View from the Top:
Donna Jensen kommer fra trange kår, men ambitionerne om at blive en glamourøs international first class stewardesse er himmelhøje. Hun vil gøre hvad som helst for at opfylde sin store drøm, men der blæser kolde vinde på toppen, og vejen dertil er turbulent. Og den flyvefærdige miss Jensen får hurtigt nok at se til med skøre og besværlige passagerer, sleske chefer og kolleger, der bliver mere og mere misundelige...Oscarvinderen Gwyneth Paltrow (Shakespeare in Love) viser en helt ny side af sig selv i den ubetalelig komiske rolle som stewardessen Donna Jensen i denne højtravende og romantiske komedie, der også har så fine navne som Mike Myers (Austin Powers), Rob Lowe (The West Wing), Christina Applegate (Married with Children) på rollelisten. Take off for lattermusklerne!
Tekst fra pressemateriale
Specielt om denne udgivelse:
- A Journey from Within featurette (6 min)
- The Music featurette (3 min)
- Interviews med Gwyneth Paltrow, Christina Applegate, Kelly Preston, Mark Ruffalo og instruktøren Bruno Barreto
- Behind-the-scenes B-roll (9 min)
- Trailers: View from the Top, Boat Trips, The In-Laws, Taxi 3
|
Brugerne skriver om View from the Top:
|
Anmeldt af
CT, Vanløse |
16. marts 2011
|
|
Sky High |
|
Et lille sødt og uskyldigt komediedrama, der får fortalt en opløftende historie om drømmen om at blive stewardesse på første klasse - på langdistance-turene. For Donna bliver det en hård kamp. Er det det hele værd?
Jeg kan normalt ikke udstå Mike Myers, men her er han faktisk rigtig sjov som den skøre underviser, der aldrig selv fik lov til at opleve tjenerjobbet i skyerne.
Både Gwyneth Paltrow og Mark Ruffalo er gode til at holde det hele sådan lidt jordbundent, så deet hele ikke bliver alt for flyvsk. Se også Rob Lowe og en meget velvalgt Candice Bergen som den erfarne stewardesse med respekt for sit fag.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
16. juli 2008
|
|
Stewardesser |
|
Småsjovt fluff om Gwyneth Paltrow der arbejder sig op i verden som stewardesse. Ikke en historie der byder på de mest grænseoverskridende ting, men en sympatisk lille film om at tro på sig selv og følge drømmen osv. Og så er der masser af dejlige damer at kigge på undervejs! Kun blandingen af komedie og let hverdagsdrama lykkes ikke helt.
|
|
|