Den perfekte økonomiske forbrydelse

De to fortolkningsmuligheder og deres baggrund er gennemgået i nr. 2. Her gennemgås de prak-tiske virkninger fra fire synsvinkler: A) Nationale rettighedshavere, som opererer på et lokalt marked i EU. B) Lokale rettighedshavere i tredjelande, som opererer på et lokalt marked uden for EU. C) Internationale rettighedshavere med kommercielt efterspurgte produkter. D) Borgerne.

A: Nationale rettighedshavere

For EUs egne ophavsmænd betyder lovændringen ikke noget, når de udgiver deres værker i EU. Der er fortsat konsumption i EU, og de udgivne eksemplarer kan frit videresælges.

B: Lokale rettighedshavere i tredjelande

Fortolkning 2 ødelægger den naturlige varespredning, der som en usynlig hånd sørger for, at udgivne eksemplarer sælges, hvor der er behov for dem. Kravet om tilladelser forhindrer videre-spredning. Kammeradvokaten kalder det naturligt, at forhandleren skal have ulejlighed med at kontakte ophavsmanden, når han vil sælge et eksemplar, men han nævner ikke, at ophavs-manden på tilsvarende måde hver gang skal ulejliges med at give tilladelse, selvom videresalg af eksemplarerne sikkert var formålet med udgivelsen.
    Hvis en irakisk forfatter udgiver en bog i Irak, kan boghandlere i Danmark sikre ham et mersalg ved at tilbyde hans bog til irakiske flygtninge og indvandrere. Det kan fortsætte med fortolkning 1, men under fortolkning 2 skal boghandlerne først finde frem til forfatteren i Irak og have hans udtrykkelige tilladelse. I praksis kan det ikke lade sig gøre, og den reelle virkning af fortolkning 2 er, at import af kulturgoder fra den tredje verden ophører (herunder Laserdiskens specialimport af film, der ikke udgives i Danmark).

For turister har fortolkning 2 endvidere den virkning, at videresalg af souvenirs er forbudt. Om det er en spraglet skjorte fra Taiwan, en Kimono fra Kina, en boomerang fra Australien eller en figur fra Afrika er videresalg ikke tilladt i Den Blå Avis, på et loppemarked eller hos en antikvitetshandler. Man skal have ophavsmandens tilladelse, og det er umuligt. Fortolkningen kriminaliserer hele den danske befolkning, som ikke ved, at man ikke må sælge en ting, der er købt ærligt og redeligt.

C: Internationale rettighedshavere

Professor Mogens Koktvedgaard sagde, at lovændringen har beskeden betydning i Danmark, og det er rigtigt efter fortolkning 1. Jeg kender ét eksempel, hvor loven kunne have gjort en forskel: I 2001 udkom tv-serien "Riget" i Hong Kong, og Laserdisken importerede nogle eksemplarer. Hvis Lars von Trier og Zentropa føler, at det generer Coops distribution i Danmark, kan han med den nye lov (og fortolkning 1) forbyde parallelimporten. Den mulighed havde han ikke i 2001.

Fortolkning 2 gør især forskel, når det gælder internationale rettighedshavere med kommercielle produkter. Et Hollywood-selskab som f.eks. Warner Bros. kan via en dansk samarbejdspartner, Sandrew-Metronome, let sørge for, at kun den danske udgivelse er tilladt. Som udgangspunkt er de amerikanske udgivelser forbudte, og det vedbliver de at være, hvis Warner Bros. ignorerer eventuelle henvendelser om parallelimport. Filmsamlerne i Danmark er derefter tvunget til at købe den danske udgave, også selvom den er dyrere eller af ringere kvalitet end den amerikanske.

De højeste priser i EU

Hollywood-selskaberne ønsker fortolkning 2: Så kan de prissætte danske udgivelser uafhængigt af prisniveauet i resten af verden. Det fører til højere priser i Danmark. Det er ikke min påstand, men konklusionen i Konkurrencestyrelsens redegørelse 2005 for Musik, film og konsolspil.
    Og ikke nok med det. De slipper også for konkurrencen fra de mindre kommercielle værker, der udgives i den tredje verden, og som ikke er kommercielle nok til en udgivelse i Danmark. Her er der begrænset efterspørgsel efter "Our Daily Bread & Other Films of the Great Depression". Men der er tusindvis af tilsvarende udgivelser i verden udenfor EU, og ingen af dem må importeres til Danmark. De internationale selskabers kommercielle produkter er alene tilbage på markedet.

Fortolkning 2 forhindrer butikkerne i at importere selv. De er tvunget til at handle med den importør, som har fået tilladelsen. Hvis de tager mod et godt tilbud i USA, hvor prisen på $ er lav, får de besøg af fogedretten. Derfor kommer prisfald ude i verden ikke danske forbrugere til gode, jfr. artiklen "Danskerne snydes for dollarfesten". Konsekvensen ses i Børsen og Jyllands-Posten med jævne mellemrum, når Konkurrencestyrelsen eller OECD efter en ny undersøgelse igen konkluderer, at Danmark har de højeste forbrugerpriser i EU.

D: Borgerne

Fortolkning 1 har beskeden betydning, men dog en betydning. Selvom Lars von Trier vil tvinge os til at købe Coops udgave af "Riget", er det til at leve med.
    Fortolkning 2 gør derimod rigtigt ondt. På grund af virkningen for de lokale rettighedshavere i tredjelandene mister danskerne adgangen til mange film, bøger, CD-plader eller anden kunst, fordi import som udgangspunkt er forbudt. Kulturudvalget indskrænkes.
    Den konkurrencemæssige områdebeskyttelse, der følger af fortolkning 2, fører naturligvis også til højere forbrugerpriser.

Oversigt over fortolkningsmulighedernes praktiske virkninger:

Konklusion: Den perfekte økonomiske forbrydelse

Lovændringen i fortolkning 2 er et system, der sætter virkningen af konkurrencereglerne ud af funktion. Det er et genialt instrument for den internationale medieindustri. Den får alle fordelene uden at røre en finger, mens deres konkurrenter, som før havde adgang til markedet, får nye administrative pligter, de umuligt kan opfylde.
    Det geniale for medieindustrien er, at den ikke kan stilles til regnskab for noget. EUs grundlæggende regler tilsidesættes, men det er kulturministeriet, der er ansvarlig for lovens fortolkning, og det er domstolene, der jager deres konkurrenter (f.eks. Laserdisken). Hvert år betaler de danske forbrugere milliarder af kroner i overpriser i kraft af dette arrangement.

Med venlig hilsen

Hans Kristian Pedersen,
indehaver af filmbutikken Laserdisken. Jeg kan kontaktes på e-mail: hk@laserdisken.dk.