An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Mad Men: Sæson  1-4 (16-disc) (DVD) Mad Men: Sæson 1-4 (16-disc)

Udgivet 27. november 2012 af Midget Entertainment ME962 / UPC# 5705535046008

Mad Men: Sæson  1-4 (16-disc) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 79.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.
TILBUD: Spar 120 kr - normalpris 199 kr
Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Lions Gate - 2007-2015
USA - Farve - Pr eps 42 min
Ønskeliste
Drama
Filmens specifikationer
Original titel: Mad Men
Instruktør: Tim Hunter
  Alan Taylor
Medvirkende:
Pete Campbell  Vincent Kartheiser
Betty Draper  January Jones
Joan Holloway  Christina Hendricks
Peggy Olson  Elisabeth Moss
Don Draper  Jon Hamm
Ken Cosgrove  Aaron Staton
Sally Draper  Kiernan Shipka
Secretary  Candice Cunningham
Secretary  Emelle
Harry Crane  Rich Sommer
Vis alle medvirkende...
Stikord: 1960'erne
New York City
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 1

Gennemsnit: 7.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


Mad Men

Den Emmy-belønnede producent, der tidligere har skabt succesen The Sopranos, står bag Mad Men, som også blev en bragende succes. Den prisbelønnede serie følger livet i firmaet Sterling Cooper Advertising Agency - et fashionabelt reklamebureau i 1960'ernes USA, hvor chefen, Don Draper, er i centrum, men hans skyggefulde fortid og hans mange affærer komplicerer såvel arbejdsliv som privatsfære.

I første sæson opstår der uenighed om en stor vælgerkampagne for en af præsident-kandidaterne, hvilket får Don til at føle sig overset, men da han får besøg fra fortiden, er opmærksomheden ikke at foretrække. En underordnet fremlægger uden Dons vidende en reklameide til en stor kunde, og det står klart, at de unge reklameansatte står i kø for at overtage chefstolen. Kontoret emmer af frustrationer, drømme om succes og ikke mindst de udenomsægteskabelige affærer, som chefer såvel som ansatte er involveret i.
Tekst fra omslag

Brugerne skriver om Mad Men (TV-serie):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 15. december 2018
Madison Avenue

Sæson 1 ** ½

Melankolsk nærmest elegisk seriefortælling om reklamebranchen i 60'ernes USA vil nok primært appellere til et publikum der er optaget af perioden og dette særlige arbejdsmiljø og mindre til dem der vil have megen ydre handling og en klassisk lag-på-lag historie. Der fortælles nemlig meget mellem linjerne og man skal være meget tålmodig for der sker ikke nødvendigvis meget udadtil, men for den opmærksomme vil man finde meget omkring livet bag den tilsyneladende succesrige facade i et samfund i kraftig økonomisk vækst og de ændrede livsværdier der fulgte med denne udvikling. Imidlertid bliver det lidt for meget ved antydningerne i denne første sæson af serien og der er et par lufthuller for meget. Ikke desto mindre tager man uden betænkeligheder fat på anden sæson.
Iøvrigt sjovt med Robert Morse i rollen som den mere eller mindre usynlige Bertram Cooper, en fin omvendt "reference" til hans mange 60'er roller, hvor han som regel spillede kontorslider med ambitioner der var under karrierepres eller storcharmør med styr på kvinderne.

Sæson 2 ** ½

Det er ejendommeligt at denne serie modtog så megen hype, da den ramte skærmene verden over for uagtet at den faktisk er ganske velpoleret og "rammer" 60' erne rimeligt godt, så er det stadig en solid omgang form over indhold. Serien er meget lækker og har en glat overflade, men karaktererne er relativt uspændende fordi man aldrig for alvor får et indblik i hvad der dybest set rør sig i dem. Det kan sagtens være at dette er hele seriens grundidé, men efter to sæsoner er man mæt og der kaldes ikke på et umiddelbart gensyn. Spørgsmålet er også om der ikke skal gå lidt tid inden man kaster sig ud i de sidste to sæsoner. Don Draper og Co. er et interessant bekendtskab men slet ikke på dét niveau som man har hørt om fra mange kritikere.

Sæson 3 ***

Efter en lidt famlende begyndelse kulminerer serien nok her i tredje sæson, hvor vi begynder at indse, at hovedpersonen i sandhed lever et dobbeltliv midt i alle sine privilegier. Desuden giver manusforfatterne sig tid til at tegne det store persongalleri mere tydeligt, hvilket kun tilfører miljøskildringen dén ekstra dimension som man nok savnede lidt i de første to. Serien fastholder interessen.

Sæson 4 ***

Serien om de smarte reklamedrenge fra Madison Avenue er nu for alvor modnet i et omfang, så man begynder at kunne sætte de første to sæsoner ind i en samlet forståelse og tredie danner således bro til denne fjerde. Tiderne er begyndt at skifte og de traditionsbundne gentlemanaftaler afløses af et kaos af nye store kontrakter, hvor pengene begynder at blive det afgørende. Don Draper må sande, at ikke alene er hans identitet blevet kompromitteret, men hans arbejdsliv er også truet og de hidtil så sikre alliancer er enten ophævet eller på vej til at blive det. Hertil kommer så, at tiden pludselig er blevet en anden og optimismen afløst af usikkerhed og politisk opløsning. Om serien kan holde niveauet igennem samtlige syv sæsoner vil vise sig, men indtil videre går det ret godt.

Skriv din egen anmeldelse af Mad Men (TV-serie) - klik her

Start en debat om denne udgave af Mad Men: Sæson 1-4 (16-disc) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45