Udgivet 4. december 2000
af Columbia/TriStar
|
CDR10001
/
UPC# 5035822000131 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Columbia Pictures
-
1957
USA
-
Farve
-
162 min
|
 |
 
|
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
|
TV-system: PAL
|
Region:
|
|
Oprindelse: England |
|
|
Features: |
|
 |
Anamorphic (16:9) |
 |
Trailer |
|
Production Notes |
|
Music video |
 |
Documentary |
 |
Music score |
|
Commentary |
|
Fact track |
|
Interviews |
 |
Gallery |
|
Multi-angles |
 |
Cast & Crew |
|
Hidden Features |
|
Outtakes |
 |
DVD-Rom features |
|
Deleted scenes |
|
Antal plader: 2 |
|
Billedformat |
Lydformat |
Sprog |
Tekster |
Letterbox
|
DD 5.1
|
Engelsk Tysk
|
Dansk Engelsk
|
Aspect Ratio |
Kassette |
Pladetype |
Faste tekster |
2,35 : 1 |
Keep Case |
DVD9 |
Ingen
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
 |
Niels Ole |
 |
|
 |
David |
 |
|
 |
Hans Kr. |
 |
|
 |
Mogens |
 |
|
 |
Thomas |
 |
|
 |
Helle |
 |
|
 |
Hjalte |
 |
|
 |
Klaus |
 |
|
|
|
The Bridge on the River Kwai
Nu er det tid til et eventyr: Der var engang en lille purk ved navn Peter. Han havde en fantasi for to og elskede at digte historier. Når hans rare gamle mormor kom på besøg, blev hun sat til at nedfælde hans vældige fortællinger på skrift. Men en dag sagde mormor: “Av, jeg har ondt i hånden... så nu vil jeg fortælle dig en historie i stedet.” Så fortalte hun om modige mænd i krig, der byggede en bro over floden Kwai. Peter lyttede, så hans ører næsten vibrerede af spænding. Det var dog ikke fri fantasi, men derimod en prægtig film, fortalte mormor. Skæbnen ville, at næste dag havde selveste Broen over Floden Kwai repremiere i Regina-biografen, og lille Peter bekendtgjorde overfor sine forældre, at hans lykke ej ville komme, såfremt han ikke straks så denne åbenbaring. Farmand gav efter for plagerierne, og af sted gik turen til biografen. Dén aften i mørket på 8. række midt for oplevede lille Peter en magi, han aldrig havde set mage til før. Dermed blev hans fremtidige skæbne beseglet. Se, det var et RIGTIGT eventyr, og... (psst, kom nu til sagen - red.)... ahem... Mange Herrens år senere kan eventyr jo opleves på DVD eller andre medier - og dén udgivelse, undertegnede har set mest frem til, er den klassiker, som - i hvert fald ifølge eventyret - startede min altoverskyggende interesse for film.
David Lean-mesterværket - om den tilfangetagne, principfaste britiske Oberst Nicholson (Alec Guinnes, der vandt en Oscar for rollen) og hans stædige nervekrig mod den japanske Oberst Saito (Oscar-nominerede Sessue Hayakawa) om bygningen af en bro dybt inde i den burmesiske jungle samt den sideløbende historie om amerikaneren Shears (William Holden), der flygter fra fangelejrhelvedet og meget modvilligt sendes tilbage for at sprænge broen i luften - holder stadig i dag næsten et halvt århundrede efter sin premiere. Ikke mindst fordi personerne ikke er stereotype papfigurer som så ofte i 2. verdenskrigsdramaer fra den periode, men multi-lags karakterer på godt og ondt.
Peter J
Specielt om denne udgivelse:
Den aldrende 7-dobbelte Oscar-vinder har fået en behandling, der er en konge værdig. 2-disc udgaven er spækket med goodies. Disc 2 byder på en ny fremragende 53 min. retrospekt-dokumentar med interviews med nulevende crew-medlemmer fra optagelserne på Ceylon, der tog hele ni måneder. Selv om Lean døde i 1991, sidder hans assistent og hvisker hans navn med æresfrygt, når samtalen går på, hvor meget den store instruktør drev skuespillerne til vanvid. Kameraoperatøren husker bl.a., at filmens gigantiske klimaks nær var blevet fald istedet for knald, og rekvisitøren skærer stadig ansigter over en klam, våd oplevelse involverende tusinder af tissetrængende fugle! Den originale s/h featurette Rise & Fall of a Jungle Giant (6 min.) viser behind-the-scenes optagelser. En 16 min. universitetskortfilm introduceret af William Holden er på lydsiden en fæl gang akademisk bavl for tungnemme børnehaveklasser, men det tilgives selvfølgelig, når billederne består af spændende s/h klip fra indspilningen. På An Appreciation af John Milius fortæller manden i 8 min., hvor meget denne film betyder for ham (hey, stik lige min historie, John!). Endelig kan man fløjte med på den legendariske Colonel Bogey March i en flot 7 min. montage af plakater og lobby cards. Og for at ende med begyndelsen - jo, denne dejlige DVD er godt nok et eventyr af format!
Disc 1: Filmen
- Audio: Engelsk DD5.1 (+ tysk, fransk)
- Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, tysk, fransk, islandsk, polsk m.fl.
Special features:
- Isoleret musikscore
- Interaktiv quiz: Trivia Sabotage: Building the Bridge
- Maps & Military Strategy
Disc 2: Ekstramateriale
- Dokumentar: The Making of The Bridge on the River Kwai (ca. 53 minutter)
- 2 featurettes:
- The Rise and Fall of a Jungle Giant
- An Appreciation
- Original trailer
- USC kortfilm introduceret af William Holden
- Filmografier
- Fotogalleri
- Screensavers & Weblink
|
|
Brugerne skriver om Bridge on the River Kwai, The:
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
3. december 2009
|
|
Jeg giver en Kwaie-bajer? |
|
Der findes måsker ingen ære blandt tyve, men det er noget andet med fjender i krigstid. Det tror i det mindste Alec Guinness´ oberst Nicholson i ''Broen over floden Kwai''. Han insisterer på, at de japanske opsynsmænd behandler ham og hans soldater anstændigt i den smeltende varme burmesiske fangelejr. Men mens denne dygtige kommandant og ærkeengelske pragmatiker organiserer opførelsen af en jernbanebro for fjenden, er et hold amerikanere anført af major Shears (William Holden), på vej for at sprænge den i stumper og stykker.
Instruktøren David Lean får den maksimale ironi ud af den truende konflikt og sætter Guinness op som det tragiske modstykke til Holdens usentimentale amerikaner. Widescreenbilledet er smækhammerfyldt med detaljerede actionscener og perfekte kulisser. Men det er de tre ikoniske hovedrolleindehavere, der holder sammen på denne episke Anden Verdenskrigs film, den stive og traditionsbundne Guinness, den nonchalante og kyniske Holden, og Sussue Hayakawa er den japanske officer, der uafvidende kommer i klemme mellem to stærke viljer fra hver sin side af Atlanterhavet.
De afsluttende ødelæggelsesscener er med rette blevet rost for stuntarbejdet, koreografien og klipningen, men mest mindeværdig er dog stadig Malcolm Arnolds snurrige ´´The Colonel Bogey March´´, der bliver fløjtet af soldaterne.
|
|
|
Anmeldt af
vandelay, Ølstykke |
4. juli 2006
|
|
Leans andenbedste. |
|
Underholdende som bare fanden. Tommetyk britisk imperialisme, der skildrer heltemod og sindssyge i en farlig cocktail. En klassiker der tåler sammenligning med de bedste krigsfilm.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
7. februar 2005
|
|
Ideologi og realitet |
|
Et af David Leans gennemgående temaer var undersøgelsen af spændingsfeltet, der kan opstå i idealistens møde med virkeligheden. Her udforsker han det på baggrund af den brittiske officersklasses opfattelse af krigens væsen. Lean får givet et fint billede af det underliggende menneskesyn ved bl.a. at spejle oberst Nicholsons holdninger og handlinger i den amerikanske "major" Shears og japanske oberst Saitos holdninger. Konflikten er sat ind i en spændende og spektakulær krigshistorie om engelske krigsfanger, der bygger en bro under vanskelige forhold - for blot at se den saboteret. Filmen har ikke samme nerve, som Lawrence of Arabia.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
1. februar 2004
|
|
Tvetydig klassiker |
|
Helt uopslidelig krigs-klassiker om en kommandogruppe der sendes ind i Burma for at sprænge en strategisk vigtig bro i luften. Perfekt script og cast, samt massiv spænding fra start til slut gør, at denne film rangerer højt på listen over alle tiders krigsfilm! Derudover kan man efter behag tolke dens heroiske attitude eller en bitter antikrigsholdning frem fra fortællingen. Også det måske bedste eksempel nogensinde på en mammutfilm med ægte levende personligheder skrevet ind. Jeg påstår, at det er Leans bedste film!
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Bridge on the River Kwai, The - klik her
Deltag i debatten om
filmen
Bridge on the River Kwai, The - klik på "svar"
Forfatter |
Emne: Bridge on the River Kwai, The |
Thomas Aquinas
Se alle titler her
|
Sendt 2009/02/22 17:57:06
IP:
Logget
|
|
|
Broen over floden Kwai vs. Lawrence of Arabia
Hej Svend Erik! Hvordan kan det være, at du har så stor agtelse for "Lawrence of Arabia" og så relativt lidt til overs for "Bridge on the River Kwai"? Jeg synes, at det forholder sig lige omvendt! Var meget begejstret for "LOA" da jeg så den første gang, men mener at den mangler substans rent psykologisk og drukner i sin egen stil. Omvendt er "BOTRK" et stærkt karakterstudie OG en flot opsat mammutfilm. Sjovt at man kan opleve det så forskelligt! 
|
|
Svend Erik
|
Sendt 2009/02/25 09:46:47
IP:
Logget
|
|
|
Det har jeg ikke tænkt over...
... men min umiddelbare tilskyndelse er, at det kunne have noget med landskabet at gøre. Et af de elementer, der optager mig ved westernfilm, er instruktørens evne til at lade landskab og menneske spille samen og til at udtrykke holdninger og følelser gennem landskabsskildringen, samt ikke mindst, at lade publikum forstå hvilken indflydelse på menneskene de store landskaber har. (Min ekspressionistiske arv fra Murnau og Ford?). Det forekommer mig at Lean må have været mere optaget af dette aspekt i Lawrence end i Broen. Jeg er da helt bestemt faldet for det storladne i Lawrence. Jeg mener, skal det være stort, så lad det være stort. Filmformat og indhold har vist aldrig passet bedre sammen end i Lawrence. Se blot på "How the West was Won". Her har vi stort tænkt format, som blot aldrig fyldes ud, hvilket - i min fornemmelse for film - giver bagslag og gør produktet mindre end dets enkelte dele. I øvrigt vil jeg da give dig ret i, at Lean tegner et klarere psykologisk billede i Broen end i Lawrence, og at vi måske aldrig helt lærer bevæggrundene for O'Tooles figur at kende. Holder det ikke Lawrence lidt mere åben end Nicholson for os? I øvrigt er jeg også lidt optaget af det menneskesyn, der tillod de øvre klasser at handle politisk hen over hovedet på masserne og især soldaterne under første verdenskrig. Jvfr. Paths of Glory.
|
|
Thomas Aquinas
|
Sendt 2009/02/25 20:05:43
IP:
Logget
|
|
|
Det "Leanske" problem
Jeg er glad for at høre, at du også ser Nicholson som en stærkere tegnet karakter end Lawrence! - og han er endda fiktiv! Og kan sagtens følge dig i din henvisning til landskab kontra enkeltmenneske. På "How the West was won" er vi helt enige - et godt (eller er det dårligt?) eksempel på, hvordan man kan smide indholdet væk til fordel for formen (som jo ikke engang i sig selv har ret meget at byde på). M.h.t. Lean så har jeg bare for mange år siden, inden jeg rigtigt forstod mig på hans produktion, fulgt med i diskursen omkring hans påståede manglende substans efterhånden som han fik stadigt flere penge at gøre godt med. Men det er først fornyligt, at jeg er begyndt at få øjnene op for hvad det er der ligger i kritikken. "Dr. Zhivago" er et andet eksempel på denne indbyggede konflikt i hans livsværk. Men jeg overvejer at hente "Lawrence" tilbage på reolen. Så må vi jo se, om jeg kan fælde en "endelig" dom?!?
|
|
|
Start en debat om denne udgave af Bridge on the River Kwai, The (2-disc) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|