Brugerne skriver om How the West Was Won:
|
Anmeldt af
René, Aarhus C |
22. september 2008
|
|
Hvodan det vilde Vesten blev tæmmet |
|
"How the West Was Won" er lige præcis, hvad indledningsteksterne til filmen lover: En række kulørte fortællinger fra Life Magazine. Hverken mere eller mindre.
Selv om filmen godt nok følger nogle bestemte personer og deres efterkommere over et længere tidforløb, så kan end ikke Spencer Tracy's introduktion til de enkelte episoder formå at sammenføje filmen til en helhed. Og det ville sikkert heller ikke ha' gjort nogen større forskel, selv om man havde betroet opgaven til kun én instruktør, i stedet for tre. Men når det er sagt, så er der absolut ingen grund til ikke at hygge sig i selskab med "How the West Was Won" en søndag eftermiddag, ligesom jeg selv gjorde. For der er jo på sin vis tale om film af den go'e gamle slags, som vor mor lavede dem. I øvrigt lidt pudsigt kun at se John Wayne i en ganske lille birolle. Selv Gregory Peck og Richard Widmark får væsentlig mere plads.
Filmen er indspillet i Cinerama-formatet med henblik på visning i biografer, på et udad-buet stort Widescreen lærred. Så muligvis har man i virkeligheden mere haft fokus rettet mod et lave en flot billedeside, der tager sig bedst muligt ud i Cinerama-biograferne - end på selve formen. Blu-Ray udgivelsen af "How the West Was Won" byder på hele to forskellige versioner af filmen: En almindelig anamorfisk 16:9-udgave, og en simuleret version der genskaber illusionen af, hvorledes filmen har været oplevet på et rundbue-lærred i biografen. Illusionen har dog ikke den store effekt på en TV-skærm, men fugerer ganske udmærket i kombination med en projektor og et filmlærred. Yeeeee-haa!!
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Farum |
4. april 2005
|
|
Vi vandt vesten (men ikke filmen!) |
|
Jeg er enig. Der går for meget gryderet i den og resultatet er, at det ikke rigtigt smager af noget. Slutbillederne er helt underlige. Var det et bestillingsarbejde fra den amerikanske turistindustri? Måske ville filmen have vundet noget ved at der kun havde stået én instruktør ved roret?!
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
4. april 2005
|
|
How the Myth was made |
|
Denne kæmpefilm med de prægtige billeder vil fortælle historien om de pionerer, der gjorde Westen til det, vi kender i dag. Filmen kommer aldrig i dybden med sin skildring, hvor den eksemplariske fremgangsmåde bliver et benspænd, så vi kun ser nogle tilløb til, hvorledes myten om det vilde vesten opstod. Bedst fungerer John Fords afsnit, med fine eksempler på hans ekspressive billedlyrik.
|
|
|