An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Shape of Water, The (Blu-ray) (BD) Shape of Water, The (Blu-ray)

af 20th Century Fox 8330107001 / UPC# 5039036083102

Shape of Water, The (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Denne vare føres
ikke i Laserdisken.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. Fox Searchlight - 2017
USA - Farve - 123 min
Ønskeliste
DramaRomantikEventyr
Filmens specifikationer
Original titel: Shape of Water, The
Instruktør: Guillermo del Toro
Medvirkende:
Elisa Esposito  Sally Hawkins
Rich. Strickland  Michael Shannon
Giles  Richard Jenkins
Zelda Fuller  Octavia Spencer
Robert Hoffstetler  Michael Stuhlbarg
Amphibian Man  Doug Jones
Fleming  David Hewlett
General Hoyt  Nick Searcy
Bernard  Stewart Arnott
Mihalkov  Nigel Bennett
Vis alle medvirkende...
Stikord: Oscar: Best Picture
1960'erne
Den kolde krig
Døv / stum
Kærlighed
Monster
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:   England Blu-ray pladen har regionalkoden 0.Region:
Features:
3D Ja Trailer
Digital Copy Music video
Ja Documentary Music score
Commentary Picture-in-Picture
Ja Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
Web features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DTS-HD MA
Engelsk
Tysk
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
1,85 : 1 Keep Case BD50 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 8

Gennemsnit: 7.5 ud af 10

Du kan også stemme.   


The Shape of Water

Vi er i USA i de tidlige 60'ere. Den kolde krig raser, russerpanikken er overalt, og den amerikanske efterretningstjeneste arbejder hårdt på at få de røde ned med nakken. Alt dette er den stumme Elisa (Sally Hawkins) dog relativt ubevidst om. Hun lever en stille, simpel tilværelse, uden de store udskejelser, og hendes eneste ven er den ligeså ensomme ældre tegner, der er hendes nabo. Til hverdag arbejder hun som rengøringskone på et laboratorium, og det er her hun pludselig får et glimt af en større verden. Et tophemmeligt eksperiment ankommer til laboratoriet under opsyn af en modbydelig, sadistisk regeringsagent. Eksperimentet viser sig at være et undervandsvæsen, der mest af alt ligner 'The Creature from the Black Lagoon'. Nu skal der i al hemmelighed eksperimenteres på dette væsen, uden at russerne får opsnappet noget om regeringens planer. For den skumle agent er dette bare et monster, men da Elisa, i forbindelse med sit job, kommer i kontakt med væsnet, ser hun noget helt andet: En smuk, sørgmodig eksistens, der ligesom hende selv er lukket inde i sin egen verden. Mens forskere og agenter diskuterer, hvordan man bedst kan udnytte dette monster, får Elisa etableret et tæt forhold til væsnet, og det går snart op for hende, at hvis hun ikke træder til og hjælper, så er 'vandmandens' dage talte.

Guillermo del Toros Oscar-vinder er et romantisk, charmerende eventyr. De betagende billeder er leveret af danske Dan Laustsen, som sammen med del Toro har skabt en dragende, visuelt overdådig fabel, der på trods af de fantasifulde elementer leverer en smuk historie om fortabte skæbner, alle vil kunne relatere til. The Shape of Water er den perfekte kombination af en instruktørs forkærlighed for eventyr, en anderledes kærlighedshistorie, og en fabel om at forstå og acceptere det fremmede, hvilket er mere aktuelt end nogensinde før.
David

Specielt om denne udgivelse:

  • Audio: Engelsk DTS-HD Master Audio 5.1 (+ tysk, fransk, italiensk, spansk, portugisisk)
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, tysk, fransk, italiensk, spansk m.fl.
  • Bemærk: Indeholder danske tekster, selv om det ikke er nævnt på omslaget!
Special features:
  • A Fairy Tale for Troubled Times - 29 min. dokumentar i fire dele:
    • Love in an Age of War
    • Summoning a Water God
    • Shape, Form and Function
    • Aquatic Melodies
  • Anatomy of a Scene: Prologue
  • Anatomy of a Scene: The Dance
  • Shaping the Waves - A Conversation with artist James Jean
  • Guillermo del Toro's Master Class
  • Theatrical Trailer, Red Band Trailer 1, Red Band Trailer 2

Brugerne skriver om Shape of Water, The:

Anmeldt af windfeldt, Nørresundby 19. juli 2018
Poeten Del Toro
Filmen, "The shape of water", er en betagende smuk film fra ende til anden. Den er smukt fotograferet af danske Dan Lausten og har et vidunderligt score. Filmen i sig selv er ikke voldsomt original selvom, der bliver vendt op og ned på nogle få genrekonventioner. Man må dog overgive sig til Del Toros visuelle univers og eviggyldige budskab om kærlighed på trods og de stille/oversete eksistensers kamp for at passe ind i normaliteten. Filmen sætter dog alt for lidt på spil og bliver aldrig rigtig "farlig" ved at have lidt mere kant rent filmdramaturgisk. Hér kunne man godt savne at Del Toro turde noget mere. Slutningen af filmen bliver også lige lidt for lang.

Anmeldt af Michael Walters, Frederiksberg 16. juli 2018
Følelsen af tomhed
Beklager overskiften men kunne ikke leve mig ind i denne film.

Alt føles travlt der sker det ene ene efter det andet uden at rollerne giver udtrk for det.

Jeg kedede mig gevaldigt gennem filmen.

Smukt filmet.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 25. februar 2018
Del Torro i topform
I tilbageblik kunne det virke som om “The Shape of Water” er en film, som Del Torro har øvet sig på længe. I stor kærlighed til film i almindelighed og B-filmen i særdeleshed serverer instruktøren, hvad der kan opfattes som en homage til filmmediet og Hollywoods mestring af det med mange kærlige hilsner til Jack Arnolds “Creature from the Black Lagoon”.
Filmen lever ved Dan Laustsens meget stemningsfuldt belyste billeder og kameraføring, sit sprudlende humør, tætte fortællemåde, fine klipning og gode historie. Sædvanen tro sammenstiller Del Torro en baggrund med rumlende krig eller konflikt mod en forgrund af menneskelig indlevelse og de små eksistensers sammenhold mod overmagt. I dette tilfælde gør han det med endnu mere finesse, end vi tidligere har set - i f.eks. “The Devil’s Backbone” eller “Pans Labyrint”.
Der er gode tidsbilleder fra dineren, biografen, reklamefirmaet, millitæret og sputnikforskrækkelsen, som man godter sig over undervejs, og som giver filmen substans.
Der lagt op til 13 Oscars, men i et år med hård konkurrence på alle hylder, skal vi måske ikke skrue forventningerne for højt på Del Torres vegne. Han kunne sikkert godt høste en som bedste instruktør, mere tvivlsomt forholder det sig desværre med Dan, der er oppe mod Roger Deakins med nogle fænomenale billeder.

Har filmen ingen fejl? Jo, desværre daler dens energiniveau mærkbart den sidste halve times tid. Så meget, at man sidder og ønsker, at der havde været en ivrigere mand med en saks. Det er grunden til, at filmen ikke får fuldt hus.
Glæder mig i øvrigt til gensynet.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 13. februar 2018
ÆGte kærlighed
Shape of Water, The Jeg var til snigpremiere på fillmen i Cinemaxx, arrangeret af Filmmagasinet Ekko. Filmen blev introduceret af Jacob Stegelmann, der dog måtte beklage, at han ikke selv havde fået set filmen.
Det fik han - og et par hundrede andre mennesker i en af de mindre sale i biografen så lejlighed til.

Filmen toner frem med smukke billeder i pang-farver med nogle umiskendelige del Toro træk, som f.eks. en meget cyberpunk udseende vandbeholder, der bringer en havmand til et underjordisk militærlaboratorium. Hvert et billede er et kunstværk, der kan klippes ud og sættes i ramme på væggen. Derfor er de danske undertekster til stor irritation: Hvad laver de grimme undertekster i de smukke billeder? De værdsættes kun, når dialogen er på russisk, som tales nogle steder i filmen.

Nå, men til historien: Den unge stumme pige Elisa(Sally Hawkins) bor sammen med den sultende 57 årige homoseksuelle billedkunstner Richard(Michael Shannon) i en lejlighed ovenpå en reprisebiograf, der bl.a. viser bibelfilmen "The Story of Ruth", ejeren er en venlig mand, der tilbyder ovenboerne fribilletter til de forestillinger som ellers kun frekventeres af 2 ludere og 1 lommetyv. Vi er i begyndelsen af 60'ere, indramningen er nærmest perfekt: I kort glimt ser vi borgerrettighedsbevægelsen i slagsmål på TV og den kolde krig er på sit højeste. Den lokale cafés ejer viser negere vintervejen, hvis de vil op og sidde ved disken i hans etablissement og Richerd sendes samme vej, da han gør uønskede tilnærmelser til caféejeren, så han må pænt kravle tilbage i skabet.

Elisa, der er hittebarn og var i en ulykke som spæd, som gør, at hun ikke kan tale. Hun taler dog tegnsprog med Richard og arbejdskollegaen Zelda(Octavia Spencer), de to gør rent på laboratoriet. Her kan Elisa godt betroes rengøringen i de hemmeligste faciliteter, hvor havmanden opbevares i et bassin, da hun jo ikke kan rende med sladder.

Elisa har ligeså lidt held i kærlighed som Richard, så hendes sexliv består af mastubation i badekarret. Men så kommer havmanden ind i hendes liv. Hun deler sine hårdkogte æg til frokost med havmanden i Doug Jones kraftigt maskerede skikkelse og de to udvikler et venskab og sågar kærlighed, men Giles er her slangen i paradiset: Militærmanden med kvægstaven, som han bruger flittigt på havmanden. 100% sadist og 100% røvhul. En dag går det da ikke helt efter planen, da havmanden får hævn og bider 2 fingre af. Elisa og Zelda får 20 min til at gøre det blodige laboratorium pletfrit.

Da røntgenbilleder af havmanden ikke giver militæret de ønskede oplysninger, er næste skridt vivisektion. Derfor får Elisa planlagt og arrangeret at få havmanden ud derfra, med velvillig bistand af Dr. Hoffstetler(Michael Stuhlberg) og Richard i en varebil og Zelda. Havmanden kommer hjem for at bo med Richard og Elisa og kærligheden mellem ham og Elisa florerer. For at lave en undervandsparring stopper Elisa sprækken i bunden af døren til og fylder badeværelset med vand - med det resultat at det regner ned i biografen nedenunder.

Jeg skal ikke her røbe hvad filmen ender med, men der er både russiske spioner og en skydegal Giles involveret. Havmanden, som vi får at vide er fisket op af mudderet i Amazonas, ligner til en forveksling Uhyret fra den sorte lagune(1953) og er en af del Toros højtelskede monsterklassikere. Ingen, der har set del Toro film kan være i tvivl om hans store kærlighed til monstre.

Om det med den stumme pige og den homoseksuelle er Oscar-bait eller bare indramning, så er filmen nomineret til 13 statuetter og det er derfor muligt, at del Toro & Co kommer til at tyndslide tæppet til podiet. På den anden side risikerer han også, at det kun bliver en enkelt travetur eller to i tekniske sidekategorier, vi får se.

Guillermo del Tors film er et mageløst smukt værk, men ikke et fejlfrit mesterværk, eller hans hovedværk. Det er Pans Labyrint. Den står urørligt som mesterværksmonolitten blandt hans værker. Men et skridt deruder, til treenhalv stjerne, finder vi "The Shape of Water". Jeg glæder mig til gensynet på blå - vel og mærke uden grimme og forstyrrende undertekster.

Jeg stødte på et par ting der vil more Find Fem Fejl Folket, bl.a. at havmanden skal have 5-8% salt i sit vand, men han er fisket op af Amazonas ferske mudder og havet, hvor de vil sætte ham ud, har kun et saltindhold på 3,5%!


Ret din egen anmeldelse af Shape of Water, The - klik her

Deltag i debatten om filmen Shape of Water, The - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Shape of Water, The
Svend Erik

Shape of Water, The (Blu-ray) Shape of Water, The (4K Ultra HD) Shape of Water,  The (Steelbook) (Blu-ray) Shape of Water, The
Se alle titler her
Sendt 2018/02/25 11:17:39 IP: Logget Svar...

Giles & Jenkins

For nu at finde fem fejl tør man vel pege på, at Giles er Elisas nabo og spilles af Richard Jenkins, medens Michael Shannon spiller en nidkær sikkerhedschef ved navn Richard Strickland.
Forvirrende med alle de Richarder.

Start en debat om denne udgave af Shape of Water, The (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45