Komplet retarderet forsøg på at lave en varm og rørende film om en autistisk kvinde, der viser sig at være lynende begavet. Det samme kan man bestemt ikke sige om folkene bag, for de har fyldt filmen med latterlig dialog, kliché på kliché og et budskab der formidles lige så subtilt, som når en ordfører for DF skal redegøre for partilinjen. Elisabeth Shue er sikkert glad for filmen på sit CV, da den gav hende muligheden for et gearskifte. Vi andre kan være bedøvende ligeglade.