An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

W.C. Fields: The Movie Collection (17 film) (DVD) W.C. Fields: The Movie Collection (17 film)

Udgivet 10. december 2007 af Universal 8250881 / UPC# 5050582508819

W.C. Fields: The Movie Collection (17 film) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 379.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Universal - 1932-1944
USA - Sort/Hvid
Ønskeliste
Komedie
Filmens specifikationer
Original titel: W.C. Fields: The Movie Collection
Medvirkende:
  W.C. Fields
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 17

Gennemsnit: 7.2 ud af 10

Du kan også stemme.   


W.C. Fields: The Movie Collection

W.C. Fields' fans er overbeviste om, at den egocentriske og alkoholiserede komiker (og jonglør!) er den sjoveste mand, der nogensinde har begået sig på film. I denne kollektion er hele 17 af geniets bedste film samlet, fordelt på ialt 10 DVD-skiver. Guf for alle kræsne ganer af vidunderlig, ophøjet komik!

I The Bank Dick er Fields vægter i en bank. You Can't Cheat an Honest Man indeholder den berømte bordtennis-scene. I My Little Chickadee optræder han sammen med Mae West. Af andre højdepunkter må nævnes You're Telling Me!, hvori Fields møder en prinsesse og rykker op ad den sociale rangstige. I The Old Fashioned Way er han omrejsende gøgler, og i Poppy slår han sig ned som kvaksalver. Man on the Flying Trapeze er temmelig absurd, men Never Give a Sucker an Even Break er nok den mest rablende skøre film, han nogensinde har lavet!

Single DVD'er:
  • It's a Gift (Tøffelhelten, 1934)
  • My Little Chickadee (1940)
  • Never Give a Sucker an Even Break (1941)
Double DVD'er:
  • You're Telling Me! (1934) / Man on the Flying Trapeze (1935)
  • The Old Fashioned Way (1934) / Poppy (1936)
  • You Can't Cheat an Honest Man (1939) / Six of a Kind (1934)
  • The Bank Dick (1940) / Follow the Boys (1944)
  • International House (1933) / Million Dollar Legs (1932)
  • Mississippi (1935) / The Big Broadcast of 1938 (1938)
  • Tillie and Gus (1933) / If I Had a Million (1932)

Brugerne skriver om W.C. Fields: The Movie Collection:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 25. juli 2019
Manden med sprutnæsen
You're Telling Me ***

Selvom det nok ikke er en af hans allerbedste film, så er denne historie om en alkoholiseret (surprise!) dovenlars af en familiefader der bliver involveret i nogle fjollede begivenheder i forbindelse med datterens forestående forlovelse ganske morsom og fyldt med en hel del gags. For eksempel scenen med strudsen er ganske morsom og da Fields hellere vil have insektmiddel end drikke sit eget hjemmebrændte! Det er dog som vanligt hans særegne og mavesure selv der gør filmen værd at se. Hans humor var meget forud for tiden og derfor siger de publikum mere idag (hvis man ellers er til oldies but goodies).

The Bank Dick **1/2

Den drikkeglade Egbert (Fields) bliver dagens mand i skysovs, da han forhindrer et bankkup og får som tak ansættelse som sikkerhedsvagt i samme bank. Sammen med svigersønnen Ogg begynder han at finansiere nogle transaktioner, men da revisoren dukker op begynder problemer for alvor. Ganske morsom farce med en del fine gags, men filmen er ikke en latterorkan som andre af Fields', specielt tidlige, film. For ægte Fieldister kan filmen dog næppe undværes i samlingen.

International House ***

Helt igennem morsom gag-farce med et væld af tiden komikere, TV-personligheder og stjerner af enhver art der er bragt sammen på et hotel, hvor en række skøre optrin udfolder sig i et afsindigt tempo. Fields er ikke så meget med, men da han dukker op skal jeg ellers love for at der sker noget! Mange morsomme sketches undervejs, særligt Gracie Allen og George Burns er meget sjove. En kort spilletid der er fortrinligt disponeret og helt sikkert et kig værd.

Mississippi ***

Fields spiller en excentrisk pramkaptajn der hjælper en ung sanger (Bing Crosby) med at blive forlovet med en ung pige (Joan Bennett), da hans oprindelige ægteskabsplaner går godt og grundigt i vasken. Undervejs får han sunget et par sange og det hele ender naturligvis godt. Bestemt en af komikerens bedste film også fordi at han spiller en lidt fremtrædende rolle i historien.

Broadcast of 1938 **1/2

Manden med jordbærtuden skaber kaos sammen med Martha Raye, Bob Hope fyrer vandede vitser af og det hele handler om tre ægteskaber der (vistnok) skal opløses. Desuden foregår det ombord på en luxuxliner. Ikke blandt Fields' bedste film, dertil er den for usammenhængende, men ganske morsom alligevel. Den norske operasangerinde Kirsten Flagstad medvirker og får sunget noget Wagner.

Million Dollar Legs **1/2

Fields spiller præsidenten i det lille upåagtede land Klovostakian der er på randen af bankerot. Da han er en meget stærk mand og desuden kan diske op med en hurtigløber (John Qualen) melder han deltagelse til Olympiaden i Los Angeles. Undervejs sker der naturligvis en masse skøre ting, nogle med relation til handlingen og langt de fleste ikke. Af én eller anden uransagelig grund udråbt til at være en af mandens bedste film, men det er bestemt heller ikke hans værste.

My Little Chickadee **1/2

Mae West og W.C. Fields støder panderne - og pennene - sammen i denne morsomme komedie om en letlevende kvinde der smedes sammen med en alkoholbegejstret sjuft i det vilde vesten. Dialogen er i første sædet her og filmen har ikke den samme utæmmede morskab som mange af hans andre film. Ikke desto mindre ganske morsom og West har en del rigtigt gode one-liners undervejs. Skal selvfølgelig ses, også af ikke-Field'ister.

Never Give A Sucker An Even Break ***

Herligt gakket farce med Fields der i rollen som sig selv skal stable et filmprojekt på benene sammen med sin syngende niece. Plotter er umuligt at gengive rationelt, men der er masser af gags og slapstick undervejs. Margaret Dumont medvirker som Mrs. Hemaglobin! Absolut blandt de bedste af mandens film og den må være en nydelse for Fieldister! Jeg synes dog at have set bedre Fields-film end denne.

Man on the Flying Trapeze ***

I en af sine mest vanvittige film spiller Fields en lunken bankfunktionær der er under tøflen hjemme, hvor hans kone, svigermor og dennes dovne søn driver rovdrift på hans lønkonto, altimens de konstant ydmyger ham. Men da han får muligheden for at overvære en wrestlingkamp bliver det begyndelsen på en række barokke begivenheder, der måske kan vende op og ned på magtforholdet i huset. Fyldt med gags og historien bliver faktisk stadigt mere morsom efterhånden som den skrider frem. Må absolut regnes blandt komikerens bedste film.

The Old Fashioned Way ***1/2

Helt vidunderlig filmfarce med Fields som en skamløs teatertrupleder der svindler sig igennem fra by til by, alt imens han kommer ud for en masse besynderlige begivenheder. Fyldt med komik og sprælsk dialog og Fields selv der jonglerer med bolde og cigarkasser. Til trods for sin meget korte spilletid en ægte juvel blandt hans film. Slutningen til sidst er forrygende skæg!

Poppy **1/2

En af Fields' mindre vellykkede film er stadigvæk en ganske munter opvisning i dét Bjørn Rasmussen betegnede som "flegmatisk sadisme", en egenskab ved både manden selv og hans mange figurer i filmene. Her spiller han en knap så hårdkogt con-man der rejser rundt med et cirkus sammen med sin datter (den sexede Rochelle Hudson). Da han erfarer, at hun muligvis er arving til en større sum penge allierer han sig med en listig advokat, men tingene udvikler sig ikke helt efter planen. Ikke så farcepræget som de bedste af hans film, men den rummer tilstrækkeligt mange gags og komiske indslag til at man er tilfreds. Filmen kunne dog godt have været lidt mere disciplineret skåret. For Fieldister sikkert et pletskud til trods for svaghederne.

Follow the Boys ***

Velproduceret Hollywood-film med et stjerneopbud af tidens allerstørste stjerner der under George Rafts "kyndige ledelse" adspreder de amerikanske soldater, i Stillehavet og i Europa. Interessant skift fra en scene hvor et negerorkester spiller for udelukkende afrikanske soldater til senere (hvor amerikanerne behøvede kæmpende soldater) hvor et andet orkester spiller for hvide. Mange gode scener, bl.a. W.C. Fields der spiller billard og Orson Welles der saver Marlene Dietrich over i to! Ganske underholdende film fra den gyldne tid.

Six of a Kind ***

Man mærker tydeligt Leo McCareys udprægede sans for farcen i denne vanvittige historie om et ægtepar der skal køre fra kyst til kyst og undervejs får følgeskab af George Burns og Gracie Allen samt en stor barsk grand danois. Deres nærmest psykotiske humor er hele filmens grundlag og holder dampen oppe hele vejen igennem og den er fyldt med gags og vidunderlige forviklinger. Hvordan W.C. Fields kommer ind i billedet er forlængst glemt, men hans indledende scene, hvor han kæmper med en billardkø er en mindre klassiker. Gakket vanvid som ikke tilhører Fields så meget, men mere Burns og Allen samt McCareys ferme instruktion.

You Can't Cheat an Honest Man ***

I en af sine mest vellykkede film spiller Fields en omrejsende gøgler, der er på flugt fra politiet fordi han svindler alt og alle omkring sig. Hans datter (den smukke Constance Moore) vil giftes med bugtaleren Edgar (Edgar Bergen der aldrig lærte ikke at bruge læberne), men skal smedes sammen med en stivstikker af en overklassefyr. Rigtigt mange bidrog til filmens manus, inklusive Fields selv og det er der faktisk kommet rigtigt meget godt ud af. For uanset om filmen udspiller sig i cirkus eller i overklassefamilien er den fyldt med gags og crazy humor og Fields er på toppen af sin ydeevne. Herligt underholdende farce, utroligt sikkert sat i scene af George Marshall, der havde en særlig sans for den skæve humor.

Tillie and Gus ***

Handlingsmættet farce om et tidligere ægtepar der bringes sammen i forbindelse med en arv, som imidlertid ikke er så kostbar som de først troede. Men da de finder ud af, at deres niece og hendes mand er ved at blive snydt af en skummel sagfører, beslutter de sig for at sætte alle sejl ind på, at få skovlen under ham. Yderst morsom film med et rigtigt fint klimaks til sidst der får én til at tænke på Marx Brothers. Masser af gags og skæg dialog og undervejs indgår Baby LeRoy som var en fast bestanddel i mange Field-film samt en kløgtig gås (og her tænkes ikke på Fields' ressourcefulde kone).
Absolut i den gode ende af Field'o'metret.

If I Had a Million ***

Ganske vittig episode-komedie, hvor Fields medvirker i en af de sjoveste, om et aldrende ægtepar der sammen med en række andre tilfældige mennesker udvælges af en døende rigmand til at modtage en million dollars, da han er blevet træt af alle gribbene, der samler sig omkring hans dødsleje. Filmen er meget opfindsom og i historien med Fields handler det om, at han kører som en brækket arm, men alligevel bruger han pengene på biler! Blandt de øvrige kendte ansigter ses Gary Cooper, Charles Laughton, George Raft og Charles Ruggles. Mange gode kræfter skrev denne lille træffer, heriblandt Sidney Buchman, Ernst Lubitsch og Joseph L. Mankiewicz. Baseret på en historie af Robert Hardy Andrews.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 28. november 2010
En "must" for enhver fieldist
Den krakilske, børnehadende, alkoholiserede mandschauvinist var langt foran sin tid og er derfor grinagtig i dag. Massere forrygende sjove scener. Men kan glemme, da han drikker applejack og synger i kælderen med indbrudstyvene? Eller får brusebad af elefanten Queenie (Giv Queenie!). Eller må bruge en tragt for at ramme nøglehullet i sin hoveddør efter en fugtig aften. "Who pulled the cork on my lunch?" Udenfor lærredet er han citeret for "I never drink water, fish fucks in it!" Højdepunkterne blandt has spillefilm er nok You're Telling Me!, Man On the Flying Trapeze og You Can't Cheat an Honest Man fra 30'erne.

Anmeldt af Allan Skovhøj Hansen, Nørresundby 14. september 2009
De har fundet urin i mit alkohol
Klassisk Boxset hvor de bedste af W.C. Fields film er iblandt. Hvem kan stå for The Bank Dick, You Can't Cheat an Honest Man og Never Give a Sucker an Even Break. Desværre er det også film imellem hvor han spiller en mindre rolle, som If I Had a Million og Follow the Boys. Men teknisk set er det jo en W.C. Fields Film. Flere af hans numre bliver genbrugt i de forskellige film som Pokerscenen og billiardnummeret. Ingen kan som W.C. Fields sige Gangway, Please Gangway eller Gotfrey Daniels (Hvem er den person egentlig?).
Det er iøverigt sjovt at følge hans røde næses udvikling fra 1932 til 1944. W.C. Fields var ikke en mand der sagde nej til alkohol, hvad man også for at se med egne øjne i næsten alle hans film.

Ret din egen anmeldelse af W.C. Fields: The Movie Collection - klik her

Start en debat om filmen W.C. Fields: The Movie Collection - klik her

Start en debat om denne udgave af W.C. Fields: The Movie Collection (17 film) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45