An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Godfather, The: The Coppola Restoration (5-disc) (DVD) Godfather, The: The Coppola Restoration (5-disc)

Udgivet 2. juni 2008 af Paramount PHE9548 / UPC# 5014437954831

Godfather, The: The Coppola Restoration (5-disc) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 179.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Paramount - 1972-1990
USA - Farve - 175/200/169 min
Ønskeliste
DramaKriminalfilm
Filmens specifikationer
Original titel: Godfather Trilogy, The
Instruktør: Francis Ford Coppola
Medvirkende:
Vito Corleone (1)   Marlon Brando
Vito Corleone (2)   Robert De Niro
Michael Corleone  Al Pacino
Sonny Corleone   James Caan
Tom Hagen  Robert Duvall
Capt. McCluskey  Sterling Hayden
Kay Adams  Diane Keaton
Connie Corleone   Talia Shire
Fredo Corleone  John Cazale
Vincent Mancini  Andy Garcia
Vis alle medvirkende...
Stikord: Oscar: Best Picture
Godfather trilogien
Familiekrønike
Flashback sekvenser
Gangster
Lejemorder / Hitman
Mafia
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Production Notes Music video
Ja Documentary Music score
Ja Commentary Fact track
Ja Interviews Ja Gallery
Multi-angles Ja Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Ja Deleted scenes
Antal plader: 5Denne udgivelse indeholder 5 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Engelsk
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
1,85 : 1 Box Set DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 85

Gennemsnit: 9.8 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Søren
Morten K.

Here's an offer you can't refuse...

Francis Ford Coppolas saga om Corleone mafiafamilien, er noget af det bedste, der nogensinde er lavet på film. Historien om Don Vito Corleone og hans søn Michael Corleone, der ender med at overtage imperiet er, på trods af sin alder, stadig relevant og nærværende. Det er filmkunst på allerhøjeste niveau, både teknisk og fortællemæssigt.

THE GODFATHER

"I belive in America"

En af de mest berømte åbningsscener og en demonstration af, hvor meget man kan sige med billeder. Vi har ikke engang set Don Corleones ansigt, men vi ved allerede, hvem han er. Han er manden, der kan skaffe dig en drink med en håndbevægelse og tage dit liv lige så nemt.
     Filmens indflydelse er ubeskrivelig. Alt og alle har på et eller andet tidspunkt stjålet fra The Godfather (oven i købet Coppola selv). Den mesterfuldt klippede montage af drabene på "the heads of the five families", den voldsomme nedskydning af Sonny Corleone ved toldboden, hestehovedet i sengen. Vi husker mest de voldsomme ting fra The Godfather og glemmer tit det vigtigste: Hver en rolle er perfekt besat. Hver en replik falder, som den skal. Og hver en kameravinkel er optimal. Absolut perfekt.

THE GODFATHER, PART II

"My offer is this: nothing"

Anden del af Godfather-sagaen skifter fokus mellem den unge Don - en mand af sit ord, der aldrig forråder sine idealer og langsomt får bygget et imperium op - og den nye Don, der forråder sine idealer ét efter ét og må se sin faders imperium synke i grus.
     Den er mørk. Meget mørk. Og ufattelig bitter. Michael Corleone har ikke sin faders evne til at samle familien, og det plager ham. "A man who doesn't spend time with his family can never be a real man", fortæller den gamle Don sin søn i den første film, og alligevel får Michael sin advokat til at købe sin søns fødselsdagsgave.
     Forholdet til konen er ved at smuldre, og da familien forsøger at indtage Cuba, bryder revolutionen ud, og også det falder sammen. Al Pacinos portræt af Michael Corleone når nye højder. Hans spil er hypnotisk, og det er en forbrydelse, at han ikke vandt en Oscar for rollen (han var dog nomineret). Robert De Niro skal også have ros med på vejen. Han vandt en Oscar for bedste birolle - som den unge Don Corleone - på trods af, at han kun har en lille håndfuld replikker på engelsk!
     Ved filmens slutning forlader vi Michael, da han sidder ensom på en bænk og betragter efterårsbladenes dans. Det havde været okay, hvis Godfather-sagaen endte med dette billede.

THE GODFATHER, PART III

"This is not what I wanted!"

I virkeligheden er Godfather IIIs største forbrydelse, at det er en almindelig "sequel". Den er ikke endnu et kapitel i sagaen om mafia-familien, men en (til tider scene-for-scene) genindspilning af de to forrige film tilsat større armbevægelser. Derudover bliver filmen tvunget i knæ af det bizarre valg af Coppolas datter, Sofia, i en central rolle. Det kan ikke tilgives, og det gør det svært at rette blikket mod filmens kvaliteter, men de skal alligevel nævnes her: Al Pacino og Andy Garcia.
     Pacino er blevet reduceret til en morfar-lignende goodguy-gangster, hvis største ønske er at blive legitim, men det hindrer ham ikke i at kommandere enorm respekt i rollen. Men det er alligevel Andy Garcia, der løber med showet som Vincent Mancini. Hans ukontrollable temperament er en direkte kontrast til Michael, og alligevel må Michael indse, at det er det, der er brug for, hvis familien skal overleve.

Filmen føles ikke, som om den hænger sammen med de to foregående i sagaen. Den kommer 16 år senere, skuespillerne ser anderledes ud (specielt Pacino), og tiden er en anden. Godfather III kommer aldrig op i samme luftlag som I'eren og II'eren.
David

Specielt om denne udgivelse:

Et sandt kulturfænomen. Trilogien The Godfather satte en helt ny standard i filmfortællingens historie. Francis Ford Coppolas mesterlige og meget roste filmatisering af Mario Puzos roman beskriver Corleone-familiens storhed og fald. Tilsammen blev de tre film nomineret til hele 28 Oscars og vandt 9, herunder to for bedste film (The Godfather og The Godfather: Part II).
     The Godfather: The Coppola Restoration består af hele trilogien i nyrestaureret version, godkendt og præsenteret af instruktøren. Sættet indeholder alt det samme ekstramateriale, som også ligger på DVD-udgivelsen fra 2001 samt adskillige nye programmer - ialt rigtig mange timers bonusmateriale.

Værd at nævne om denne udgivelse:
  • The Godfather og The Godfather: Part II - fully restored with all-new 5.1 Digital Surround
  • The Godfather: Part III - newly remastered with Dolby Digital 5.1
  • The Godfather: Part II er IKKE længere splittet på to skiver
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk m.fl.
Indeholder samtidig alt ekstramateriale, som også var at finde på den gamle box:

Kommentarspor, dokumentarprogrammer og fraklippede scener udgør de tre grundpiller i denne æskes ekstramateriale.

Disc 1-3: Kommentarspor med Francis Ford Coppola

Coppola har lavet kommentarspor til alle tre film. Det er 545 minutters filmskole! Slam-bang, alt hvad du behøver at vide for at lave et mesterværk. Coppola deler uselvisk ud af sin viden, og i disse dage, hvor selv den mest ligegyldige b-actionfilm har kommentarspor, er det rart at høre fra en filmmager, der rent faktisk har noget på hjerte. Coppola har også den fordel, at eftersom filmene har adskillige år på bagen, kan har vurdere dem i et større perspektiv.

Disc 4 (Supplements - Disc 1): See the Original Special Features

Mest vigtig er A Comprehensive Documentary on the Making of The Godfather Films, som består af forskellige programmer. Det bedste er den 75 minutter lange dokumentar The Godfather Family: An Inside Look. Meget DVD-ekstramateriale nu om dage består af små interaktive vignetter, så det er rart at se en rigtig dokumentar, der giver sig tid til at dykke dybt ned i sit emne, og som for en gangs skyld ikke bare er taget fra pressekittet. Den er næsten lige så essentiel som filmene.
     På samme disc finder vi også næsten en times fraklippede scener. En del af materialet kunne ses, da de to første film blev sendt på TV, klippet om i kronologisk rækkefølge under titlen Godfather - The Epic. Der er også materiale fra III'eren, og det har naturligvis ikke været set før.

Featuretter:
  • The Locations of The Godfather (6 min)
  • Francis Coppola's Notebook (10 min)
  • The Music of the Godfather (4 og 6 min)
  • Puzo and Coppola on Screenwriting
  • Gordon Willis on Cinematography (4 min)
  • 1971 Making-of featurette (8 min)
Et hav af små featuretter giver os interessante indblik i hvert sit aspekt af trilogien. Manuskripterne, fotograferingen, musikken og meget mere. En del af materialet har ikke været set før og indeholder sjældne optagelser, bl.a. en lydoptagelse af Coppola, der bliver præsenteret for filmmusikken for første gang af komponisten Nino Rota. Min eneste beklagelse er, at segmentet om Gordon Willis er alt for kort. Man kunne bruge timer på at prise hans unikke billeder.

Udover ovenstående materiale er der selvfølgelig de obligatoriske storyboards, stills, trailers og biografier. Denne del af materialet er lidt tørt, men egentlig ville man vel brokke sig, hvis det ikke var med.

Disc 5 (Supplements - Disc 2): Enjoy These Insightful All-New Materials

Indeholder helt nyt ekstramateriale, som IKKE var at finde på DVD-trilogien udgivet i 2001:
  • Godfather World
  • The Masterpiece That Almost Wasn't
  • When the Shooting Stopped
  • Emulsional Rescue - Revealing The Godfather
  • The Godfather on the Red Carpet
  • Four Short Films on The Godfather

Brugerne skriver om Godfather Trilogy, The:

Anmeldt af Morten Nilsson, Åbyhøj 6. september 2009
The Godbox
Det kan vist ikke blive meget bedre! Fede film og perfekte bonus-diske.

Det er dog en af de absolute bedre boxsæt der findes af en samling film. Filmene flotte og ekstra diskene fantastiske. Der' masser at kigge på, udforske, lære noget nyt om filmene fra både kommentar-sporerne og de 2 ekstra diske. På højde med Star Wars boxen og Lord of the rings boxen i udgivelsesformat. Absolut værd at smadre sin sparegris på.


Anmeldt af Monkeyman, København S 20. februar 2008
Hvad fatter gør, det er altid det rigtige
Har haft Godfather boxen i lang tid, så nu må jeg tag mig sammen og give den de stjerner, den fortjener.
Der skal ikke herske nogen tvivl om at 1'eren og 2'eren er rendyrkede mesterværker, som byder på god episk historiefortælling, og samtidig har fabelagtige skuespilpræstationer.

Jeg ville så gerne give boxen de fulde 4 stjerner, men grunden skal findes i The Godfather part III, som jeg syntes virker lidt for langtrukken, kedelig og ikke er perfekt castet.
Men det gælder bare om at knække sparegrisen, og gå ned og invistere i denne collection, for den er bestemt alle pengende værd.

Anmeldt af Kasper, Aalborg 18. maj 2007
Godfather Collection
Mesterværk fra Francis Ford Coppola.
Brando og Pacino spiller fantastisk.
En rigtig klassiker.

Anmeldt af Det Burde Være forbudt At Sælge VHS :) Og Snart Dvd'er, Aalborg SØ 21. april 2007
GAB!!ZZZzz

Anmeldt af Rasmus, Aalborg SØ 28. maj 2005
An offer you can't refuse...
Dette er ganske enkelt den bedste filmserie nogensinde. De to første film er absolutte mesterværker og bliver generelt anset for at være blandt de bedste film nogensinde lavet i Hollywood. Part III har været udsat for en del kritik, og det må siges, at den ikke når helt de samme højder som de to første film i serien. Det er dog alligevel en ganske god film, som giver os en sørgelig og dramatisk afslutning på fortællingen om Michael Corleone.

Anmeldt af mgr, Svenstrup J 9. november 2004
Godfather DVD collection - kvalitet ?
Kanon film (specielt 1'eren og 2'eren) og helt klart en milepæl i filmhistorien. Mine klare favoritter som allerbedste film nogensinde.

Anmeldt af Pintoz, Herlev 27. oktober 2004
Hvad skal man skrive... "I made him an offer he couldn't refuse"

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 30. april 2004
Det bliver ikke bedre
750.000 IMDb-brugere tager ikke fejl. Godfather-trilogien er simpelthen reference-mafiafilmen. Man må se den jævnligt.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 29. april 2004
"Pulp" når det er bedst!
Sublimt!

Anmeldt af Filt, København Ø 10. februar 2004
The Godfather Trilogy
The Godfather Trilogy er en milepæl i filmhistorien. Næsten alt er optimalt.

Ret din egen anmeldelse af Godfather Trilogy, The - klik her

Deltag i debatten om filmen Godfather Trilogy, The - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Godfather DVD Collection, The
Mikkel

Godfather, The: The Coppola Restoration (5-disc) Godfather,  The: The Coppola     Restoration (4-disc) (Blu-ray) Godfather,  The: 3-Movie Collection (3-disc) Godfather,  The: 3-Movie Collection (3-disc) (Blu-ray) Godfather Trilogy, The: Deluxe Edition (Blu-ray)
Se alle titler her
Sendt 2003/09/01 16:18:59 IP: Logget Svar...

Godfather Epic?

Er der nogen der ved hvor man kan købe Godfather Epic.
Dvs vil sige I'eren og II'eren i kronologisk rækkefølge.

På forhånd tak

Mikkel
arturmeinild

Sendt 2003/09/02 13:44:10 IP: Logget Svar...

laser?

så vidt jeg ved fås den kun på laserdisc -
og hvor den så iøvrigt et til at støve op aner jeg ikke...


Sendt 2003/10/19 23:04:41 IP: Logget Svar...

godfather box!

ligger prisen ikke på ca. 600 dkr??
skulle være en masse extra matriale
5 skiver paramount guf!!!
mgr

Sendt 2004/11/08 18:34:53 IP: Logget Svar...

Godfather DVD collection - kvalitet ?

Kanon film (specielt 1'eren og 2'eren) og helt klart en milepæl, MEN - for der er et men. Kvaliteten er rystende dårlig - billedet er grynet og lyden er uhyggelig tam. Paramount kunne gøre det bedre - det viste de med "Once upon a time in the west" som jo også er en gammel film - fremragende billede og lyden er klart bedre end på Godfather. Jeg synes det er en skandale at man sender et sådant mesterværk ud i en så dårlig kvalitet billed- og lydmæssigt. Specielt 1. del er virkelig dårlig. Nok med alt det brok det er jo filmene som er det vigtigste og de er fremragende Ekstramaterialet er også alletiders.
Mads

Start en debat om denne udgave af Godfather, The: The Coppola Restoration (5-disc) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45