Brugerne skriver om They Met in the Dark:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
4. september 2019
|
|
Spionageringen |
|
En engelsk officer bliver anklaget for forræderi, efter at være narret til at udlevere oplysninger til en kvindelig nazi-spion. Da han er blevet renset beslutter han sig for at finde hende og de medsammensvorne i denne ret luftige spionfilm, der dybest set ikke skal tages alt for alvorligt. Baseret på en roman af Anthony Gilbert, der også skrev den historie som "My Name is Julia Ross" er baseret på, og måske der var for mange forfattere involveret, for filmen balancerer ubekvemt mellem spænding og humor uden at blandingen på noget tidspunkt overbeviser. Miles Malleson var i øvrigt en af bidragsyderne. På rollelisten finder man også Karel Stepanek, Finlay Currie, Ian Fleming (IKKE dén Fleming!) og Anthony Dawson. Musik af Benjamin Frankel og fine billeder af Otto Heller, og filmen blev klippet af blandt andre Terence Fischer. Udmærket lavet, men ikke det helt store.
|
|
|