Den svenske topagent Carl Hamilton (Mikael Persbrandt) infiltrerer en international organisation, der har stjålet avancerede svenske GPS-styrede raketter, men organisationen angribes af en ukendt gruppe lejesoldater og raketterne forsvinder. Kort efter bliver en svensk våbenekspert kidnappet og de stjålne raketter anvendes i et terrorattentat på en somalisk fredspolitiker. Sveriges statsminister går ind i sagen og et privat sikkerhedsfi rma hyres til frigivelsen – på den betingelse, at en svensk observatør tager med – Carl Hamilton. Det bliver optakten til en livsfarlig opgave, der fører Hamilton fra Somalias ødemark til Ammans gader og Stockholms skærgård. Han må gøre hvad der kræves – i nationens interesse.
Tekst fra pressemateriale
Brugerne skriver om Hamilton 1: I nationens interesse :
Effektiv og brutal spændingsfilm der følger den svenske efterretningsofficer på en dødsensfarlig mission i Mellemøsten. Plottung så det vasker sig, men ganske handlingsmættet og dynamisk i langt de fleste passager, ligesom den også er lidt kompleks. Persbrandt gør det virkelig godt i hovedrollen og giver karakteren nogle flere nuancer end Stormare gjorde i sin udlægning. Helt klart en meget seværdig film med gode billeder og flotte locationoptagelser.