Et sted i Afrika går Tom (Spencer) og drømmer om at starte sit eget safarifirma. Han mangler dog altid penge, så da Toms bror Slim (Hill) dukker op fra endnu et eventyr ude i verden og antyder, at han har penge med hjem, farer Tom straks ud og køber en bus. Men Slim har naturligvis ingen penge, og snart har Tom og Slim også lagt sig ud med den lokale matador og storvildtsentreprenør Ormond, og nu går det huhej og mange vilde dyr fra nævekamp til nævekamp.
Nu begik jeg den fejl at se to Spencer-Hill film i træk og det er altså gået ud over hukommelsen, for jeg kan faktisk ikke rigtigt huske hvad den her handlede om. Måske fordi plottet ligger faretruende nær på den andens? Jeg vil tro at det skyldes at de minder meget om hinanden. Den foregår ihvertfald i Afrika og de to helte prøver at stable en forretning på benene. Der er selvfølgelig en skummel bagmand og nogle henchmen der skal lammetæves og det bliver de så også. Denne film er lidt mere oppe i gear og slagsmålene er mere oppe på den høje klinge, men ellers er det en lidt slap omgang.