede en amerikansk nyindspilning af i Hollywood, er en af nyere tids mest interessante tyske film. Bl.a. medvirker afdøde Ulrich Mühe, der var fremragende i Das Leben der Anderen. Han spiller den ene halvdel af et velhavende ægtepar, der holder ferie i deres hytte ved en skovsø og får uventet besøg af to unge mænd (Arno Frisch og Frank Giering) med særdeles onde hensigter.

Brugerne skriver om Funny Games (Susanne Lothar):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 31. juli 2011
Knuste æg
Haneke er en mesterlig auteur og dette er absolut én af hans bedste film, hvor han uden at ryste på hånden går "all-in" på at udstille civilisationens sårbarhed, dens indbyggede selvmodsigelser hvor volden ikke bare er konkret men også strukturel og tilværelsens grundlæggende meningsløshed. Han har gjort det bedre i andre film, men i analysen af hvad der sker når tilliden mellem mennesker krænkes har han nok ikke gjort det mere rystende og skræmmende end her.

Hvad der iøvrigt har motiveret ham til at lave et næsten billede-for-billede remake kan man kun gisne om, men muligvis for at vise sig på det amerikanske marked? Denne film er ihvertfald lige så god som originalen, selvom denne nok er bedst castet er derfor lidt bedre.

Anmeldt af Rasmus Lundberg, Valby 4. september 2007
Vold for sjov
At se østrigeren Michael Hanekes ”Funny Games” er som at befinde sig midt i et mareridt - et mareridt med den uhyggeligste gru i centrum: Meningsløsheden. Hvorfor skal en harmonisk familie på fire, inklusiv hund, terroriseres på mest bestialsk maner? Hvorfor har gerningsmændene intet motiv? Og Hvorfor... Hvorfor får ikke engang den 7-8-årige dreng lov at slippe? Sådan plejer piben i filmverdenen bestemt ikke at lyde og det er gennemgående forvrængningerne af de velkendte der lader ”Funny Games” fremstå som essensen af ægte, uforfalsket ondskab. I løbet af omkring 100 minutter formår Haneke nemlig at ruske godt og grundig rundt i alt hvad der hedder grenreskabeloner og gammelkendte klichéer - og resultatet er overvældende.

Hvad der får et publikum til at stå igennem vanvid, skrig, hyl, gråd og ondskab, oven i købet strakt ud over syv kvarters spillefilm, lyder som et ubesvarligt spørgsmål. Men svaret må entydigt være at der står en mesterlig udførelse bag. Gennem fortællingen om en far og mor og deres mindreårige søn, der tager på sommerhusferie i et idyllisk kvarter, bliver der usandsynlig sjældent givet ved dørene, hvad angår kompromiser og åndehuller i den konstante beklemthed. Som familien pludselig en dag støder på to velklædte og veltalende unge mænd der spørger om hjælp - og der ikke går lang tid før de to herres intentioner åbenlyst stikker dybere end et lån af fire æg - har man inden længe gjort klart for sig selv, at "Funny Games" er et filmisk besættende jerngreb af den slags, der ikke omfatter løsrivelse.

Ligesom i en anden af Michael Hanekes film, ”Skjult”, er det minimale brug af filmiske anstrengelser på sit højeste, men man sidder her mere end nogensinde tilbage med en følelse af, at passiviteten og minimalismen næppe har været udnyttet bedre. Kameraet der følger den psykiske og fysiske terror inden for hjemmets fire vægge er langsomt og fuldkommen uinteresseret i at dramatisere eller forhøje strabadsernes underholdningsniveau, mens klipningen og de følelsesfremmende underlægningstonerne næsten duellerer om sparsomheden. Men der er virkelig et kæmpe udbytte at hente i dettes effekt. Et godt eksempel her er musikken, hvor et vitterlig uhyggeligt og rædselsfuldt stykke hardcore-rockmusik (der kan høres i traileren) dukker op tre-fire gange i filmen med enorme mellemrum og ved sin pludselige tilstedeværelse skærer lige ind i nervebanerne som en hidsig rundsav.

Ingen der læser denne anmeldelse må tro, at jeg personligt hold af at se denne film. Det gjorde jeg nemlig under ingen omstændigheder, tvært imod forstyrrede den min nattesøvn i en grad jeg kun mindes fra årevis tilbage. ”Funny Games” må utvivlsomt være en af de absolut mest skræmmende film man kan opdrive - skræmmende i sit billede på en velfriseret ondskab iført polo-shirts og golfhandsker, sin fremvisning af ”the worst case scenario” og ikke mindst skræmmende i sin helvedes mangel på begrundelse - men den er også en bekræftelse af hvordan en film kan manipulere og overbevise, endda selvom den (som her) afmystificerer og næsten nedværdiger sig selv som film ved at køre på metaplanet.
Haneke tager hen mod slutningen et par måske lidt søgte drejninger i disse baner, men de fungerer efter min mening til fulde og i overraskende overensstemmelse med hvad han og filmen vil - nemlig at udstille og omvende den glæde der i stigende grad husere på den moderne, voldslystne filmscene.

Med hjemsøgende effektivitet pålægger Haneke altså sit publikum en gru uden lige. Med det er "Funny Games" hans stærkeste og bedste film, uden tvivl, der midt i en genre af metervare sender chokbølger gennem marv og ben.

Anmeldt af Kim, København S 1. august 2007
Prætentiøst sludder
Se overskriften.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 27. juli 2007
Civilisation på nedtur
Hanekes civilisations- og mediekritik udspiller sig sædvanen tro i et snævert miljø, hvor han deler udgangspunkt med King og Spielberg: Det bliver mest uhyggeligt, når det utrolige sker i vores egen baghave. Haneke har i dén grad styr på uhyggen og gyset, men det er analysen af den vestlige kulturs fallit, der interesserer ham. Han demonstrerer med stor klarhed en af sine pointer, at vi taler til og ikke med hinanden, i Funny Games. Den trykkende uhygge opstår, når vi omgåes hinanden i ren overfladiskhed: Familiens tidsspildende gættekonkurrence i bilen på vej til det "trygge" feriested. Samme families manglende evne til at opfatte, at "noget er galt" med naboen og endelig kulminationen med de udsøgte høfligheder, som de uindbudte gæster betjener sig af i "kommunikationen".
Filmen er også, som andre hanekefilm, en kommentar til den vold, vi ser på film og TV. Den pointe understreges af, at familien ikke undslipper "forråelse": deres forulempere spoler simpelthen tilbage til "det gode sted".
Haneke har fuld styr på billedsiden og personinstruktionen.
Det er sgu uhyggeligt, du!

Anmeldt af Borgen, København NV 11. februar 2006
Hanekes mesterlige Funny Games er noget af det mest anstødelige der endnu er skudt på film i den genre man kunne kalde terrror filmen. Her snakker vi ikke terror som 9-11, men den terror der begås mennesker imellem. Filmen er grotesk velspillet på grænsen til det uvirkeligt gode, og plottet er næsten uudholdeligt på grænsen til det hele bliver for pervest og nederdrægtigt. Det er ikke den normale serial killer film vi har at gøre med her - nej Haneke iscenesætter den totalt uden motiv andet end tidsfordriv. Det er nederdrægtigt men samtidigt virkelig dragende. Et hovedværk i nyere europæisk film

Anmeldt af Rasmus, Aalborg SØ 10. august 2005
Skræmmende!!!
Funny Games er ikke en gyserfilm i traditional forstand, men den er alligevel blandt de uhyggeligste film jeg nogensinde har set. Det er en ekstremt ubehagelig og skræmmende historie om umotiveret tortur og mord, som efterlader én med en væmmellig følelse. Så afgjort ikke for de sarte. Nogle vil måske hævde, at filmen leger med sort humor og ironi, men det ændrer for mig at se ikke på, at filmen er uhyggelig som bare fanden. I en tid, hvor de fleste film er ligegyldige metervarer, er det højst usædvanligt at støde på en film, som kan gøre et sådant indtryk på én.

Ret din egen anmeldelse af Funny Games (Susanne Lothar) - klik her

Deltag i debatten om filmen Funny Games (Susanne Lothar) - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Funny Games
Thomas Aquinas

Funny Games (Susanne Lothar) Funny Games (Criterion) (Blu-ray) Funny Games (Criterion)
Se alle titler her
Sendt 2005/08/10 17:04:14 IP: Logget Svar...

Er filmen...

...en slags "Man bites dog" eller hvad?
Rasmus

Sendt 2005/08/10 18:14:02 IP: Logget Svar...

Jeg har ikke set Man Bites Dog, så det kan jeg desværre ikke svare dig på.

Start en debat om denne udgave af Funny Games (Criterion) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45