An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

House, M.D.: Season  1 (6-disc) (DVD) House, M.D.: Season 1 (6-disc)

Udgivet 10. februar 2009 MHV61108266 / UPC# 025192046773

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. NBC - 2004–2012
USA - Farve - pr eps 44 min
Ønskeliste
Drama
Filmens specifikationer
Original titel: House, M.D.
Dansk titel: House
Instruktør: Bryan Singer
  Daniel Sackheim
  Peter Medak
Medvirkende:
Gregory House  Hugh Laurie
Lisa Cuddy  Lisa Edelstein
Eric Foreman  Omar Epps
James Wilson  Robert Sean Leonard
Allison Cameron  Jennifer Morrison
Robert Chase  Jesse Spencer
Edward Vogler  Chi McBride
Stikord: Mystery
Hospital
Sort humor
Sygdom
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   NTSC DVD-pladen har regionalkoden 1.Region:
Oprindelse:  USA

Uden danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 1

Gennemsnit: 9.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


House, M.D.

CSI på et hospital!

Hugh Laurie er i sit es som den brillante læge Dr. Gregory House, der ikke er meget for at følge reglerne på det fornemme Princeton-Plainsboro Teaching Hospital. Han er sur og tvær, ubehøvlet og ufølsom, og så gider han egentlig ikke rigtigt at have noget med patienterne at gøre. Hospitalets ledelse ved ikke, hvad de skal gøre med ham, så de sætter ham til at styre en specialenhed, der tager sig af de sager, som alle andre læger har opgivet. Seriens første afsnit er instrueret af selveste Bryan Singer.
David

Brugerne skriver om House, M.D. (TV-serie):

Anmeldt af René, Åbyhøj 7. september 2009
Hospitals sit-com på et lidt højere plan
Egentlig en ganske interessant satsning at lave en hospitals TV-serie, hvor seriens hovedperson er et gennemført ondskabsfuldt røvhul, der kun har én eneste ven i livet: Den hårdt prøvede, men tålmodige kollega: Dr. Wilson. Men folk lader alligevel til at tage serien til sig med åbne arme - ligesom også jeg gjorde, efter at ha' set en sæson af den, på anbefaling.

Hovedpersonen - dr. Gregory House - er en indesluttet enspænder, der mener at regler kun er til for alle de andre. Han gør desuden, hvad han kan for at skulke fra sine pligter i hospitalets lægekonsultation, og sætter hospitals-administrator dr. Cuddy (rimer også på 'hottie') grå hår i hovedet. Men hun kender dog sine lus på travet, og er ikke helt let at løbe om hjørner med. Dr. House er konstant plaget af smerter i benet, hvilket gør, at alskens verbale sarkasmer flyder i en lind støm fra hans mund - til moderat "glæde" for såvel patienter som kolleger. Når han kortvarigt tier stille med alle fornærmelserne, er det dog kun for at stoppe morfinpiller i gabet, som om det var bolcher.

Den eneste grund til at dr. House endnu ikke har fået sparket er, at ledelsen nødtvunget tolererer hans ubehøvlede opførsel, fordi de mener han er uundværlig for hospitalet. Sammen med sit team (bestående af ham selv og tre andre yngre læger, der hver er specialister inden for hver deres medicinske felt) tager han sig nemlig af dé patient-sager, som alle andre læger har givet op over for. Og det er altid House selv, der til sidst knækker nøden. Men dr. House er samtidig yderst kræsen og tager kun de sager, han finder interessante. Patienterne interesserer ham nemlig dybest set ikke - kun selve det medicinske problem.

Alle afsnittene i serien er bygget op efter samme forudsigelige recept: En patient bliver hasteindlagt med et symptom på én eller anden alvorlig lidelse. Men lige så snart House's team så går igang med at diagnostisere og behandle patienten, opstår der pludselig alskens komplikationer og følgesygdomme. Og i løbet af et vilkårligt antal afsnit kommer vi derfor igennem både krampeanfald, midlertidig blindhed, blodstyrtninger, opkastninger, hjertestop, respirations-stop og meget, meget andet, inden House & co. endelig kan sætte det sidste punktum i patient-journalen.

Men i virkeligheden er det slet ikke alt dette operationsstue-halløj, der gør serien interessant. Det er derimod relationerne - og især dialogen - imellem seriens faste medvirkende, der gør at man trofast hænger på. Og ikke mindst p.g.a. af Hugh Laurie, der er et fund til rollen som den mavesure og verbalt giftige dr. Gregory House. Imidlertid er sæson 1 af "House M.D." hjemsøgt af en kedelig svøbe, som også mange andre sæson-1 TV-serier er plaget af:

Billedeformatet er i sølle 4:3-format, mens de næstfølgende sæsoner er i 16:9-format. Og dette irriterende misforhold kommer desværre derfor til at koste "House M.D. Season One" en stjerne i den samlede vurdering.

Skriv din egen anmeldelse af House, M.D. (TV-serie) - klik her

Start en debat om denne udgave af House, M.D.: Season 1 (6-disc) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45