An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Alien Vs. Predator: The Unrated Edition (2-disc) (DVD) Alien Vs. Predator: The Unrated Edition (2-disc)

af 20th Century Fox FOX2230482 / UPC# 024543204817

Alien Vs. Predator: The Unrated Edition (2-disc) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Denne vare føres
ikke i Laserdisken.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. 20th Century Fox - 2004
USA - Farve - 101 min
Ønskeliste
GysScience FictionRum-film
Filmens specifikationer
Original titel: Alien Vs. Predator
Instruktør: Paul W.S. Anderson
Medvirkende:
Alexa Woods  Sanaa Lathan
Sebastian Rosa  Raoul Bova
Charles Bishop  Lance Henriksen
Graeme Miller  Ewen Bremner
Maxwell Stafford  Colin Salmon
Mark Verheiden  Tommy Flanagan
Joe Connors  Joseph Rye
Adele Rousseau  Agathe De La Boulaye
Rusten Quinn  Carsten Norgaard
Thomas Parks  Sam Troughton
Vis alle medvirkende...
Stikord: AVP
Predator Saga
Alien Saga
H.R. Giger
Arkæologi
Monster
Rumvæsen / Alien
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   NTSC DVD-pladen har regionalkoden 1.Region:
Oprindelse:  USA

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Fransk
Spansk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 161

Gennemsnit: 8.5 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

David
Lars

På Antarktis kan ingen høre dig skrige



Som en stor fan af Predator filmene og en meget stor fan af Alien filmene var jeg oppe på dupperne, da jeg hørte om muligheden for en AvP-film første gang. Min fantasi var allerede i gang, da jeg så Predator 2 første gang. (Da Danny Glover kommer om bord på rumskibet og ser Predatorens trofækabinet indeholde et kranium fra en Alien). Jeg var ikke sikker på, at der ville komme en Predator 3 eller en Alien 5, da deres sidste film-udgivelser ikke ligefrem var nogen succes.

ALIEN:
     Der gik/går mange rygter om en ny Alien film. Ridley Scott, James Cameron og Sigourney Weaver er alle blevet nævnt som instruktør. Ridley og Weaver vil begge to have Ripley til at opsøge hjemplaneten for Xenomorph´erne. James Cameron vil tilbage til Acheron/LV-426 (Med en ny deling Colonial Marines?)

PREDATOR:
     Også på denne front gik/går der mange rygter. Et rygte gik bla. på, at vi kom tilbage i tiden. Nærmere betegnet eller helt præcist til år "17ogslåhulihoved", hvor vi så skulle få en grundig forklaring på, hvorledes den gamle flintbøsse kom en Predator i hænde. Et andet rygte gik på, at Predatorerne ville "kidnappe" Arnold Schwarzenegger og Danny Glover, da de var de eneste mennesker, som ikke bare have overlevet et møde med en predator, men så sandelig også vundet kampen. (Et ubehageligt billede danner sig på min nethinde: Arnold på et "alien" operationsbord med diverse dimser og dingenoter hængende ud af sin ringmuskel).

ALIEN VS. PREDATOR:
     Computer spillet AvP blev en stor succes. Så Twentieth Century Fox så sit snit til at smede, mens jernet var varmt. En klapjagt på et godt Screenplay + instruktør gik i gang. Valget af forfattere faldt på de to originale screenwriters på Alien, Dan O´Bannon og Ronald Shusett. (Jeg jubler, dette er jo fedt! Disse to "nørder" stod bag den bedste gyser, som Hollywood nogen sinde har smidt i hovedet på os!) Valget af instruktør faldt på Paul W. Anderson. (Jeg få nervøse trækninger, dette er jo riiimeliig bong! Jeg synes godt nok, at han har bevist, at han ikke kan stikke en pind i en bæ uden at ødelægge dem begge! Se bare hvad han gjorde ved Resident Evil. Et af de bedste PS spil gennem tiderne formåede han at "ødelægge". Filmen havde jo ikke ret meget med spillet at gøre hverken mht. historie eller atmosfære. Det er en OK actionfilm at spilde sin tid på en regnfuld mandag aften. Det skal så også stå ned i lår-fede stænger).

Men bortset fra det så bestemte jeg mig for at være optimistisk, da han jo trods alt havde fået de to absolut fedeste film-monstre i en og samme mix. Dette kan han da for pokker ikke ødelægge!?

Men jeg tog så grueligt fejl. Han ikke bare splittede den ad, han sørgede for at en evt. Alien 5 og Predator 3 nu ser meget mere tvivlsomme ud end før! Det eneste fede, der er i filmen, er det at gense henholdsvis Alien og Predatoren.

Men resten af filmen er til at lukke op og prutte i!!! Skal man have den i sin samling, så er det bare for at se de få minutter, hvor det rent faktisk er "Alien Vs Predator."

Brug hellere din tid på at arrangere dine sokker efter farve, huller og størrelse (huller), da dette med garanti er mere spændende..!

Synopsis:

Da milliardæren Charles Bishop Weyland (Lance Henriksen) samler et internationalt hold af arkæologer, videnskabsfolk og sikkerhedseksperter anført af miljøforkæmperen og eventyreren Alexa “Lex” Woods (Sanaa Lathan), som skal undersøge en uforklarlig varme, som strømmer op fra dybet under Antarktis, er det begyndelsen på et utroligt og gruopvækkende eventyr.
    Det, de ser 600 meter under den frosne overflade, begejstrer dem til at begynde med, men snart forfærdes de over det. De finder en pyramide, som er en blanding af aztekisk, egyptisk og cambodiansk kultur. Inde i pyramiden er der et net af kamre så teknologisk avanceret, at det står dem klart, at her har der været ekstraterrestriske kræfter på spil i flere tusinde år. Væggene i kamrene omformer sig ganske uventet, så medlemmer af holdet afskæres fra deres kolleger.
    Efterhånden som de baner sig vej fra kammer til kammer, går sandheden op for dem i al sin gru: Predatorer har fanget og indespærret en alien-dronning, som lægger æg med 100 års mellemrum. Unge predator-krigere består deres manddomsprøve ved at kæmpe mod alien-yngel. Vores forskerhold er havnet midt i et utroligt offerritual – og en veritabel krig mellem alien-uhyrer og predator-væsner.
Lars-Ulrich

Brugerne skriver om AVP: Alien Vs. Predator:

Anmeldt af Romeo, Slagelse 11. august 2011
En almindelig fejl
Jeg har gentaget dette for mange og jeg skal gerne gøre det igen herinde. Lad være med at samligne denne film med nogle af de øvrige
alien eller predator film der er blevet lavet gemmen tiderne.
Aliens vs. predators som den faktisk burde hedde er lavet efter en stribe tegneserier. Så er det også tegnet og fortalt herinde hyg jer med dem

Anmeldt af lookalot, København K 23. august 2010
Savletand møder Fiskefjæs
Ikke det store sus, som man havde håbet. Manuskriptet er lamt. Persongalleriet er uinteressant, og man sidder og er mere eller mindre ligeglad med hvem der tar´ billetten inde i Pyramiden! Men en vis underholdningsværdi har filmen trods alt, men meget middelmådigt er det.

Anmeldt af richthofen, Valby 29. juli 2010
En skændsel falder over Alien serien og Predator!
SKOD!

Enough said.

Anmeldt af Nikolaj Ottesen, Herlev 9. januar 2008
hmm hvad sker der for dem der har lavet den!??
hvad er det for en alien vs predator film? jeg som elsker alien og predator filmene er det her virkelig en skuffelse.
Da jeg først hørte om denne film var jeg helt vild jeg så den da den udkom i bio på første dag. Jeg glædet mig og den virkede spænde, men da det så var en PYRAMIDE de skulle møde alien og predator i knækkede filmen for mig. Jeg syntes kampene var flotte. predators kvive var folænget og det var bare fedt (fed detalje) og alien var flot lavet. En ting der var dårligt ved predator var at de 2 som bliver nakket af en alien virkede sådan lidt dårligt predator var godt nok klosset efter min mening. Men jeg glæder mig til at se nummer 2 som kommer i biografen den 11/1. Min mening om avp 1:/

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 13. november 2007
"Giganternes" kamp
En arkæologisk ekspedition til Antarktis tjener som apologi for at vride den sidste monstersaft ud af et par af de mest tiljublede uhyrer på film i nyere tid. Det virker helt idiotisk alt dét med pyramiderne og svundne civilisationer som baggrund for det hele, og opbygningen er ikke eksisterende. Eneste plus er den frække heltinde og lidt spredt spænding hist og pist. Den afgørende kamp mellem de to klammoer, hvor den ene grimmere end den anden viser hvad de kan af tricks, er godt lavet, men så er alt vist også sagt. Kun for fans.

Anmeldt af Monkeyman, København S 3. september 2007
Monstertræf
Slap film, der ikke siger mig en pind. Plat historie og skuespillerne virker som om de ikke er hel tilstede. Og så er kampen mellem de to krapyler fra det ydre rum ikke så hæftig som man gerne ville ha'. Et stort problem er at filmen er rated PG 13, som gør at de yngste teens kan se det, det betyder også minimum blod og spooky horror. Men, jeg må da sige at Alien monsteret bestemt ikke behøver at gå på pension, der er jo nogle her på jorden der håber og bér om en rigtig god og solid Alien 5. Det bedste i AVP er nok effekterne som er godt udført, men ellers er filmen bare et åndsvagt grundlag for at smække to monstre sammen i én spillefilm. Har hørt der kommer en 2'er, men jeg ved ikke om jeg holder til endnu en omgang AVP.

Anmeldt af Jan Madsen, Gentofte 2. august 2007
OK..OK..
Det er svært at sammeligne denne film med de første 4 Aliensfilm og da også med de 2 Predatorfilm..

Men når dette er sagt, så er denne film middelmådig - Ihvertefald, hvis man sammenligner den med de 2 første Alien og de 2 Predatorfilm.

I forhold til Aliens 3 & 4 er Alien vs. Predator en super film (det er nok fordi, at de sidste Aliensfilm, efter min mening skraber bunden så meget, at det tangerer pinlighed..)

Denne film har et helt andet koncept, men jeg syntes, at det er spændende, at se kampene mellem de, på hver sin måde stærke udenjordiske skabninger og hvis man ikke sammenligner filmen med Aliens/Predator filmene og lader den stå for sig selv, er det en OK film - Meeen... havde nok forventet lidt mere..

Anmeldt af Kasper, Aalborg 2. juni 2007
Alien Vs. Predator
Spild af tid.

Anmeldt af JJ, Skødstrup 13. december 2006
"Det begynder at give mening" udtaler en af arkæologerne i filmen. Det er desværre forkert - det giver ikke mening. Lala-aktion scener kombineret med pseudo-videnskab, som kræver langt mere end 2 panodiler at følge. I det mindste spildes tiden dog ikke med at forsøge at opbygge spænding.
Hvis nu bare predatorerne ville avle aliens på pingviner, så kan vi om 100 år få Alien vs. Predator vs. Happy Feet.

Anmeldt af 27. maj 2006
You are one ugly mother.......
Endelig fandt de to mest fede rumvæsner sammen, kampen er mega godt lavet. Historien er meget godt fortalt, hvordan predator rumvæsnerne kommer hvert hundrede år for at jage. Men rumvæsnerne er lidt anderledes end i de originale film, og det trækker lidt ned i karakter hos mig. Men jeg kan stadig anbefale den.

Anmeldt af Det Burde Være forbudt At Sælge VHS :) Og Snart Dvd'er, Aalborg SØ 20. januar 2006
god film
et must i alien samlingen

jeg har lige modtaget alien vs. predator unrated directors cut med posten...
og var nysgerrig hvilke scener der var nye..
på booklet inden i er de nye scener markeret med en stjerne, de scener er allerede med i biograffilmen så det er bare at gå igang med filmen og finde de nye scener

filmen er 8 min længere...


Anmeldt af Holliday, Aalborg 4. oktober 2005
Pyramide spillet.
Tjae så blev en af de mest ventede og omdiskuteret film i de senere år endelig fortæret.

Samme *bøvs* (undskyld) fordøjelse af film, kan ofte ha' noget med forventninger at gøre og mine kunne til dette sammenrand af filmhistoriens måske to mest populærere sci-fi monstre, med utallige bodycount på samvittigheden, absolut lokaliseres i den lave ende af Hollywood bassinet.

Paul Anderson som åbenbart har valgt som nyt varemærke, at styre uden om de mest blodige sekvenser i sine film, og der med opnå en lavere rating og et bredere publikum. Spørgsmålet er selvfølgelig så bare, om det er den rigtige indgangsvinkel når man nu er instruktør på Resident Evil og Alien vs. Predator?

Alien vs Predator er på ingen måde en stor film, eller sågar en nødvendig film. Den har et persongalleri som aldrig får en kina mands chance for, at etablere sine figurer før de er likvideret. Samtidig er deres funktion i filmen som diverse 'eksperter' også af mere end tvivlsom karakter. Anderson og co ser ligeledes stort på logikken i de tidligere Aliens film, og bryder der med, med seriens egen logik og det er synd.

Filmens plus er de til tider faktisk velfungerende action sekvenser og stemningsbilleder som nu og da dog knækker over i CGI lir.

Anderson læner sig tydeligvis også mere op ad computerspillet end af Scott og Cameron og det kommer også tydeligt til udtryk i filmens pacing og scene opbygning, hvor man til tider føler sig mere hensat til et gameplay end en film.

Men ser man filmen på de betingelser, skal man være blind for ikke at være underholdt her og der.

At det så næppe er en film der hentes ned fra hylden hver anden weekend, er en helt anden historie.

Anmeldt af Christian Nielsen, Frederikshavn 20. september 2005
Kryb!?
Endelig er kampen mellem Aliens og Predators blevet filmatiseret. Efter alle de år at den var popurlær som tegneserie kom nu filmen. Jeg syndes desværre at efter alle de år kunne de godt have forberet den lidt bedere. Men selve scenere er meget flotte. Jeg syndes at selve (Jagten) går alt for hurdigt... Ved ikke om jeg skal sige at det er den bedste film jeg har set... Men i midten af kernen kan den nu bruges en aften hvor man trænger til film!

Anmeldt af Borgen, København NV 16. juni 2005
Noget slatten computerspilsfilmatisering. Enkelte scener leverer varen, men generelt et ret tåbeligt manus og dårlig dialog. Kampen mellem de to raser er som ide interessant, men forhistorien, ja jeg kan kun sige at den er YDERST tvivlsom. Og hvorfor skal pyramiderne med ind i det hele..
Alien figuren fungerer som altid perfekt på film, modellen fra de fire film er lige blevet trimmet en ekstra gang, og er så at sige hele attraktionen ved denne film.
Men overordnet set er filmen ikke særlig god..

Anmeldt af Pintoz, Herlev 14. april 2005
Jeg prøvede virkeligt at se denne film uden hjerne og tanker, men lige lidt hjalp det... Jeg kunne ikke rigtigt forstå hele ideen med sådan en film. Det er absolut kun til de allersindsygeste si-fi-action-lorte-film folk!

Anmeldt af Jan hamm, Hvidovre 20. januar 2005
A vs P
Så dårlig er den da heller ikke.
Jeg så den, men ikke med en forventning at jeg nu skulle til at
se en ny Alien eller en ny Predator, men en film lavet over et PC-spil - jeg blev derfor ikke skuffet.

Jeg synes faktisk at historien er udemærket.
Det eneste jeg er imod når det nu er en Alien film er at den er PG-13, der er ikke rigtig noget voldsomt i filmen, og man kan faktisk vise den til en mindreårig uden at man risikerer 10 til 12 grufulde nætter hvor man har dem rendende.

Men jeg synes faktisk godt at man kunne have tænkt sig til en Directors cut, hvor den var Rated R, eller 18, men det er der selvfølgelig ikke noget at gøre så meget ved.

DVD udgivelsen er lækker og introen som ikke var i biografversionen er uundværlig når man først har set den. Man tænker faktisk lidt hvordan det kan være man har gemt en så fed del til DVD udgivelsen men ak ja, filmselskabet og skaberen af filmen må have tænkt at hvis folk ved at der er noget man ikke har set i biograf versionen så vil man meget gerne se det på dvd´en .

Jeg giver den 2,5 stjerner, for trods alt er det ikke den bedste film jeg har set, og heller ikke den værste.

Wesker
København

Anmeldt af Kenneth Helm, Søllested 31. oktober 2004
En film med nydelige effekter, MEN!!
Man glemte desværre bare i farten at lave et manuskript med en ordentlig handling.
Man søger ellers på nogenlunde vis at kæde Weyland Corp. fra Alien filmene ind i denne film, og samtidig skabe en historie til The Bishop Android ligeledes fra Aliens.
Jeg er ked af at skulle gentage det, men handlingen og timingen i filmen er mildest talt ELENDIG!!!
Indenfor den første halve time af filmen bliver stort set alle ekspeditionsmedlemmer inkuberet af "Facehuggers" og af dem kommer stort set med det samme fuldvoksne aliens.
Jeg må dog erkende, at der bestemt ikke er sparet på effekter, hvilket jeg til gengæld tror 90% af filmens budget er gået til.
Faktisk tror jeg på, at filmen kunne have været noget ganske særligt, der kunne have givet et reelt historisk baggrundsmateriale til, hvorfor Weyland Corp. gik på "Jagt" efter alien-kreaturet på LV-426. - Hvis bare man havde haft en ordentlig "script Writer".
Kulisser og CGI er helt i top, men får slet ikke lov til at komme til udtryk på grund af den manglende handling.
Men!! Døm selv - Se den og vurdér bagefter. Smag og behag er naturligvis forskellig.

Anmeldt af Udic, København K 1. september 2004
Glem det !!!
This is a total and utter waste of cash and time. Theres huge plotholes and just plain out retarded issues with this movie that people start laughing in the middle of the movie. Heck that the movie is PG13, should be enough hint that its going to suck. I would love to go into detail over some of the more crappy issues, but i would just spoil things for others. Theres meaby 3mins actual fight between alien vs preds also, geez. Nothing apart from the alien design is ok to me. That they changed how preds look is a crime no less. This is just another proof that america is a creative wasteland where the only thing that matter is cash.

So... if you are under 15 and got little iq and think life revolve around sms, please go watch this junk, rest just save your cash on something better.

Anmeldt af bigmac, Skørping 25. august 2004
En god film men for lidt relation til de gamle alien film
Det er en superfed action film, med et fedt plot og mange stærke scener, dessværre hænger historien ikke sammen med de gamle alienfilm og det er en skam, for der er virkelig belæg for at færdiggøre historien om hvordan de skrækkelig aliens er havnet på LV-426, og hvorfra charles Bishop Wayland (Lance Henriksen) kender til dennes ufattelige potentiale som kigsvåben, for er man kender er det det første navn man lægger mærke til på AVP-rollelisten.

Men udover dette er det en fed film som for enhver alien- eller predator-fan må ejes.

Uhyggen er ikke så psykologisk som i Alien 1 men mere på niveau med predatorfilmen.

God fornåjelse

besøg hjemmesiden her http://www.avp-movie.com/

Ret din egen anmeldelse af AVP: Alien Vs. Predator - klik her

Deltag i debatten om filmen AVP: Alien Vs. Predator - klik på "svar"

 Forfatter Emne: AVP: Alien Vs. Predator
TITAN2006

Alien Vs. Predator (2-disc/DTS) Alien Vs. Predator AVP: Alien Vs. Predator (Blu-ray) Alien Vs. Predator
Se alle titler her
Sendt 2004/10/24 08:38:04 IP: Logget Svar...

Deltag i debatten om filmen AVP: Alien Vs. Predator - klik på "svar"

 Forfatter Emne: AVP: Alien Vs. Predator
TITAN2006

Alien Vs. Predator (2-disc/DTS) Alien Vs. Predator AVP: Alien Vs. Predator (Blu-ray) Alien Vs. Predator
Se alle titler her
Sendt 2004/10/24 09:00:30 IP: Logget Svar...

FED FILM

Manger tror det er en forsættelse til Alien filmene eller Predator filmene, men nej... det er det ikke.
Filmen er bygget over pc spillet Alien vs.predator.
Der er en rigtig god film, men kamp scener mellem alien og predator kunne godt være lidt mere i filmen.
I starten af filmen er alle mod alle, men det vender sig hurtig når man kommer til sluttning af filmen hvor mennesker og predator kæmper sige om sige mod Alien.
Jeg vil sige det er en rigtig god film fra start til slut.

god fornøjelse


Sendt 2004/11/11 18:45:49 IP: Logget Svar...

Nogenlunde skuffende

Der skal ikke være nogen tvivl om effekterne er fantastiske, men som de fleste synes jeg også plottet en gang f*ck.
Og til TITAN2003, så er filmen ikke baseret på spillene AvP, men på tegneserien fra darkhorse - som spillene også er baseret på.
XaVier

Sendt 2004/11/19 00:00:05 IP: Logget Svar...

Sæt jer ind i filmen!

Alle jer der klager over, at filmen er skod, fordi den ikke fortæller noget om at Weyland Corp. prøver at avle på Alien, er HELT galt på den.
I denne film er der ikke nogen der ANER at Aliens eller predators eksistere. Den har ingenting med de gamle film at gøre, udover at nogle af tingene er taget derfra!
Personligt synes jeg det er en utroligt god film, der er god til at udnytte de elementer der er i spillet.
Desuden foregår den her film altså i 2004, og ikke i 24xx eller hvornår alien filmene foregik. De har lavet dem i "samme" tid som Predator!
Alle dem der klager over plottet har ikke villet sætte sig ordentlig ind i handlingen, og kender tydeligvis ikke hverken spillene eller de forskellige film!
Kenneth

Sendt 2004/12/05 00:33:36 IP: Logget Svar...

Nemlig, helt korrekt!!

XaVier, jeg er helt enig med dig, jeg har ikk noget at tilføje til dit indlæg, ikk andet end at jeg har ikk set filmen endnu, men jeg er sikker på at den er fed. Jeg glæder mig til at den kommer på DVD, jeg gider ikk gå i bio for at se den, for lyden i vores bio her i byen, er ikk til andet end at åbne op og sk*de i.
Hey hey.
Morten

Sendt 2004/12/20 01:23:45 IP: Logget Svar...

cool film

filmen er mest lavet for at få gang i begge serier igen. det fortalte Paul W. Anderson i et interview....
JernAbe

Sendt 2004/12/23 12:19:13 IP: Logget Svar...

avp.

Alien vs Predator henvender sig for det første ikke til folk som mig der er vokset op med de to bastarder den henvender sig derimod til et ikke krævende publikum,denne film er fyldt med vage personligheder(ok de er jo bare føde), svage predators og aliens der overhovedet ikke er skræmmende og hvorfor bruge 15 minutter af filmen på at overtale hende guiden til at ekskortere dem til basen når de kører i biler hele vejen?
hvorfor bliver guiden ikke skadet af blodet da hun stikker hånden ind i alienhovedet,og hvorfor skal hun og predatoren løbe rundt som batman og robin??
Og dronningen er kæmpe stor i starten, men da hun kommer op af isen er hun skrumpet til halv størrelse.
Makværk!! men fair nok hvis vi alle var til torsk ville det da være lidt kedeligt.
undskyld galden men jeg var bare så skuffet over denne film
der voldtager et ellers fedt koncept.


Sendt 2005/01/04 12:03:06 IP: Logget Svar...

altså filmen er bare for fed

filen lever rigtig godt op til spillene.
helt klart en film der er værd at købe. alt for fed film det er da helt sikkert.
jeg har spillet AVP både 1 og 2. de var begge alt for fede.. så hørte jeg der blev lavet en film udgave af AVl. fedt nok tængte jeg... og var så inde i bio og se den, og den skuffede mig slet ikk. den er fed...
Paul W.S Anderson. har gjordt et godt arbejde IGEN IGEN....
jasonx

Sendt 2005/01/06 17:49:57 IP: Logget Svar...

ADVARSEL HAR DU IKKE SET FILMEN LÆS IKKE

jeg har nogle spørgsmål 1. hvoffor skulle predatoren pludselig have levet blandt menesker den jagter menesker hvis man ser predator 2 i slutningen gir den ene predator "danny glover" en gammel pistol efter han har flænset en af deres egne men det hænger ikke sammen med at "meneskerne" har tilbedt dem og de ikke har gjordt os noget de jagter os det er hvad både predator 1+2 viser. og spørgsmål 2 skulle en lille spinkel sort kvinde kunne klare en alien queen som sigourney weawer måtte bruge en masine til at knuse samt smide den ud i verdensrummet i aliens. 3. kunne man ikke have gjordt lidt ud af bishop nu da han er med det kunne da have været rart. men ud over disse ting er det en meget underholdende film gode efecter den er da også værd at stille ved sine alien og predator film men jeg ville ønske man havde brugt mere end en time på manuscriptet
Atawolf

Sendt 2005/01/24 17:04:27 IP: Logget Svar...

kunne have været rigtig god!

Det er en skam at man har gjort Predator svage, når man ser de første 2 Predator film, snakker vi "badass" Intelligente monstre.
Der kunne være gjort mere ud af optakten til filmen.
Der er for lidt information om karaktererne som er i filmen.
Hvad sker der for eksempel oppe på den gamle hvalfangerplads.
bim bam bum! lig hænger og roder rundt.
Her ville det være godt at bruge lidt mere tid til at skabe en uhyggelig stemning så vi kunne krybe lidt længere ned i biograf sæderne og gyse over bæsterne.
Filmen kunne godt have været mindst en halvtime længere.
vi mangler også lidt mere af Facehuggers det hele går for stærkt, hvad sker der med overgangs faserne
Men man kan da have lov at håbe der vil blive lavet en Predator 3 & Alien 5
I stil med de gamle
Eller at der kommer en ultimativ collectors edition af AVP på DVD.
bofa

Sendt 2005/01/29 11:20:42 IP: Logget Svar...

Ak ja, hvordan kan I syndtes at filmen er god !!!!!
Kenneth

Sendt 2005/01/30 11:02:23 IP: Logget Svar...

Hvorfor filmen er go?

Joh, såmænd er filmen da go' og der blir spurgt om hvordan man kan synes at filmen er god??
Et enkelt og præcist svar er at vi har smag!! Slut.
Men som TITAN2003 helt korrekt siger:
Mange tror det er en forsættelse til Alien filmene eller Predator filmene, men nej... det er det ikke.
Filmen er bygget over pc spillet Alien vs.predator.
Der er en rigtig god film, men kamp scener mellem alien og predator kunne godt være lidt mere i filmen.
bofa

Sendt 2005/01/30 18:46:19 IP: Logget Svar...

At det ikke er en fortsættelse af A og P, gir da ikke spaden (P.W.A.) ret til at svinde med figurene.
lordskellington

Sendt 2005/02/05 13:28:13 IP: Logget Svar...

Hvorfor køber folk sådan noget *beep*?!?!

"Overraskende" nok er Alien Versus Predator udsolgt i Laserdisken i København, hvilket betyder, at folk rent faktisk giver penge for sådan en skrækkelig "film". Føj for den... Går ud fra, at det er samme målgruppe, der bare må eje alt hvad Steven Seagal, Van Damme laver plus alt andet no-brainer plat Hollywood action.
Mr. Sir

Sendt 2005/02/18 08:42:16 IP: Logget Svar...

Mget dum film.

..og hvorfor er det lige at Predator-drengene har valgt et is-helvede til at anbringe deres pyramide i. Skulle de ikke forestille at foretrække varmt vejr. Hvis P.W.A har lavet denne film for at sparke liv i begge serier , vil jeg meget gerne være foruden hans hjælp i fremtden.
Blegballe

Sendt 2005/03/01 07:52:13 IP: Logget Svar...

En rettelse

Filmen er ikke baseret på PC spil som nogen af jer åbenbart tror, men en tegneserie/graphic novel fra Dark Horse engang i 80`erne - starten af 90`erne...

Som sjovt nok ikke foregår på jorden... Og i øvrigt er langt mere intelligent end film versionen, og samtidig holder sig tættere til de andre films mytologi... Så ja filmen den sucker sgu lidt... Desværre...

http://www.darkhorse.com/profile/profile.php?sku=45-244


Sendt 2005/07/19 12:53:57 IP: Logget Svar...

Atawolf - fed sætning!

Jeg vil gerne lig have lov at citere Atawolf, for jeg var lige ved at falde af stolen af grin da jeg læste dennes indlæg:

"Bim bam bum! lig hænger og roder rundt."

Jeg syntes faktisk det er så præcist beskrivende, som det over KAN blive! Denne sætning bør blive ophøjet til filmgenre, og vil i fremtiden dække over alle tomhjernede actionfilm m.m. AVP inkluderet!

Med Venlig Hilsen


Start en debat om denne udgave af Alien Vs. Predator: The Unrated Edition (2-disc) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45