...nogle er lidt mere Elling end andre...
Vi kipper med det skandinaviske flag for den fantastiske "Elling", som var lige ved at snuppe årets Best Foreign Film Oscar-statuette. Det er en hjertevarm historie om to af livets ængstelige fyre på vej på usikre ben ud i verden. Fra en beskyttet tilværelse på Brøynes behandlingshjem møder vi Elling og Kjell-Bjarne, som med ét skal klare sig alene i en lejlighed på majorstuen i Oslo. Men for de to kammerater, som kæmper med ængstelse og angst, er ikke alt lige hverdagsagtigt og enkelt. Det kan være svært nok at forlade lejligheden. Et mareridt at gå i butikker. Utænkeligt at nærme sig kvinder. Alligevel våger de sig - om ikke med det samme, så efterhånden - ud for at tage udfordringerne op. At gå over gulvet i en restaurant bliver for Elling til en præstation på linie med en ekspedition til Sydpolen... "Elling", som er bygget på Ingvar Ambjørnsens succesroman "Brødre i blodet", er en rørende, morsom, varm og eftertænksom film. Rollerne som Elling og Kjell-Bjarne tolkes fremragende af Per Christian Ellefsen og Sven Nordin. En af de bedste norske film nogensinde er dommen fra et samlet anmelderkorps og et rekordstort publikum. Som det hører sig til er DVD'en naturligvis udstyret med bonusmateriale i form af fraklippede scener, behind-the-scenes, interviews (ialt knap en halv time), biografier og instruktør Petter Næss' audio kommentarer (på norsk, uden danske undertekster).
Niels Ole
Specielt om denne udgivelse:
- Kommentarspor med instruktør Petter Næss
- Fraklippede scener (8 min)
- Bag-om-kameraet (10 min)
- Interviews (18 min)
- Biografier
|