An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

  Emne: Sin City
 

Du er ikke logget ind, for at deltage i debatten skal du være logget ind...
Brugernavn:
Password:

Hvis du ikke allerede er oprettet som bruger kan du gøre det her.



 Forfatter Emne: Sin City
Karina

Sin City Sin   City (BRUGT) Sin City: Recut & Extended (2-disc) (Blu-ray)
Se alle titler her
Sendt 2006/09/01 21:27:11 IP: Logget Svar...

Retarderede filmgængere

Vil lige støtte op om, at det er smadder ærgerligt, når en film bliver så hypet, at man bliver anset for at være idiot, hvis man ikke er vild med den. Det er naturligvis noget pjat. Jeg er personligt ret vild med Sin City, men kan da sagtens forstå, at den ikke appellerer til hvem som helst. Nej den indeholder ikke de store budskaber eller intellektuel udfordring, og hvis det er, hvad man søger, så kommer man til at kede sig ganske gudsjammerligt!
Jeg går generelt omhyggeligt uden om alle de "rigtige" film, og går istedet målrettet efter mainstream underholdning, for det er "rigtige" film for mig. Glem alle superentusiasterne og lad være med at hade filmen, bare fordi tilhængerne ikke kan formulere sig civiliseret.
Kalle Marx

Sendt 2006/09/02 13:23:24 IP: Logget Svar...

Vi lever også i en tid hvor der er en slags mennesker der udråber film som Sin City til mesterværker, uden de selv har meget forstand på film. Det er også generelt den type der vil formulere sig som du siger. Når nogle kan se at en film skiller sig ud, har de det med at blive hypet helt op og spille smagsdommere. Bare min ærlige mening. Personligt synes jeg ikke Sin City er en ekslusiv "rigtig" film som du siger, den læner sig lige så meget op ad mainstream'en. Det er dog stadig en rigtig god film og dit indlæg bevidner at den kan behage folk i alle lejre. Jeg må også være ærlig og sige at jeg kan have svært ved ikke at tænke den anden vej, når nogle taler dårligt om film som jeg anser som mesterværker.
Karina

Sendt 2006/09/03 10:10:58 IP: Logget Svar...

"Rigtige" film

Jeg mente egentlig ikke, at Sin City nødvendigvis skulle være en "Rigtig" film - medmindre vi naturligvis snakker i min egen terminologi. Stilen er selvfølgelig anderledes og meget gennemført, men handlingen er der vel ikke noget nyt i som sådan. Jeg skal da i øvrigt heller ikke sige mig fri for at synes, at folk, der ikke deler min smag, er nogle fæhoveder, men jeg siger det så sandelig ikke højt
vandelay

Sendt 2006/09/04 23:39:29 IP: Logget Svar...

Den "gode" smag...

Naturligvis kan man engang imellem føle sig trådt på manchetterne, hvis en kunstner eller flere værker man holder af, udsættes for lammende kritik (så f.eks. "Smagsdommerne" torsdag aften, hvor Knud Romer sablede Bob Dylans nye plade ned, overfor en hengiven fan som Christian Braad Thomsen. Det var ikke rart at overvære). Men derfra og så til at synes at andre mennesker er nogle fæhoveder, hvis de ikke har den samme mening som en selv, der er alligevel et stykke vej. Naturligvis kan man hurtigt vurdere om kritikken synes velargumenteret, ligesom man også bør vurdere om den person der fremsætter kritikken, synes at have et fundament at bygge sin mening på. Når jeg i denne sammenhæng mener fundament, så skal det forstås sådan at det er en person der har en kvalificeret viden om de fleste genrer, og som ved hvad der menes når man bevæger sig bare en smule udenfor den store gråzone der hedder "amerikansk film". Udover det så må man forstå, at der til syvende og sidst ikke kan argumenteres hverken for eller imod diverse kunstværker. Det ville være det samme som at diskutere kærlighed. Enten er man forelsket, eller også er man ikke. Enten virker en film for én, eller også gør den ikke. Det er altid spændende at følge en kvalificeret diskussion, men den må aldrig handle om hvorfor man kan lide dette og hint, for det er der stort set ingen mennesker, med et seriøst forhold til kunst, der er i stand til at svare på. Ydermere så er der jo mennesker, som det også bemærkes, der gør en ære i kun at se de "rigtige" film. Og disse menneskers modsætninger findes ofte i de såkaldte "kult-fans", der jo dybt seriøst mener, at en 70'er-agtig zombiefilm drejet af en eller anden ukendt mexicansk instruktør, til hver en tid vil overgå filmkunstens vedtagne mesterstykker. Fred være med det. Det kan ikke røre mig. Men særlig seriøst kan det vel næppe siges at være. Det er vel som at mene, at Dostojevskij for alvor kommer til kort når han stilles overfor Barbara Cartland.
Holliday

Sendt 2006/09/07 09:40:05 IP: Logget Svar...

Det forfulgte mindretal

Oh hvor er jeg dog træt af dette martyrium, der er opstået omkring ’os der tør at sige fra og ikke betragter Sin City som verdens bedste film’.

Sin City udløser ikke en umiddelbart erektion? So what? Jeg har endnu ikke oplevet hverken dødsstraf eller offentlig ydmygelse på Rådhuspladsen af personer, der ikke betragter Millers filmatiserede værk som det 8. vidunder. Men jeg er selvfølgelig ikke blind for, at det er lidt farligt og spændende hvis man er en udsat minoritet.
Kalle Marx

Sendt 2006/09/07 15:18:10 IP: Logget Svar...

Det har du egentlig lige så meget ret i. Begge dele faktisk.. Sin City udløser heller ikke rigtigt erektion hos mig?

Det er vel også lidt at blæse det op, hvis man er hurtig til at påpege at man er imod en film, enten fordi den er populær eller anerkendt.. Og det gælder vist også ting som musik og andre ting.


Sendt 2006/09/07 15:42:15 IP: Logget Svar...

Har bare flere gange oplevet herinde hvordan brugere skal kommmentere andres anmeldelser hvis de ikke lige er helt enige med dem,f.eks har jeg jo ikke ligefrem været synderligt begejstret for Silent Hill og har derefter oplevet hvordan der kommer små stikpiller fra andre brugere hvilket ikke er noget jeg ligger søvnløs over men derimod finder pisse barnagtigt.
overvejer seriøst om jeg måske skal skrive anmeldelsen om ,give lortet top karaktere for ligesom at please dem der nu føler sig trådt over tæerne,men nej holder på min mening.
jeg er forresten filmnørd ud over alle grænser og har en meget bred smag men holder af at sige hvad jeg virkelige mener,omend jeg har stået bag nogle anmeldelser herinde der var ment ironisk(Second in commmand og Det vilde dusin 2).og jeg kan forresten godt selv klare kritik af de film jeg holder af uden at få et psykisk knæk..jeus christ vis man skulle tage det personligt hver gang nogen svinede ens farvorrit film til synes jeg man udviser tegn på et meget lavt selvværd og muligvis mangler mere indhold i sit liv.
Kalle Marx

Sendt 2006/09/07 20:06:57 IP: Logget Svar...

Nu fremstår din anmeldelse jo også lidt med et præg af uroligt forsvar/angreb mod dem der kan lide filmen. Man kan vel også argumentere for hvorfor man synes filmen er dårlig? Det er jo, med forlov, formålet med en anmeldelse.

Og hvad er det lige der er med denne film, der gør at den deler vandene så voldsomt???


Sendt 2006/09/07 20:53:28 IP: Logget Svar...

min anmeldelse af Sin City er absolut ikke ment som et angreb på dem der kan lide den.
faktisk havde jeg skuet forventningerne op til nærmest at skulle opleve en åbenbaring eller i hvert fald noget der mindede om det..og sad bare tilbage skuffet...så min anmeldelse er ikke ment som en provokation.
men har bare oplevet utallige gange når jeg kommer med lidt negativ kritik bliver man jo nærmest opfattet som en der ikke har en skid forstand på film..men måske har smagsdommerne med de rigtige meninger taget en eller anden fin udannelse der gør de ved så meget mere.
faktisk er laserdiskens debat forum ganske udmærket omend jeg savner flere indlæg,men kunne da sagtens nævne et andet forum hvor man sidder tilbage med det indtryk det hele bare drejer sig om at prale med sin viden om de "rigtige" film.
Holliday

Sendt 2006/09/08 09:11:25 IP: Logget Svar...

Pro Syndens by eller ej...

så passer mit verdensbillede lidt bedre igen med oplysningen om det ironiske omkring Second in Commmand
Thomas Aquinas

Sendt 2006/09/24 18:15:27 IP: Logget Svar...

"Smagsdommerne" på DR2 er vel et meget...

...godt eksempel på hvad elitære opfattelser både kan udarte til og nogen gange forebygge og bløde op over for. Alene dét gør programmet seværdigt. Kunst - generelt betragtet - er forhåbentlig til for både at oplyse og underholde, men man kan ofte få det indtryk, at det der prioriteres højest, er at svine andre til for deres smag, og i denne proces, tiljuble sine egne fortræffeligheder. Såre menneskeligt, men ret anstrengende og lidet horisontudvidende, hvis man kan bruge et sådant udtryk. Det er en tendens som dette forum fra tid til anden også rammes af, og jeg har selv været skydeskive for flere "stalkere" der mente, at jeg havde en latterlig smag og leflede for den laveste fællesnævner. Ofte handlede det om, at de misforstod min sprogbrug, som naturligvis er af højeste klasse! På et tidspunkt udviklede det sig til en personlig hetz, som gudskelov blev taget i opløbet. Min pointe er bare, at der er stormende interessant at drøfte sine oplevelser af filmkunsten - vel dén mest definerende kunstart i det 20. århundrede overhovedet - med andre der er optaget af den. Men tonen skal være i orden, det mener jeg også. Ellers er det ringeagt for kunsten og dem man sviner til. Afslutningsvis synes jeg iøvrigt at debatniveauet er ret højt i dette forum, så skål på det og lad meningerne fortsat blive brudt i den gode ånd der overordnet set hersker!
Karina

Sendt 2006/09/26 19:47:27 IP: Logget Svar...

Amen!

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45