| |
Emne: Godfather, The |
| |
Du er ikke logget ind, for at deltage i debatten skal du være logget ind...
|
|
| Forfatter |
Emne: Godfather, The |
Thomas Aquinas
Se alle titler her
|
| Sendt 2005/10/11 10:18:43
IP:
Logget
|
|
|
Godfather-soufflé...?
Kan faktisk godt følge dig i hvad du siger; filmene, nvanlig nr. 2 i trilogien bærer præg af at være lidt udvendige når det kommer til det psykologiske. Deres styrke er derimod det æstetiske og brugen af musik og fortællestil. Så jeg vil give dig ret i, at det er film man dyrker for stilen og overvejende genser dem for historien og de mange gode drabs skyld og ikke så meget for skuespillernes præstationer!
|
|
p-nissen
|
| Sendt 2005/11/19 13:16:20
IP:
Logget
|
|
|
Ja nu ved jeg ikke hvor den her diskussion startede. Jeg synes bare lige jeg vil bemærke at en skuespilpræsentation efter min mening godt kan være god uden at skuespilleren præsterer at skabe psykologisk dybde. Nu er det helt tilbage i teenage årene at jeg så godfather, så denne kommentar knytter sig ikke specielt til godfather, men er en mere generel bemærkning
|
|
Karina
|
| Sendt 2005/11/19 13:45:37
IP:
Logget
|
|
|
Præstation og dybde
Aquinas kommenterer en anmeldelse  , deraf denne debat. Jeg vil gerne medgive, at hvis filmen ikke lægger op til det, så er der ingen grund til at efterlyse psykologisk dybde i skuespillet. F.eks. tvivler jeg på, at den slags kommentarer følger film som Indiana Jones eller the mummy eller andre aktionfilm i den muntre ende af skalaen. Det vil dog forbavse mig, hvis der ikke er brug for psykologisk dybde i Godfather. Dertil skal så iøvrigt nævnes, at man godt kan blive en anelse blind, når man har forelsket sig i en film, da man var teenager. Jeg har i hvert fald selv en række mere eller mindre gode film, som jeg elsker uanset hvad, fordi jeg har båret dem med mig i så mange år.
|
|
|
|
|
