An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Tarok (Blu-ray) (BD) Tarok (Blu-ray)

Udgivet 27. marts 2014 af Buena Vista (DK) BMY6038315 / UPC# 8717418420024

Tarok (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. Regner Grasten - 2013
Danmark - Farve - 127 min
Ønskeliste
DramaDocu-drama
Filmens specifikationer
Original titel: Tarok
Instruktør: Anne-Grethe Bjarup Riis
Medvirkende:
Karl Laursen  Bjarne Henriksen
Elisabeth Laursen  Kirsten Lehfeldt
Jørn Laursen  Henrik Vestergaard
Ingelise Laursen  Iben Dorner
Vagn Laursen  Claus Riis Østergaard
Mogens Laursen  Frederik Meldal Nørgaard
Aksel Laursen  Thomas Ernst
Ingrid Laursen  Gaia Jørgensen
Lillian Laursen  Michelle Bercon
Stikord: Historisk
Heste
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

- dansk film

Tekster: Dansk
Engelsk
Sprog: Dansk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 20

Gennemsnit: 3.1 ud af 10

Du kan også stemme.   


Tarok

Tarok er en familiesaga over tre årtier og tager afsæt i mytologien om den mest kendte hest i Danmark, som gjorde det umulige og satte Danmark på verdenskortet gennem sine store sejre. Men filmen handler først og fremmest om familien fra Jylland, der stod bag. Deres kampe, deres sammenhold, deres håb og ikke mindst deres drømme. Mod alle odds sejrede familien fra Skive og gav Danmark håb og mod til at drømme.

Anne-Grethe Bjarup Riis (Hvidstengruppen) har "instrueret", men det er low-budget producenten Regner Grasten (Bananen - Skræl den før din nabo), der er hovedkraften bag filmen.
David

Brugerne skriver om Tarok:

Anmeldt af Extract, Dyssegård 12. september 2014
De røde heste vinder løbet
Ja, kære medanmeldere, med de karakterer havde jeg ikke andet valg end at se filmen. Det er skønsom blanding af folkekomedie og socialrealisme, to af de tre genrer som dansk film excellerer i (den tredie er børnefilm). Det er ikke den dårligste danske film nognesinde, den er bare halvsløj. Frem til hovedpersonen viser sig sker der så lidt, at man med sindsro kan tage sig en "morfar" og jeg var da også ved at blunde hen nogle gange. Skuespillet er som i Nørre Snede Dilletantforening, det er ret ræreligt - og det er Anne Grethe Bjarup Riis der ikke er den store personinstruktør, for nu at sige det pænt. Men filmen er en af den slags som sikkert klare sig fint i Jylland i de små hjem, hvis publikummet er nået en moden nok alder. Så sidder de i citronmånens klare skær og spiser guldkarameller og hindbærroulade og drikker kaffe med en snaps til mens de ser Tarok. Men jeg synes den er dårligt disponeret og miscasted, altså lige bortset fra hesten Men filmen er en bovlam krikke.. Det virker som hovedparten af danske film der blev lavet i 70'erne: Det er bare langt mellem snapsene i dansk film.

Anmeldt af Holliday, Aalborg 12. september 2014
Hyp Anne-Grethe. Du er en hesteluder.
Selv om Extracts kommentar siger det hele og burde have lov at stå alene, så sker der engang i mellem ting af så dramatisk og oprivende karakter, at man er nødt til at dele oplevelsen med andre for ikke at ende med at blive traumatiseret resten af livet. En sådan oplevelse er Tarok. Vores alle sammen Dannebrog på fire ben. For gik man her og troede (og for at blive i hendes eget lyriske sprogunivers) at møgfissen Anne-Grethe Bjarup Riis debutfilm 'Far til Fire som Modstandsmand' var den absolutte bundskraber i nyere dansk filmhistorie, ja så kan man godt tjekke træskoene for hestepære. For lad det være sagt med det samme, Tarok vinder også dette løb. Faktum er nemlig min damer og herrer, at det nærmest er surrealistisk at sidde igennem de mere end to stive klokketimer og fire årtier som filmens snegler sig igennem i halt krikke tempo, mens replikker som vil blive kasseret til Skives årlige dilettantteater, leveres af en flok skuespillere som ingen idé har om hvilket ben de skal stå eller gå på, om så de havde haft fire at vælge i mellem. Til gengæld kompenseres der lystigt for dette ved alle scener konstant er badet i varmt jysk modlys. Det har man nemlig set at man gør i Hollywood film.

Tarok er…eller skulle (?) være krøniken om hele Danmarks hyphest. Nationens store stolthed før der var en der så meget som havde skænket hverken fodboldlandsholdet eller håndboldtøserne en tanke. Problemet er blot, at det at formidle en historie om en hest ikke er specielt nemt - eller interessant. Det har selveste Spielberg og andre før ham måtte erkende. Og sandheden er da også, at Tarok var en hest som ja, tusindevis af andre heste før og efter den. De løber, æder, skider og løber igen. That’s it! Denne hest evnede så blot at løbe lidt hurtigere. Det varer dog også en rum tid før vi bliver præsenteret for filmens hovedperson, sådan ca. en lille time. Der før strejfer vi den industrielle udvikling i landbruget fra hest til traktor. De glade 60'er og krisen i 70’erene. Alt sammen syltet ind i familien Lauersens historie. Problemet er så blot (igen) at familiens historie eller intriger (far-søn søn-far) hverken er specielt spændende eller formidlet på en måde, så man føle sig det mindste engageret som tilskuer. Plus at alle filmens pointer leveres så siruptykt og med syv streger under facit, at man må formode, at tiltroen til et tænkende publikum har været ikke eksisterende.

Familiens overhoved Karl Lauersen (spillet usædvanligt talentløst af Bjarne Henriksen) får dog med denne film en uventede bonus og oprejsning, da den løfter hans præstation i Hvidsten Gruppen op til nye højder. Bjarne Henriksen i øvrigt, som mirakuløst fra filmens start i slutningen af 40’erne til Taroks død i 81, ikke blive en dag ældre. Det samme kan man ikke sige om Kirsten Lehfeldt, som ellers ikke er blottet for talent, men som her må kigge langt efter de få halmstrå der er til overs fra Stald Kima at klamre sig til. Hun skal forestille at agere stød ball mellem de papirtynde far og børn konflikter, men fremstår mest af alt som et misforstået forsøg på at klone Kathrine fra Matador med en solid jysk husmor.

Fjender skal der jo selvfølgelig også være i et drama af denne karakter og de er der skam også i Tarok. Fjendebilledet er alt som ikke er jysk. Det er amerikanerne som kommer med deres ”udvikling”, men det er især de onde og arrogante Københavnere der står for skud. Københavnere som ingen sans har for bankverden i Skive, og om vil lukke sønnikes bilforretning eller have pant i huset. Københavnersnuderne som griner og latterliggøre Tarok og kaster nedladende blikke i retning af mor Kathrine, når hun ankommer til Derby i hovedstaden med en mågeklat på jakken. Men mor Kathrine ved selvfølgelig bedre. Hun ved, det betyder held og held det har de brug for. Bedst er scenen dog uden sammenligning hvor en tv-kommentator interviewer en journalist fra B.T. Den samtale har nærmest Monrad og Rislundske dimensioner og er Kodak momentet på filmens store, store problemer med at afspejle den samtid den så desperat prøver at navigere rundt i. Samt ikke mindst dialekten. Godaw do.

Feltmadrassen Anne-Grethe (ups der var den igen) evner som instruktør (kaldte jeg hende lige det?) har ikke udviklet sig siden hendes voldtægt af Hvidsten Gruppen – tvært i mod. Denne gang har hun så heller ikke Anders Refn som støttepædagog og dette gør, at hele projektet løber hende hurtigere af hænde end en af Taroks utallige sejre. For når man vil lave en krønike, er det essentielt at man evner at formidle sin historie. Det gør Anne-Grethe ikke. Hun er ikke instruktør og ejer ikke det mindste talent for hverken at sammensmelte tiden, personinstruere eller vægte sine virkemidler. Og det bliver udstillet med alt synlig pinlighed. Næsten i samme grad som den langtrukken kendsgerning, at filmen har sparet sin klipper bort. Når vi springer, eller hopper i tiden om man vil, er det som ofte et stort mysterium om det er en uge, tre år eller et helt årti vi har lagt bag os. Ofte er det gumpetunge replikker som virker lige så naturlig leveret som en halvstegt pattegris til en Al-Qaedas julefrokost, som skal redde stumperne og guide os på rette vej. Helt galt er det i montagen hvor Jørns storebror (Vagn) får konstateret kræft og at han kun har fire år at leve i. Til han så snip-snap-snude har overlevet kræften i ti år og nu ”endelig” ligger for døden. Dette leveres på ca. 3 ½ minut. Uden i øvrigt skal det bemærkes, at bromand ligner en der har været så meget som i nærheden af en kræftcelle eller behandling. Filmens musikmontager er mange og bliver eksekveret med maskingeværshastighed. Dette er utvivlsomt et forsøg på at hjælpe os som tilskuere med hvor vi tidsmæssigt befinder os i rodebutikken, men er ca. lige så smagfuldt bundet op på billedsiden som de lortebrune skabslåge og døre der prydede danskernes hjem i 70’erne.

Jamen er der så ikke noget godt at sige om Tarok? Jo det er der da. Jørns kone, spillet af Iben Dorner, leverer filmens bedste præstation. Plus der er en del scener, hvor man sidder og små griner, selv om det næppe har været hensigten. Men hvad har meningen så været med filmen? Se, det er et godt spørgsmål. Tarok var et nationalklenodie på lige fod med de før omtalte landshold og det kan måske være vanskelig at forstå for de der ikke selv oplevede eller kan huske Tarok. Desværre gør Anne-Grethe eller filmen sig ikke den mindste anstrengelse for at løfte sløret for hvad der netop gjorde Tarok så folkelig og populær. Hvad var det der for første og eneste gang gjorde, at en hel nation holdt vejret når Tarok stillede til start? At 700 danskere fulgte den til VM i New York. At den blev æresborger i Sundsøre kommune. At politiet igennem radioavisen måtte bede folk om at holde sig væk fra Billund, da der var kilometer lange køer i alle retninger mod travbanen. At TV-avisen som det første, annoncerede en hests død. Ja, det eneste svar filmen giver, er en lang række gentagelser af flosklen om Dannebrog på fire ben. Ikke hvorfor den blev Dannebrog på fire ben. Og det var måske et svar man godt kan tillade sig at efterlyse, når man nu har valgt at bruge mere end to timer på beretningen om Danmarks mest populære krikke gennem tiderne. Til gengæld slutter filmen af i endnu en ufrivillig (?) komisk scene, hvor hele familien står samlet ved Taroks grav, alt i mens den samlet jyske bilpark passerer forbi med tændte lygter. Jow, jow. Der er ikke et øje tørt i Skive.

P.S. Hvordan i øvrigt det er lykkedes Svend Erik at vride 1½ stjerne ud af den gang hestelort, er næsten et endnu større mysterium en selve filmen.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Valby 12. september 2014
Barok
Forstemmende slet folkekomediedrama (hvis et sådant findes?) der fortæller historien om Lille Dannevangs bedste præmiehingst der bragte en række nationale og internationale sejre hjem til sine ejeres tegnebog og danskernes mere eller mindre udelte begejstring. Der kunne være kommet noget interessant ud af det og historien kunne have rummet både en god historieskildring og en spændende familiekrønike, men instruktøren demonstrerer endnu engang at hun er fuldstændigt ude af stand til at lave film. Historien springer fra scene til scene som en loppe fra hund til hund og der kommer aldrig ro på sagerne. Desuden er persontegningen så tynd, at det må anses for uantageligt. De eneste to der gør et (begrænset) indtryk er Bjarne Henriksen og Kirsten Lehfeldt som ægteparret der holder Tarok tæt til kroppen hele livet igennem og nu ligger begravet ved siden af krikken ude på en pløjemark et sted på Skive-kanten. Lehfeldt er på kanten til en karikatur, men har muligvis fået at vide at hun skulle være en festoriginal - og det er hun så. Konflikten mellem faderen og den overlevende søn havde potentiale til noget spændende, men dette aspekt foldes ikke ud på noget niveau, ligesom udviklingen over tid heller ikke udforskes eller gøres vedkommende for tilskueren. I det hele taget er filmen massivt kedelig og den urolige rytme og hektiske klipning forbliver en opslidende hovedfaktor igennem de to timer filmen spiller. De eneste tidspunkter hvor filmen liver op er faktisk hestevæddeløbene og det er i sig selv ikke noget særligt. Endnu engang har dansk film spillet fallit og producenterne kastet penge efter en film, der ikke har saft eller kraft nok til at tilfredsstille selv et massepublikum. Ugerningen virker ikke nær så frastødende som "Hvidstengruppen" hvor mere - og flere - blev krænket på en mere grundliggende måde, men niveauet er absolut ikke blevet højere. Tværtimod. Man kan godt undre sig over at en film som denne overhovedet bliver udsendt; hvor er respekten for publikum blevet af? Der er lige akkurat nok hestekræfter i filmen til at man sidder den igennem, men hvor er det altså brandærgerligt - og dødpinligt! Man burde begrave originalnegativet ved siden af ægteparret og hesten!

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 18. april 2014
Hyp, hyp
1000 fluer kan ikke tage fejl, og mange danskere fandt vejen i biffen for at se hesten Tarok. Så er det jo nok en god film. Slut.
Der er nogle få snapse ind imellem, men de er små og ikke bundet ret godt sammen. Og hvad mere? Jo, der er postkortbilleder med hilsner fra 70'ernes DK. Kan man huske den tid, er det selvfølgeligt skægt at se skuespillere i sømandsbukser og skjorter med brede flipper...
Ingen tvivl om, at Tarok var et tidsfænomen. Og det ville være oplagt for Anne Grethe Bjarup at inddrage det som tema i filmen. Det gør hun imidlertid (overhovedet) ikke. Hun (spoiler) kaster der imod alle oplagte muligheder til jorden og skaber en hestebladsfilm uden retning eller kant.
Men danskerne kan godt li' 'et. Og så kom der da også mange for at se Tarok.
Ja, men, altså.

Ret din egen anmeldelse af Tarok - klik her

Deltag i debatten om filmen Tarok - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Tarok
Extract

Tarok
Se alle titler her
Sendt 2014/04/16 20:11:20 IP: Logget Svar...

Hestevisen (Anne Grethe en hestel.....)

Start en debat om denne udgave af Tarok (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45