An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

De urørlige (Blu-ray) (BD) De urørlige (Blu-ray)

Udgivet 19. marts 2013 af Scanbox 7607-11N0 / UPC# 5706100576074

De urørlige (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. Gaumont - 2011
Frankrig - Farve - 112 min
Ønskeliste
DramaKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: Intouchables
Dansk titel: De urørlige
Instruktør: Olivier Nakache
  Eric Toledano
Medvirkende:
Philippe  François Cluzet
Driss  Omar Sy
Yvonne  Anne Le Ny
Magalie  Audrey Fleurot
Marcelle  Clotilde Mollet
Elisa  Alba Gaïa Kraghede Bellugi
Adama  Cyril Mendy
Albert  Christian Ameri
Antoine  Grégoire Oestermann
Stikord: Handicap / invalid
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Norsk
Svensk
Finsk
Sprog: Fransk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 16

Gennemsnit: 9.6 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole

De urørlige

Phillipe er mangemillionær, bor i Paris' fineste kvarter og er lam fra halsen og ned efter en paraglidingulykke. Driss er arbejdsløs, småkriminel og bor i en forstadsghetto. Da Phillipe vil ansætte en ny hjælper, søger Driss modvilligt jobbet og forventer at få et rungende nej, som han er vant til. Men Philippe, der savner forandring i hverdagen, overrumples af Driss' sarkastiske humor og beslutter sig for at hyre den fandenivoldske speedsnakker. I mødet mellem de to meget forskellige mænd opstår der et uventet og ganske enestående venskab.

De urørlige er en vedkommende feel good-komedie, der elegant rammer den svære tone mellem ømhed, varme og humor, i en film, der sit udfordrende emne til trods løfter sit publikum. Filmen er den største franske biografsucces på verdensplan nogensinde og har ramt en nerve hos publikum med en universel historie om to på hver sin måde prøvede mænd, der tilsammen er urørlige.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Untouchable (François Cluzet):

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 17. april 2014
Fin stemning
Man bliver hurtigt venner med de to forskellige typer, som finder hinandens bærebølge på tværs af masser af skel. Filmen lykkes med at skabe en dejlig feel-good stemning undertiden på kanten af det eventyrlige. Driss er en energibombe med en vindende personlighed og kulturel manko, Philippe en dannet, sensitiv mand med sort humor. Vi hygger os med denne klassiske sammenstilling, hvor vi med vores pygmalionviden selv kan udfylde de huller, som den lidt adspredte fortælling skaber hen ad vejen.
Man kunne måske have ønsket sig lidt mere subtilitet for at gøre historien mere "troværdig". Vil en musikelsker med Indsigt i de dele måske "nøjes" med de mest populære ting af Telemann, Bach, Vivaldi, Chopin, Handel, Mozart eller Schubert? Næppe. Eller købe de mest poppede malerier til 300.000,-?
Man kunne også have ønsket sig at se mere om den effekt, de to har haft på hinandens tænkning. Måske skulle filmen have bevæget sig lidt i retning af "Mit indre hav" eller "Dykkerklokken og sommerfuglen".
Vel. Ikke mere brok. Det er en sød film. Man bliver i godt humør. Og de kører rundt i en Maserati Ghibli - se, det er til at forstå.

Anmeldt af DannX, København SV 28. marts 2013
Dejlig film, sindssygt sjov og hamrende rørende. Sjældent har to personer haft SÅ god kemi!

Kan også anbefale Mit Indre Hav.

Anmeldt af Monkeyman, København S 27. marts 2013
Du sgu da hel lam, mand! :-)
Untouchable (François Cluzet) Efter at ha' set for mange franske køkkenbordsdramaer, så er det mere end forfriskende at blive præsenteret for noget lidt andet, der dog indrømmet langt fra er originalt.
Men "De Urørlige" er alligevel én af de bedste ´´feelgood´´ film jeg hvert fald har set! Og det skal vi takke de to hovedrolle-indehavere François Cluzet og Omar Sy for, hvis celluloide kemi mere end bare brænder igennem skærmen, for som min kære medanmelder nedenunder mig nævnte, så føles filmen bare helt og aldeles ´´ægte´´.
Filmen er en fabelagtig sjov og rørende oplevelse, der har rigeligt med personkarakteriske dybder og små hjerteskærende momenter, som nemt kunne ha' gået hen og blevet en super sukkersød fornøjelse vi kender fra de sædvanlige amerikanske Hollywood film, men "De Urørlige" er i enden et livsbekræftende værk, der fortjener at blive set af alle!

Anmeldt af Thomas Aquinas, Valby 4. marts 2013
Et ægte venskab
Yderst velspillet og rørende based-on-fact film om en velhavende mand der, lam og bundet til sin rullestol, ansætter en afrikaner til at arbejde som personlig hjælper for ham. De udvikler hurtigt et venskab til trods for at de er så forskellige som nat og dag og kommer fra vidt forskellige miljøer. Filmen lykkes i kraft af de to skuespillere der virkelig fungerer godt sammen og gestalter to personligheder der på trods af personlig modgang holder fanen højt og bider sig fast i livet. Filmen er feelgood på den gode måde og er eminent disponeret, så selvom den godt kan virke en anelse letkøbt, så er den helt igennem ægte og man kommer til at holde af disse to karakterer. En film der helt sikkert vil have mange slidlag i sig.

Ret din egen anmeldelse af Untouchable (François Cluzet) - klik her

Start en debat om filmen Untouchable (François Cluzet) - klik her

Start en debat om denne udgave af De urørlige (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45