An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

One Hour  Photo (BRUGT)  (DVD) One Hour Photo (BRUGT)

Udgivet 27. maj 2003 af SF Film DFS80022851 / UPC# 5707020228517

One Hour  Photo (BRUGT)  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 79.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Independent - 2002
USA - Farve - 96 min
Ønskeliste
GysThriller
Filmens specifikationer
Original titel: One Hour Photo
Instruktør: Mark Romanek
Medvirkende:
  Robin Williams
  Gary Cole
  Dylan Smith
  Eriq La Salle
  Nick Searcy
  Connie Nielsen
  Michael Vartan
  Erin Daniels
Stikord: Fotograf
Psykopat
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 13

Gennemsnit: 8.3 ud af 10

Du kan også stemme.   


Picture this!

Seymour arbejder i en 1-hour fotofremkaldelses-forretning i et stort indkøbscenter. Han sætter en ære i at gøre sit arbejde så godt som muligt, og han nyder at betragte de forskellige typer fotografer, han stifter bekendtskab med. Der er den gamle dame, der kun tager billeder af sin kat, forsikringsmanden, der kun tager billeder af smadrede biler, og den lokale amatør-pornofotograf, der kun tager billeder af - nå ja, det giver vel sig selv. Men én kunde har fanget hans opmærksomhed mere end de andre. Familien Yorkin virker som den perfekte lille familie. Moderen Nina (danske Connie Nielsen), faderen Will (Michael Vartan) og deres lille søn Jake ser absolut lykkelige ud, og Seymour kan ikke lade være med at blive betaget af dem. Når de får fremkaldt billeder, tager han altid et sæt til sig selv, og når han kommer hjem, sidder han så i sin næsten tomme lejlighed og betragter billederne, mens han drømmer om at være en del af familien.
    Seymours besættelse stiger og bliver gradvist mere opslugende. Han begynder at overvåge familien, når han har fri, og det er hér, han opdager, at alt måske ikke er så lykkeligt, som han troede. Men det vil Seymour ikke bare sådan finde sig i.

One Hour Photo er en lille film om en lille mands store besættelse. Filmen begynder ganske forsigtigt. Det er klart fra starten, at Seymour er lidt "off", men stille og roligt bliver det klart, at der virkelig er noget grueligt galt med ham. Denne langsomme transformation er filmens trumfkort, for den ender som en åndeløst spændende thriller, uden at det er gået op for én, at der er sket et skift!

I hovedrollen som Seymour ses Robin Williams, og han er næsten ukendelig. Hans skøre gakkede væremåde er blot et minde, og tilbage er en iskold uberegnelig psykopat, der er så afdæmpet, at man nemt kunne komme til at give ham nøglerne til sin hoveddør, før man overhovedet opdagede, der var noget galt. Williams beviser, at han som en kamæleon er i stand til at påtage sig en hel ny personlighed, og resultatet er lige så imponerende som det er skræmmende. Williams burde have fået en Oscar-nominering.
    Det er også fornøjeligt at se Connie Nielsen i sådan en god lille film. Og selv om Michael Vartan (fra TV-serien Alias) må stå lidt i skyggen af de andre gode præstationer, så er han altid behagelig at se på.
David

Brugerne skriver om One Hour Photo:

Anmeldt af Mercy, Aarhus C 10. september 2020
Syg Sy!
Isnende portræt af en ensom og syg sjæl. Man lever fint med forudsigeligheden i eskaleringen. Robin Williams spiller med stor overbevisning.

Anmeldt af lookalot, København K 29. december 2018
Fotofyren
Vellavet gyser-drama - Robin Williams gør det rigtigt godt som den psykisk syge, forpinte fotofyr! Bestemt værd at se, men forvent ikke en opløftende filmoplevelse! Ps: spoiler: Connie Nielsen er fuldt påklædt i hele filmen!

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 10. april 2006
Sy "The Photo Guy"
Mr. Parrish arbejder i det lokale indkøbscenter og fremkalder kundernes film. Han er dygtig til sit arbejde og tager det meget højtideligt. For det er vigtigt for ham. MEGET vigtigt! Williams´ portræt af en knust sjæl er rystende uhyggeligt og tragisk, ligesom filmen i det hele taget er det. Dybt alvorlig filmkunst som lister sig ind på én, til at begynde med maskeret som grotesk komedie eller en ny variation over "stalker"-vinklen. Men det er slet ikke for sjov, det her. Det handler om ensomhed, sorg, bundløs smerte og for evigt tabt barndom. Det er hård kost, så forvent ikke at der denne gang gemmer sig et sødladent smil bag klovnemasken. For det gør der ikke!

Ret din egen anmeldelse af One Hour Photo - klik her

Start en debat om filmen One Hour Photo - klik her

Start en debat om denne udgave af One Hour Photo (BRUGT) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest