An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Passion of the Christ,    The  (DVD) Passion of the Christ, The

af Scanbox DVD6304 / UPC# 5706102363047

Passion of the Christ,    The  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Denne vare føres
ikke i Laserdisken.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. Icon Productions - 2004
USA - Farve - 127 min
Ønskeliste
Drama
Filmens specifikationer
Original titel: Passion of the Christ, The
Instruktør: Mel Gibson
Medvirkende:
Jesus  Jim Caviezel
Magdalene  Monica Bellucci
Claudia Procles  Claudia Gerini
Mary  Maia Morgenstern
Dismas  Sergio Rubini
Annas  Toni Bertorelli
Malchus  Roberto Bestazzoni
Gesmas  Francesco Cabras
Cassius  Giovanni Capalbo
Satan  Rosalinda Celentano
Vis alle medvirkende...
Stikord: Historisk
Bibelsk
Religion / Kirke / Gud
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Trailer
Production Notes Music video
Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
DTS 5.1
Hebræisk
Dansk
Norsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 62

Gennemsnit: 9.2 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

David

Passion of the Christ, The:

The Passion of The Christ var fra starten dømt til at blive kontroversiel. Allerede før Mel Gibson for flere år siden annoncerede, at han ville lave en film om Jesus, begyndte de religiøse grupper at røre på sig. Der var masser af demonstrationer, og filmen blev fordømt, før den overhovedet var blevet lavet! Nu, efter premieren, hvor folk har opdaget, at den ikke udstiller Jesus som f.eks. Martin Scorseses The Last Temptation of Christ, bliver filmen til gengæld lovprist for at være så tro mod historien. Den har på nuværende tidspunkt indtjent over $300 millioner i biograferne bare i USA. Filmen er et hit, derom hersker der ingen tvivl, men er den i virkeligheden noget værd...?

The Passion of The Christ er en meget kontant visualisering af de sidste 12 timer af Jesu liv. Jesus bliver fanget, han bliver pisket, og så bliver han dømt til korsfæstelse. Derefter bliver han sat til at bære sit eget kors op til den bjergtop, hvor han skal korsfæstes, så bliver han smækket op på korset, og så dør han. Det er den historie, filmen fortæller, hverken mere eller mindre. Der er ikke nogle side-historier i filmen, man ser ikke noget om, hvordan Jesus har rørt en masse menneskers liv, eller om, hvilken slags person han måske var. Intet. Der er en lille håndfuld meget korte klip, der viser tidligere begivenheder i hans liv, men de er så korte, at de ikke når at give indblik i noget som helst.
     Der er ikke gjort noget forsøg på at beskrive miljøet eller den politiske situation. Der bliver ikke reflekteret over nogle af begivenhederne. Historien bliver ikke sat ind i et større perspektiv. I Gibsons fortolkning bliver historien om Jesus reduceret til historien om en mand, der får pisk. Og hvorfor gør han så det? Hvorfor finder han sig i den behandling, hvad er det han vil opnå? For at sige det lidt groft: Hvis man ikke har læst bogen bag filmen, så har man ingen anelse om, hvad det er, der foregår!
     Jesus bliver taget til fange 10 minutter inde i filmen, og straks begynder hans vogtere at slå på ham. Og det gør de så resten af filmen. Det er NOGET af en tur, han kommer igennem. Han bliver simpelthen pisket og mishandlet i næsten 2 timer. Han bliver pisket så meget, at kødet hænger i trævler på hans ryg, og når de er færdige med hans ryg, så vender de ham om og fortsætter på den anden side.

Men, for at sige det lige ud: Det rører mig ikke en meter!

Det er fordi, jeg ikke kender den person, filmen handler om. Jeg kender historien om Jesus, men den inkarnation af ham, der har den centrale plads i filmen, kender jeg ikke.

The Passion of the Christ er henvendt til folk, der allerede kender historien om Jesus og egentlig bare ønsker at få nogle billeder på ordene. Er man kritisk over for historien og kristendommen som helhed, så er man bedre tjent med at se en film som Monty Python’s Life of Brian i stedet. Der er mere gods i den. Men det er min ydmyge mening. Jeg anbefaler alligevel, at man ser filmen. Døm selv.

Under alle omstændigheder tror jeg, at The Passion of the Christ vil gå over i filmhistorien og blive husket i meget lang tid. Den vil komme til at betyde noget for en masse mennesker. Alene derfor bør man se filmen.
David

Specielt om denne udgivelse:

  • Audio: Hebræisk DD5.1 / DTS5.1
  • Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk
  • Indeholder ingen special features

Brugerne skriver om Passion of the Christ, The:

Anmeldt af Det Burde Være forbudt At Sælge VHS :) Og Snart Dvd'er, Aalborg SØ 12. januar 2018
Passion of the Christ Vs Jesus of Nazareth
Har man set Jesus of Nazareth som er en mini serie så fortæller passion of the Christ ikke ret meget om Jesus liv da hele handlingen er fokuseret på korsfæstelsen
Jeg foretrækker personligt Jesus of Nazareth

Anmeldt af Philippe Engelstoft, Tørring 23. marts 2015
The Passion of the christ
Et kæmpe forrygende mesterværk af Mel Gibson han kan bare det der med at lave film Gibson du klare ærterne . Man behøves ikke at være religiøs bare for at se den ja man kan også være ikke religiøs det jo fordi han er kendt for at lave sådan nogen brutale voldsomme film han går jo meget op i detaljer han har talent . MEL GIBSON du er en ener

Anmeldt af richthofen, Valby 8. september 2010
Budskabet
er mig ligegyldig. Jeg har det rigtig svært med religion og budskaberne. Tro er, efter min mening, og nu bliver det bombastisk, lide respektløst og jeg støder nok nogle mennesker, tåbelig! Det er for nemt at putte livet ind i sådan en nem og komfortabel, enkel boks. I mit verdensbillede og når jeg studere universet forsvinder al religiøs relevans. Som en dug for solen. Fuldstændig. Universet er så grundlæggende mindblowing, og religion er så grundlæggende åbenlyst menneskeskabt, så lille lille bitte og komplet ligegyldig, i forhold til det univers vores lille bitte planet baner rundt i.

Så filmen er, som alle andre religiøse film (om jesus, moses osv) mig ligegyldig. Tro er tåbelig, lige som denne her film! Det var med stor anstrengelse og rulle øjne, jeg kom igennem den. Lidt ligesom en halv time på God tv.

Anmeldt af Nikolaj Barnholdt, Helsingør 14. december 2008
fed film
dette er en god og fed film, skal ses

Anmeldt af Monkeyman, København S 19. oktober 2007
Kristen Propoganda
Åh hvilken smerte herren Jesus Kristus ulevede, og han døde for vore synder og bla bla bla.... The Passion of the Christ er en film der prøver at få flere tilhængere til den kristne tro, og den dybt katolske instruktør Mel gibson er den rette fanatiker til at lave sådan en film. Jeg selv er 110% ateist, og syntes at beretningen om den såkaldte messias er total ligegyldig, men sikkert godt for de hungertroende mennesker. Men selve filmen er flot filmet og scenen hvor Jesus bliver pisket er aldeles ikke for sarte sjæle og små børn, men selv om filmen rummer kvaliteter, så forbliver den i mine øjne en gang Kristen Propoganda. GUD FADER BEVARES!

Anmeldt af Jan, Viborg 30. juli 2007
Han blev knust for vores synder
Denne film skylder alle sig selv at se

Anmeldt af windfeldt, Nørresundby 8. juli 2007
lidelsen.
Lidelsen føler vi på egen krop når jesus først piskes og tortureres og til sidst bliver sømmet fast på sit kors og udånder.
Det er hele filmens historie, og hvor stor og genial den ide end havde været på papiret så er det min klare overbevisning at den skulle havde blevet på papiret for den er skidt udført.

Det tekniske og den billedmægsige side er flotte ingen tvivl om det men det dækker ikke over, at det er meget skidt udført og den er utrolig klam den tjener ikke noget som helst formål.

Anmeldt af Jesper Nicolaj Christiansen, København S 18. april 2007
Verdens bedste film?
David har skrevet en fantastisk rammende anmeldelse af The Passion of the Christ. Jeg er enig et langt stykke hen af vejen. Men jeg er dog uenig. Jeg tror Mel Gibsons primære formål med filmen har været at skildre at Jesus bar vores synder. At han døde for os. At han gennemgik al den smerte og alle de lidelser for vores skyld. Det lyder frelst, jeg ved det.
Vi kender alle sammen grundhistorien. Jesus blev korsfæstet for vores skyld. Så vi kunne forlade vores skyld. Han bar vores synder. I "The Passion of the Christ" følger vi Jesus i de 12 sidste timer i hans liv. Og i den tid bliver han gang på gang, uskyldigt, slået, sparket, pisket, forrådt. Og alt det tilgiver han. Jeg tror den er det budskab som Mel Gibson ville have os til at tage med os hjem. At det var et ofre.
Jeg er kender ikke så meget til Jesus. Men forstår godt karakteren i filmen, og hvorfor han handler som han gør. Filmen rører mig, dybt. At et andet menneske (og i denne film bliver han portrætteret som et menneske) er i stand til at tilgive så meget, gennemgå så meget lidelse og så stadigvæk have kærlighed, det rører mig. At den kærlighed, som er det centrale i Kristendommen, bliver skildret så håndgribeligt rører mig rigtig dybt. For mig er denne film en fast påske tradition, ligesom "It's a wonderful life" er en fast julefilm og "Ivanhoe" er en fast nytsårfilm.
Det er en velfortalt smuk historie, med et gribende soundtrack (det bedste i lang tid) og godt skuespil.
Om du er kristen eller muslim eller ateist, så bør du se denne film.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 4. april 2007
Passionen i højsædet
Passionen og lidelsen er i højsædet i Mel Gibsons film om Jesus' sidste dag, Det er et meget flot periodestykke. Vist er filmen voldelig og blodig, men det virker ikke unaturligt emnet taget i betragtning. Man kan sige at alle tidligere filmatiseringer af samme historie været for pæne og Bamses Billedbogs-agtige. Mel Gibson er en seriøs filmmager, den kunstneriske dimension er gennemført. Egentlig er det en forfærdelig historie, men den skal fortælles og den skal ses, hvis man ellers kan klare mosten. Man kan klart se sammenhængen med både Braveheart og Apocalypto.

Anmeldt af Holliday, Aalborg 24. februar 2007
Splatter der batter
Hvem skulle ha' trodet, at årets splatterfilm havde en superstar i hovederollen der får selv Freddy Krüger, Jason og Michael Meyers til at blegne?

Overordnet set, har har lidt svært ved at vuderer filmen, da jeg ikke er kristen, så det ophøjet budksab og selve fablen, er mig lidt ligegyldig og der med mister filmen en hvis pondus.

Fortrækker dog stadig at finde Life of Brian frem og er taknemlig for at Pyton drengene lavede en film og ikke en håndfuld tegninger.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 22. februar 2007
Så er der vold...
Når vold skildres uden at blive sat op mod noget som helst, ender det i ren ligegyldighed. Sådan går det da også for Mel Gibson, der tilsyneladende ikke rigtigt har noget budskab, selvom han fik fornærmet nogle jøder og et par teologer. Der er mange andre skildringer af Jesu lidelse man kan tage fat på med større udbytte.

Anmeldt af CT, Vanløse 20. januar 2007
Endelig en special edition
Nej, her er ingen antisemitisme. Ifølge de mest troværdige beretninger om Jesu liv - de fire evangelier i Det Nye Testamente - så blev Jesus forfulgt og forhadt af det jødiske præsteskab. Det må med i en fremstilling af lidelseshistorien. Men romerne vasker hænder og andre ser stiltiende på. Ingen protesterede, da Jesus blev korsfæstet, selv hans nærmeste løb deres vej. Så han hænger der alene, som et grotesk syn. Og tror man Det Nye Testamentes forståelse af hans død, så var det ultimativt Gud selv, der førte kniven. For at frelse verden...

nå, men lad det nu ligge...jeg er i hvert fald glad for denne fortolkning af Jesu liv. I Gibsons film er Jesus langt fra den romantiserede, ophøjede ikon-agtige Jesus, som er blevet fremstillet i andre film, hvor han nærmest svæver gennem filmen uden at røre jorden. Hvor der er et lysskær omkring ham i hveranden scene.

Den aura er pillet af Jesus i The Passion, hvor han først og fremmest er kød og blod. Et menneske som os. Vi kommer helt tæt på ham, ser hans forpinte ansigt, ser tingene fra hans synsvinkel, og så taler han aramæisk og ikke engelsk med en eller anden texansk eller højadelig britisk accent, og det gør filmen mere autentisk.

Der er også mange flashbacks som giver dybde til Jesu offer. Her ser vi Jesus i korte samtaler med disciplene, hvor han forklarer meningen med, at han skal korsfæstes.

Og Satan som bifigur er genialt. Den tvekønnede Djævel, der lusker rundt i baggrunden i sin sorte kappe. Han er der fra første scene i Getsemane have, hvor han udfordrende og spottende frister Jesus: “Ingen kan bære denne byrde. Ingen.”

Men det kunne han.

Anmeldt af Kalle Marx, Esbjerg 24. september 2006
Den nemme løsning
Mel Gibson anvender de mest nederdrægtige midler til at formidle sit personlige budskab, der emmer af hans egen religiøse overbevisning og antisemitisme. Han bruger voldsomme og blodige scener til at skabe sympatien for den lidende Jesus, i stedet for oprigtig udvikling og personskildring. Gibson er overfladisk og lader volden tale for sig selv. Selvfølgelig ville denne film være kontroversiel: Det gælder bare om at vælge det rette emne og så ellers køre det igennem kødhakkeren. Når det er sagt er filmen faktisk godt lavet, men selvom det er længe siden jeg har set den, har jeg ingen overdrevet lyst til at se den igen.

Anmeldt af Rasmus, Aalborg SØ 20. juli 2005
Gibson og Jesus
Hvad enten man kan lide denne film eller ej, så vil den gøre et stort indtryk på én. Det er mere end man kan sige om de fleste film idag. Alene derfor er Passion of the Christ værd at se. Dertil kommer, at historien, den fortæller, er så vigtig en del af vestlig, kristen kultur, at folk burde se filmen.

Ser man bort fra disse overordnede observationer, så er der faktisk tale om en ganske god film, som er flot lavet. Gibson går måske lidt over gevind med splatter-effekterne, men ikke nok til at det ødelægger filmen. Hvad angår Gibson, så fortjener han stor ros for, at han valgte at gøre brug af de sprog, som rent faktisk blev talt i området på Jesus' tid. Det ville simpelthen virke for åndsvagt, hvis de talte engelsk.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 30. maj 2005
Stærk oplevelse
Jeg ved ikke rigtigt hvilke forventninger jeg havde til denne film. Har altid været meget grebet af Zeffirelli´s tv-serie fra 1977, som efter min mening er en af de mest uddybende og gribende om Jesu Kristi liv. Så det er lidt med den i baghovedet, at jeg forholder mig til Gibsons film. Der er kun én overordnet ting at sige: den er utrolig stærk og vedkommende, og det interesserer mig ikke en fløjtende fis hvad religionshistorikere, ortodokse katolikker, ditto jøder eller muslimer kan få ud af denne film, og endnu mindre hvordan de vil forklare den. Den er efter min mening en beretning om en menneskehed der forspildte den eneste chance den nogensinde har haft for frelse. Jeg mener: hvor er Gud henne i "Dagens Danmark"?! På den måde er det en af de sørgeligste film der er lavet. Omvendt så rummer den også et håb (selvom Gibson kun bruger to billeder på genopstandelsen), og jeg synes at den visse steder er direkte smuk. Desværre bliver det lidt for meget, og her tænker jeg ikke på blod, sved og tårer, men derimod at Gibson har fravalgt at hvile på de vigtige begivenheder som disciplene oplevede. Der er sporadiske øjeblikke, men det tager aldrig rigtigt form. Derfor bliver oplevelsen lidt sprængt, men filmen er helt klart utroligt seværdig. Ydermere er der ingen tvivl (i MIT sind ihvertfald) om, at man næppe kan kalde dette spekulation. Det er en historie om hvor meget smerte mennesker påfører hinanden, og har gjort i 2000 år, men også om at det åbenbart er nødvendigt, før den begynder at erkende nogetsomhelst. Tragisk, men tilsyneladende er volden det eneste sprog mennesket forstår. Ser man filmen i dét lys, er det en rystende oplevelse. Filmen står da nøgen og ligeså hudløs som Kristus-figuren.

Anmeldt af Pinhead, Herning 11. april 2005
Vildt god !!!!!!!!!!!!!
Jeg så den for et halvt år siden, og har set den mange gange siden.
Jeg er kristen, og selvom jeg kun er 13 år kunne jeg nemt klare at se den. En af mine venner har også set den, selvom han kun er 14 år. Det kommer ikke altid an på alderen, for nogle voksne syntes at det ikke er noget at se på. Dette er nok den mest stærke film om Jesus der er lavet. Vildt godt lavet!
Se den iser, hvis du har hørt om nogle af de mange mirakler han gjorde!!!!!

Anmeldt af ch, Odense C 10. november 2004
Ikke for sarte sjæle
Jeg forstår godt, at der er delte meninger om denne film.
Jeg hører til dem, som synes det er en fremragende film, selvom
scenen, hvor Jesus bliver slået på er rædselsfuld. Jeg var glad for,
der ikke var mange i biografen den dag, for sjældent eller aldrig har en film fået mine øjne til at løbe så meget i vand. Man ser ikke mange
af Jesus helbredelser, men man fornemmer instruktørens forsøg på at
genskabe datidens hændelser og stemning ved f.eks at bruge originalsprog. Filmen er meget barsk, Texas Chainsaw Massacre er
nærmest en familiefilm ved siden af, men den er storslået ligesom
den fremragende musik. King of Kings fra 1961 er og bliver dog min
yndlingsfilm om Jesus liv.

Anmeldt af Klaes, København N 9. november 2004
splittet fornemmelse
Denne meget kontroversielle film, er jo som bekendt blevet et "must" filmen skal ses, og man skal have en mening derom.
For mig, var det efter at have set filmen ikke svært at samle indtrykkene..den er simpelthen for malende, hvis man ikke er ortodoks katolik som Mel Gibson selv, og man derfor befinder sig i en ekstase filmen igennem, skal man have en ret så god mave, for at forhindre, at det hele ikke lige vender sig engang.
Jeg giver dog en stjerne for casting af djævelen, skuespillerinden (hvis navn jeg har glemt) virket utroligt overbevisende som det tvekønnet, skræmmende væsen, Mel Gibson da også havde intentioner om at skabe.
Se den og dan´selv din egen mening
Se den og

ingen ekstramateriale....det STINKER


Anmeldt af Sanne, Kolding 26. oktober 2004
Fantastisk film
The Passion Of Christ er en fremragende film, der skildre de sidste, meget barske, 12 timer i Jesus liv.
Rigtigt, den er ikke for børn, men der fra og til at mene det er spild af tid at se den,, er langt.
Troende eller ej, så berører filmen en.

Anmeldt af janm, København K 21. september 2004
Ulækkert og ikke for børn!
Egentlig spild af to gode timer. Alt for voldsomt og ligegyldigt tortur, da det er det eneste filmen drejer sig om.
Absolut ingen skildring af personen Jesus og menneskene omkring ham.
Så hvis du ikke ligefrem er præst og elsker S/M, så slå over på bamses billedbog.

Ret din egen anmeldelse af Passion of the Christ, The - klik her

Deltag i debatten om filmen Passion of the Christ, The - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Passion of the Christ, The
Extract

Passion of the Christ, The: Definitive   Edition (2-disc) Passion of the Christ,    The (BRUGT)
Se alle titler her
Sendt 2010/09/08 19:21:26 IP: Logget Svar...

Von Richthofen og kristendommen

Baron Manfred Von Richthofen har det tilsyneladende ikke godt med film med kristne temaer, som denne Passion of the Christ og The Book of Eli, de får bundkarakterer hos ham
richthofen

Sendt 2010/09/09 13:20:08 IP: Logget Svar...

Jeps Extract

You got it!

Jeg skal kæmpe med mig selv for ikke at blive nedladende over for tro. Hvor politisk ukorrekt og uhøfligt det så end er.

Deltag i debatten om denne udgave af Passion of the Christ, The - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Passion of the Christ, The
Klaes


  Se varen her
Sendt 2004/11/10 12:48:59 IP: Logget Svar...

genskabe datidens hændelser?

vær nu en smule realistisk. det kan godt være man havde intentioner om, at genskabe datidens hændelser, men i Jesu samtid, havde man vel ikke mere blod i kroppen, end man har i dag. Hvis det foregik på den i filmen, skildret facon, ville jesus være død inden korset.... dette er og bliver en film for fanatikkere!
Nic

Sendt 2005/02/10 13:09:48 IP: Logget Svar...

absolut ikke enig

Jeg vil sige til Klaus at jeg absolut ikke er enig! Jeg synes det er en fantastisk film som spiller på alle følelsesregistre! Så filmen, og var solgt fra første øjeblik. For mig er en god film én der rører mig på den ene eller anden måde! Og det gør denne film så absolut! Ydermere er det de flotteste mest fantastiske billeder jeg længe har set på film. Den er stærk, hård og til tider frastødende! Den rørte mig i det inderste på trods af at jeg ikke er det mindste kristen. Jeg synes det er den hårdeste film jeg til dags dato har set! Kan kun sige SE DEN - SE DEN - SE DEN!

Men men men - til Klaus vil jeg sige: Gudskelov har vi alle foskellige meninger!
Klaes

Sendt 2005/02/13 00:03:18 IP: Logget Svar...

RE: Absolut ikke enig

Nu var min kritik jo primært rettet mod historieskildringen og ikke det billedlige; hvor i Det Nye Testamente står det f.eks. at Herodes er en utrolig feminim mand med et harem af både mænd og kvinder? og hvorfor tør Mel gibson ikke gå mere i dybden med forholdet til Maria Magdalaine? - Svar: filmen er for ortodokse katolikker som Gibson selv!

Og nu da Nic taler om det billedlige - Minder den for mig, at se mest om en raffineret og to timer lang splatterfilm!

Men hey vi er jo bare uenige




Sendt 2007/04/18 23:34:51 IP: Logget Svar...

Mel

Jeg er nu rimelig sikker på Mel er Romersk Katolsk. Ikke ortodok katolsk.
Og jeg er ikke helt klar over hvad du mener med at Mel Gibson ikke tør gå nærmere ind i forholdet til Maria Magdalene. Jesus redder hende fra at blive stenet, (som vist i filmen). Alt det andet pjat er noget Dan Brown har fundet på. Jeg vil nødig sættes i bås, og slet ikke som fanatiker, men jeg holder meget af denne film for sit budskab om kærlighed. Ikke mand og kvinde i mellem (og det er heller ikke den kærlighed som Jesus snakker om i Det Nye Testamente) men næstekærligheden.
Vi kan godt blive enige om at der er brugt meget blod. Og det er grusomt. Men det er meningen at vi skal forstå at han led for os. Det kan man så vælge at tro på eller lade være. Men det er hvad Gibson forsøger at fortælle, og hvis man ikke forstår den del af budskabbet i filmen, så bliver det ulækkert og ligegyldigt.
Herodes er skildret, jo, jeg giver dig ret, lige lovligt frimodigt. Men Pilatus er også skildret frimodigt. Men fantastisk. De fleste danskere kender ham kun fra trobekendelsen "pint og plaget under Pontius Pilatus. Her får vi for første gang (det står også i Det Nye Testamente mellem linjerne) set hvilket dilemma manden stod i.
Mht. Jøderne, så har der været ballade. Jeg ved ikke hvad Mel har sagt og ikke har sagt, men som skrevet andensteds på denne side, så står der i biblen at Ypperpræsterne ikke synes Jesus var det fedeste Homie. Jeg synes det er hyklerisk (tør man sige typisk?) at Jøder føler sig forfulgt. I historisk lys kan jeg godt se hvorfor. Men det bliver også brugt som en kærkommen undskyldning til at drage opmærksomhed til dem selv. Skaber denne film et had til Jøder som en race, er den anti-semetisk? Dele af Ypperpræsterne vil ikke være med og forlader templet i protest. De kan godt se det er et justitsmord. Og så skal vi lige huske på at alle i den film (på nær romerne) er jøder.
Man kan spørger sig selv om den stort set blev forbigået ved Oscar uddelingen (300 mill i BO for en independent film, hvornår er det sidst sket?) fordi så mange Jøder sidder på de tunge poster. Eller er det også anti-semetisk?
Karina

Sendt 2007/04/19 19:59:13 IP: Logget Svar...

Historisk korrekt eller...

Jeg vil gerne lige indskyde, at det nu ikke er Dan Brown, der har fundet på det med Jesus og Maria Magdelene. Der er en del indicier, der taler for, at de godt kunne have været mand og kone. Men man kan vel argumentere for, at bibelen ikke handler om historisk korrekthed, men om at få et budskab igennem. Og det samme må vel så gælde for denne film - som jeg i øvrigt ikke har set. Den ser alt for blodig ud for mig :-/
Uden at ville sige noget om jøder generelt, så er det nu vanskeligt, at man aldrig må fremstille det jødiske folk i et dårligt lys uden at blive kaldt antisemitisk. Må man så heller ikke lave film, hvor tyskerne eller russerne eller vikingerne er skurke...? Alt efter hvilken historie man vil fortælle, vil der generelt altid være nogen, man er oppe imod, og så kan man næppe være politisk korrekt, hvis spændingskurven skal holde.
Løvehjerte

Sendt 2007/04/20 17:58:22 IP: Logget Svar...

Dan Brown

Dan Brown fandt selvfølgelig ikke på det, men han var helt klart manden der såede frøet i folks bevidsthed. Et frø der er sået helt uden bevis. Det er en lang diskussion, som vi ikke nødvendigvis skal tage her, men det er vigtigt at understrege at "Da Vinci Koden" er fiktion. Dan Brown har hentet forskellige teorier rundt omkring og (mesterligt) smeltet dem sammen til teorien som vi alle elsker, nemlig konspirationsteorien. Der er så svært at forstå at Jesus er Gud, det er så nemt at se ham som en mand. Der skal ikke så meget til for at få os til at vakle, fordi vi står allerede og rokker. Men det er igen vigtigt at slå fast at det er fiktion. I 2000 år (sådan cirka) har folk forsøgt at bevise at Jesus ikke fandtes eller han ikke var den som biblen siger han var. Endnu er ingen kommet tæt på. Nok om det.
Og du har ret, Biblen handler om at få et budskab igennem, ligeledes handler "The Passion of the Christ" om nøjagtig det samme. Det er ikke en dokumentar om Jesus sidste 12 timer på jorden. Det er Mel Gibsons version. Og en fandens god version, hvis du spørger mig.
Thomas Aquinas

Sendt 2007/04/20 18:04:56 IP: Logget Svar...

Om Dan Brown og andet

Hmm, lidt svært ikke at bidrage til diskussionen selvom det strengt taget ikke drejer sig om Gibsons film.
Jeg vil da gerne sige, at jeg også synes det er ret problematisk - for at sige det mildt - at Browns bog er solgt som fakta. De få fakta han faktisk skriver om i romanen er slet ikke nye opdagelser, som nogen har prøvet at bilde et næsten ukritisk publikum ind, men viden som folk med bare et minimum af kendskab til teologi eller kristendommen vil kende til. Det fortæller jo bare, at alt hvad der er helligt i denne verden skal gøres enten til grin, fuskes med eller aflives. Og nu vil ateisterne også have fjernet troen fra verden og har ligefrem erklæret krig mod religionen fordi "den fylder for meget i det offentlige rum". Har man hørt magen til idioti? Jeg har ikke. Nok om det.
M.h.t. "Da Vinci Mysteriet" - hold kæft, en stinker af en bog! Håber at filmen er bedre.
Karina

Sendt 2007/04/20 21:27:53 IP: Logget Svar...

Det kræver stor selvbeherskelse

ikke at hoppe videre i denne debat. Som både historie- og kristendomslærer gør det næsten ondt... men al erfaring viser, at en debat på skrift ikke yder en sådan diskussion ære, så... Jeg synes personligt, at Dan Brown er ok underholdning, og det er da en interessant tanke, han har startet. At det så er blevet til sandheden er jo lige så tragisk, som alle de andre sandheder vi dagligt bliver overbevist om. Jeg må bare gentage, at enhver film må ses som et subjektivt udtryk for nogle menneskers meninger om dette og hint, og det kan man så tage stilling til eller lade være. I virkelighedens verden er der vel uhyre få, som rent faktisk har beviselige sandheder på ret mange af livets store spørgsmål.
Holliday

Sendt 2007/04/20 22:04:17 IP: Logget Svar...

Ang. det hellige og aflivningen af samme

Så har jeg mere end svært ved at se, hvorfor det tilsyneladen er beslægtet med så stor en problematik at gøre grin med det der er helligt?
Thomas Aquinas

Sendt 2007/04/20 23:57:42 IP: Logget Svar...

At gøre grin med det hellige...

...er ikke problematisk, når vi taler eks. Monty Python og lignende. Men når man prøver at bedrive pseudovidenskab som man kan sige at Brown gør ved at skrive dén bog - som er udmærket hængekøjelæsning og så heller ikke mere - så er det ikke iorden. Han ved jo bedre og ta´r derfor folk i r.... ved at sende den ud. Jeg mener bare, at det er så tidstypisk at alt skal være genstand for potentiel latterliggørelse eller omskrivning for at tjene det ene eller andet formål. Og så handler det jo ikke om hvorvidt Jesus Kristus har levet eller ej, om han var Guds Søn eller ej, og om han kom for at tage menneskenes synder på sig o.s.v. Det er da indlysende, at den katolske kirke har gjort alt for at fastholde magten over sjælene igennem tiden, men det ændrer vel ikke ved, at evangelierne på deres egne betingelser kan have noget at sige os idag. Jeg er ikke kristen (alene dét at jeg er nødt til at skrive det for at virke troværdig fortæller vel noget om tidsånden?!), men mener alligevel at man skal have en vis ærbødighed over for det overleverede når man vælger at beskæftige sig seriøst med det! Og det er Gibsons film vel et godt udtryk for. Alle har ihvertfald en mening om den. Så for min skyld kan han godt lave nogle flere religiøse film. Men jeg læser ikke mere af Dan Brown. Han ka´ jo ikke engang skrive! Det er intet andet end en hæftet kioskroman som blev bundet ind og solgt i millioner af eksemplarer. Tillykke til Brown og arvingerne, men næringsværdien er lig nul.
Holliday

Sendt 2007/04/21 10:33:06 IP: Logget Svar...

Aha?

Her står jeg af. Du er I din gode ret til at mene, hvad der er i orden og hvad der ikke er. Men jeg er personlig mere end træt af, at visse ting er ophøjet til at være okay og andre ikke er. Pythons film om Jesus vækkede et stort folkelig krav jorden rundt, om den skulle boykottes og det var en fornærmelse mod Kristus og troende generelt da den kom frem. Hvorfor er deres følelser mod filmen ikke lige så berettiget? Det samme kan siges om Scorsese og Gibsons...og selvfølgelig Da Vinci. Ang. potentiel latterliggørelse så er det sjovt, at det altid skal kobles på tro og religion når dette bliver udstillet i et lys de ikke selv kan li'. Jeg kommer oprindeligt fra en jysk landsby og syn's at Polle fra Snave er en dyb fornærmelse mod det lille lokalsamfund og mig. Det samme mener jeg om vittigheder om sports idioter, folk der er rødhåret, tykke og tynde, og homo film om landets statsminister, men hvem respekter dette?

Om Dan Brown kan skrive eller ej og han godt ved at han tar' folk i røven syn's jeg er et udtryk for overdreven arrogance overfor de mennesker der har læst bogen og finder den både interessant og spændende. Jeg gør personligt ikke, men kender mennesker der både er klogere og mere belæst end jeg er som gør. Kvalitet har intet med ytringsfrihed at gøre, tvært i mod

Ang. Religion. Så finder jeg det yderst problematisk, at der er nogen personer der mener at fordi de har lavet en fælles klub, har patent på at tolke noget der er blevet nedfældet for mange tusinde år siden. Der ud over: Så lang tid religion i alle dens afskygninger bruges til undertrykkelse, diskrimination, folkemord, og politisk indflydelse og som spejl for hvad man må og ikke må mene i et oplyst samfund, som ellers er bygget på demokratiske love og ikke hvad der er nedfældet i en forløber for en Harry Potter bog, og jeg som privat person ikke kan undgå at blive antastet på gaden eller i mit private hjem og får at vide, at hvis jeg ikke lytter efter er jeg dømt til undergang. Så vil religion placerer i skudlinien for hvem der end har lyst til at ytre sig her om. Dan Brown, Muhammed tegninger eller en fordrukken Mel Gibson
Thomas Aquinas

Sendt 2007/04/21 11:59:02 IP: Logget Svar...

Jeg gi´r dig helt ret i...

...at religionens realhistoriske undertrykkelse selv har muliggjort at plattenslagere og udygtige forfattere har kunnet gøre hvad de ville for yderligere at sparke den ned i skidtet. Det er Dan Brown jo et godt udtryk for, så jeg kan ikke være mere enig. Og jeg kender også adskillige der sætter megen pris på romanen, og som jeg ellers betragter som indsigtfulde og begavede mennesker. Så dér står du ikke alene. Og lad mig lige understrege, at jeg bestemt heller ikke ser noget korrelativt forhold mellem kvalitet og ytringsfrihed. Se bare hvor meget dårlig litteratur der bliver udsendt! Hvorvidt jeg er overlegen arrogant i at mene at bogen er noget litterært lort, overlader jeg til dig at bedømme. Du har tilsyneladende truffet din beslutning! Om man kan kalde kristendommen for en privat klub er en smule tvivlsomt, men okay da. En ret sejlivet klub så. M.h.t. om Python gik for langt, så kan det vel sammenlignes med Muhammed-sagen herhjemme. Skal vi censurere religiøs humor? Jeg synes det bestemt ikke, men der er andre der vil kæmpe for det. Det eneste jeg opponerer imod er forvanskning eller fordrejning af "fup" eller "fakta", altså i dette tilfælde religion eller religionshistorie. Som sammenligning ku´ man ta´ Eco´s "Rosens Navn". Her var en ordentlig researchet historie som faktisk handlede om nogle ret afgørende ting i kristendommen sat ind i en spændende fortælling. Dét er sgu da intelligent gjort! Og det er ikke et spørgsmål om smag, men om at Eco bare var mere videnskabelig redelig og bedre til at skrive! Og så tvivler jeg på at Rowling har ladet sib inspirere af den store tykke bog. Det er nok mere Tolkien hun har bladret i. Og ja, det er for meget at blive kimet ned af bibelsælgere og andet godtfolk som vil omvende én på fem minutter og ikke er interesseret i en debat. Dén slags er dræbende for samfundet!
Når det kommer til voldsmonopolet så er det jo altså ikke kun religionen der bar/bærer på den skam. De sekulære samfund har deres del af "æren" for hvad der sker - man kalder det bare noget andet og legitimerer det med juridiske termer i stedet for etiske/kristne.
Karina

Sendt 2007/04/22 10:42:03 IP: Logget Svar...

Latterliggørelse eller virkeliggørelse

For mig er der ikke tale om en latterliggørelse, når f.eks. Dan Brown beskæftiger sig med biblen. Han er uden tvivl en oportunistisk populærhistoriker, men jeg synes til hver en tid, det er interessant at se, hvad der ligger bag myterne. Det gør ikke myten eller budskabet mindre, hvis den historiske sandhed er en anden, det giver bare et andet syn på det samfund, det hele er opstået i. Alle historiske oplysninger peger f.eks. på, at Pilatus var en uhyre effektiv og brutal leder, som bestemt ikke ville lade sig påvirke af folkets mening eller for den sags skyld lade en oprører som Jesus gå frit. Hvis jeg lavede en bog eller en film, hvor Jesus var en almindelig mand, som sammen med sin hustru Maria Magdelene rejste folk til et oprør mod besættelsesmagten og blev henrettet for det... Ja, så ville det ikke være en latterliggørelse, men et bud på en historisk sandhed. Jeg synes, der ligger en fare - og her lægger jeg mig vist op ad Holliday - i, at man ikke må stille alternative og mere virkelighedsnære forslag til historien, når det drejer sig om religion. Der bliver jo altid forsket i mennesker, som har påvirket verden, hvorfor så ikke i Jesus? Han var da så at sige en almindelig mand, mens han vandrede på jorden. Det er vel oplagt at grave i hans samtid, lige som man har gjort og stadig gør med Napoleon og Cæsar og for den sags skyld i nordisk og græsk mytologi. Det er kun et problem, når det udelukkende gøres for at bevise, at Jesus ikke var guds søn, for den del er både respektløst og i øvrigt spild af tid. For de, som tror, er det jo sandhed uanset de historiske beviser... må man da håbe.
Holliday

Sendt 2007/04/22 11:06:40 IP: Logget Svar...

Fordrejning af sandheden

"Det eneste jeg opponerer imod er forvanskning eller fordrejning af "fup" eller "fakta", altså i dette tilfælde religion eller religionshistorie" Men samtidig er det åbenbart okay for feks. Oliver Stone, at fordreje sanheden i hans univers, når han prøver at på bevise sin pointe i John F. Kennedy mordet?

Her ud over kan jeg ikke se det er respekløs at mene, at Jesus ikke er guds søn. Mener man ikke (som jeg) at der er en gud/guder, kan han af åbenlyse årsager heller ikke være farmands knægt og det er ikke mere respektløst end dem der forsat insisterer på at invaderer mit hjem og fortælle mig det modsatte.
Karina

Sendt 2007/04/22 14:01:46 IP: Logget Svar...

Ikke helt min pointe...

... at det er respektløst at mene noget andet. Mente nok mere, at det er provokerende at forsøge at bevise noget andet bare fordi, de andre ikke skal tro det første - bare for at sige det lidt kringlet. Jeg er nemlig - så vidt jeg kan se - helt enig med dig. Og så længe det ikke er til skade for andre, kan jeg ikke se problemet i at tilføje verden nogle alternative muligheder, hvadenten det gøres pr. film eller bog eller andet. Men dertil skal det da tilføjes, at jeg også kan blive stærkt irriteret, når det er mine egne sandheder, der gås for nær
Holliday

Sendt 2007/04/22 14:53:43 IP: Logget Svar...

Aha...

Så forstod jeg det bedre
Løvehjerte

Sendt 2007/04/24 21:42:21 IP: Logget Svar...

Helligt

Hvorfor er der ikke noget som må være helligt mere. Hvor er stregen man kan træde over blevet af? Er den skyllet ud med vores moral. Hvorfor er det blevet så farligt at have respekt for andre mennesker og deres holdninger?
Og jeg synes ikke man kan sammeligne kristendommen med det at komme fra Jylland. Nu var Jesus jo ikke bare en mand der travede rundt i det nuværende Israel for godt 2000 år siden. Jesus var Guds søn (for de kristne). Jesus VAR Gud. Jeg kan bedre sammeligne det med at et menneske du har rigtig rigtig kær, din bedstemor eller lign. bliver ustillet og holdt for nar. Det ville du ikke bryde dig om. Men det her er mere end en bedstemor (og jeg er sikker på din er sød), det her er Gud. Det er en tro så stærk som et bjerg. Stærkere. Før vi kan forstå dette kan vi ikke snakke med. Før vi evner at forstå begrebet tro, kan vi ikke latterliggøre det. Det er simpelthen ikke i orden. Gud er for mange kristne mennesker en sandhed. Ikke så meget i Danmark, og hvis man er kristen i Danmark bliver man sat i en bås mellem de svagt begavede og de kriminelt sindssyge.
Der er ting her i verden som vi må og skal respektere. Det er pisse svært i en tid hvor alle er sig selv nærmest og ingen vil være bundet af noget som helst.
Er "Life of Brian" balsfemi? Hvor går grænsen? Vi snakker hele tiden om personlige grænser, som om det er vigtigt at hvis noget ikke har overskredet MIN personlige grænse, så er det ok. Gu er det ej. Vi bliver simplethen nød til at kigge på det større billede. Og ja det er svært og ja det kræver indsigt, men det er sgu for fattigt at sidde og sige "jeg synes sguda de der tegninger var meget sjove, hvorfor fanden blev de sure over det?" Jeg forstår godt at folk fandt det respektløst, at det hele så gik over gevind, det tror jeg også alle er enige om. Men det er en helt anden historie.
Jeg tror ikke der er mange mennesker i verden der vil diskuterer om Brown er en bedre forfatter end Eco, fordi det er spild af tid. Brown skrev en knaldroman som alle de såkaldte "nej"-sigere ophøjede til sandheden. Det er han uden skyld i. Man er underholdt mens man læser den. Og så er det slut. eller det burde være slut.
til Holliday: "Mener man ikke (som jeg) at der er en gud/guder, kan han af åbenlyse årsager heller ikke være farmands knægt og det er ikke mere respektløst end dem der forsat insisterer på at invaderer mit hjem og fortælle mig det modsatte."
Jeg synes det er rigtig flot at du på få linier kan bevise hvad det har taget menneskeheden 2000 år at forsøge at bevise, at Jesus ikke er Guds søn. Men jeg er desværre bange for at jeg ikke kan forstå din argumentation.
Og nu vil jeg forsøge at dreje dette tilbage til "the Passion..." Karina skriver meget rigtigt at hver film er en persons visionære værk. Jeg tror bestemt ikke Mel vil presse "The Passion" ned over hovedet på os som værende dokumentar, men han vil helt klart forsøge at fortælle os om Kristendommen, og Jesus og hvordan/hvorfor han døde. Så kan vi jo mene om det hvad vi vil. Nogle synes det er et plat voldsorgie, andre (som jeg) at det er kunst.
Karina

Sendt 2007/04/26 20:58:16 IP: Logget Svar...

Den personlige grænse...?

Men kan man ikke undersøge en historisk baggrund og evt. finde en anden sandhed uden at det absolut skal forstås som værende respektløst?
René

Sendt 2007/04/26 22:01:38 IP: Logget Svar...

Enhver er salig i sin tro

.... og det skal såmænd nok også ha' sin rigtighed i dette spørgsmål. Inden for protestantismen kunne det *muligvis* nok lade sig gøre - det, Karina her foreslår.

Katolicismen? Bop-bop-bop .... her er spørgsmålet om institutionen Den Katolske Kirke's overlevelse nok til enhver tid en hel del vigtigere, end at få sandheden om Jesus Kristus frem i lyset. Tænk bare på alle de mange levebrøds-kardinaler -biskopper -monsignorer m.fl, der verden over har gjort karriere indenfor Kirkens hieraki, og som i givet fald skulle omskoles til gadefejere og lignende anstændigt erhverv.

Og Islam? No way. Det ville sandsynligvis omgående få rabiate ayatollah'er til at udløse en Fatwa over dén arme formastelige, der dristede sig til at foreslå noget sådant. Og det hurtigere, end nogen kunne nå at udbryde: "Ved profetens skæg!".
Holliday

Sendt 2007/04/26 22:38:13 IP: Logget Svar...

Til Richard

Hvorfor må noget ikke være helligt mere? Så vidt jeg ved, er der masser af ting der er hellige. Vi bliver mindet om hellige ting hver dag, vi skal bare bevæge os udenfor vores dør, eller tænde for tv'et eller lukke op hvis der bliver banket på. Så er der folk til at fortælle os om det hellige. Folk som via deres tro (som de ofte udtrykker er personlig) vælger at pådutte andre mennesker hvad de skal tro og mene. Hvad man må i et samfund og hvad der er krænkende (ud fra deres syn). Om den 3. verden må bruge prævention, om mænd må elske mænd, om kvinder må få abort, om børn skal springe sig selv i luften for en hellig sag.

Ang. om man er mere krænket over at der bliver gjort grin med ens oprindelse sted eller det er en som evner at gå på vandet, er jeg desværre ikke ophøjet nok til at kunne vurderer. Følelser er som ofte individuelle og indtil der bliver opfundet et krænk o' meter, tillader jeg mig at være lige så krænket over ting som betyder noget for mig (og nej det er ikke min mormor) som andre så kaldte troende er det. Det er til gengæld ikke ensbetydende med, at andre ikke må forholde sig kritisk til det. Og når du snakker tro og respekten for andre, er det jo nærmest tragikomisk at forlange det for religion. Et misfoster som i gennem al sin tid netop ikke har haft den mindste respekt for anderledes tænkende. Men ivrigt har forfulgt og i bedste fald blot fordreven de som har tilladt sig at sige fra eller tænke anderledes.

Ang.:

Jeg synes det er rigtig flot at du på få linier kan bevise hvad det har taget menneskeheden 2000 år at forsøge at bevise, at Jesus ikke er Guds søn. Men jeg er desværre bange for at jeg ikke kan forstå din argumentation.

Så taber du mig her. Først er det rigtigt flot at jeg formår at bevise noget (vidste i øvrigt ikke jeg prøvede?) og bagefter forstår du det ikke? Det er altså flot hvad jeg formår som du ikke forstår?
Løvehjerte

Sendt 2007/04/27 09:18:11 IP: Logget Svar...

Katolsk

Hold kæft hvor er jeg træt af danskernes manglende forståelse af den Katolske tro. Det er et tegn på ignorance at påstå at den katolske kirke kun opretholder troen fordi den brødføder mennesker i dens tjeneste. Og det er ulovligt at stille spørgsmål til troen. Den katolske kirke er hele tiden selvkritisk overfor troen, og overfor troens oprindelse. Der bliver dagligt stillet spørgsmål og diskuteret. Det har kirken gjort i godt 2000år nu. Og selvfølgelig har troen været forbundet med magt. Men kirken er lige så meget blevet brugt som den har brugt. Og sige at Islam heller ikke ransager sig selv r lige så meget et billed på en nærmest grænseløs uvidenhed på dette område. Faktisk er den protastantiske kirke nok den som gør mindst i netop dette spørgsmål.
Løvehjerte

Sendt 2007/04/27 09:25:47 IP: Logget Svar...

Forståelsen af det Guddommelige

Det jeg mener med Helligt er at man bliver nød til at forstå det Guddommelige begreb for at kunne kritisere det. Det er simpelthen for nemt og for billigt at sige at troen ikke har skabt andet end sorg og smerte. Jeg er ingen ekspert i Islam, men den kristne tro bygger på kærlighed. At Gud er kærlighed. At vi som mennesker misbruger troen til magt har intet med Gud at gøre. Jesus budskab var/er kærlighed.
Jeg ved selvfølgelig ikke hvor du bor i Danmark, men det lyder voldsomt, at du ikke kan gå udenfor en dør uden at blive overfaldet af religiøse galinge.
Religion kan bruges til at snyde folk, dræbe folk og vildlede folk. Men den kristne tro (som sagt, jeg ved ikke nok om Islam) er i hjertet kærlighed. Det nye testamente handler om kærlighed.
Løvehjerte

Sendt 2007/04/27 09:31:00 IP: Logget Svar...

Forklaring?

"Her ud over kan jeg ikke se det er respekløs at mene, at Jesus ikke er guds søn. Mener man ikke (som jeg) at der er en gud/guder, kan han af åbenlyse årsager heller ikke være farmands knægt og det er ikke mere respektløst end dem der forsat insisterer på at invaderer mit hjem og fortælle mig det modsatte."

Nu skal vi ikke blive uvenner over det, men du skriver her at Jesus af "åbenlyse" årsager ikke kan være "farmands knægt". Jeg skrev at jeg ikke forstod din ARGUMENTATION. Jeg forstår ikke hvad det åbenlyse er (som historiker i godt 2000 år må have overset) der gør at Jesus ikke kan være Guds søn.
Karina

Sendt 2007/04/27 22:03:52 IP: Logget Svar...

Stort emne

Det er da rigtig nok, at det sværmer med diskussioner funderet i biblen i disse dage, vil jeg medgive Holliday. Det behøver ikke at dreje sig om Jehovas vidner eller andre ivrige sælgere af troen, men også de næsten daglige rivegilder i medierne, hvor der bliver kastet med Gud og Jesus i debatterne om f.eks. homoseksualitet og abort. Og der er der søreme ikke megen respekt at hente. Jeg synes bestemt, at problemet med respekt går begge veje. Historisk set har der - som nævnt ovenfor - ikke været megen respekt for de ikke - eller anderledes troende.
Holliday

Sendt 2007/04/28 02:02:47 IP: Logget Svar...

Ang. religion

og Guds søn tematikken, er forklaringen simpel. Er man af den overbevisning, at gud ikke eksisterer, kan Jesus af åbenlyse grunde heller ikke være hans søn. Jeg tror heller ikke på de nordiske guder, så Thor og Odin er i ’samme båd’.

Og så en slutkommentar til religion og den alt overskyggende godhed og kærlighed som åbenbart er lige ved kvæle denne popkultur:

Religion har pr. definition igennem tiden haft patent på godt og ondt, rigtigt og forkert. Jeg afviser ikke at religionens historiske betydning for dannelsen af vores idégrundlag, men konstaterer, at religionens rolle mht. definition af godt vs. ondt er udspillet.

Derudover må man påpege, at de græske filosoffer ikke havde nogen religion in mente, da de udtænkte deres tanker om godt og ondt. Jeg siger, at det ikke kræver religion at definere godt og ondt, men at religion bliver defineret udefra de normsæt om bl.a. godt og ondt som pågældende samfund havde da den opfandt religionen som medie til at sprede og stadfæste disse normer.

Alle religione (al religion) er konstrueret eller måske mere korrekt: kreeret af mennesker, for at danne basis for lov, orden og for at retfærdiggøre den eksisterende samfundsstruktur.

Vores samfund har bevæget sig og udviklet sig, og det har religion ikke, qua dens statiske tilstand (næsten pr. definition). Jeg har et stort problem med at hylde eller respektere en ideologi, der en gang for alle har defineret godt og ondt, baseret på samfundsnormer fra dengang den blev til. Jeg behøver blot at nævne katolicismes sindssyge holdninger til kvinder, sex, abort og prævention og homoseksualitet. Disse bliver fremhævet som sandheder og god moral, men i dag er samfundet omkring denne dinosaur rykket videre og udviklet sig (de fleste steder).

Er det måske disse Gode moraler som man ønsker at bygge et samfund på?

For ikke så lang tid siden var det regnet som en ondskab (eller dårligdom eller amoralsk) at to mænd gik i seng med hinanden. Der er sågar ideologier i Danmark i dag, der mener at begge skal slåes ihjel for det. Det var moralsk forfald at tillade homoseksualitet. Det var moralsk forfald at tillade unge kvinder at omgås unge mænd. Der er stadig nogen religiøse mennesker der tror på dette.

Det er kun fordi at religion var det første som forsøgte at definere disse begreber for der med bedre at kunne kontrollere folk, at man forbinder moralske problemer og vejledning med religion og siger at det er religionens resort-område. Godt er det som VI gør og ondt er det som DE gør. Vi har ret til at dræbe De onde fordi VI er de gode. Intet kunne være mere forkert. Vi er præget af mange ting, inkl. religionen, men skal vi være frie og civiliseret mennesker, skal vi frigøre os fra religionen, inkl. dens oldgamle moraler og næsten forhistorisk begreber om godt og ondt, rigtigt og forkert.

Man kan med rette mene at demokrati-tankegangen samt friheds-tankegangen ville have kunnet udvikle sig i et ikke kristent land. At det at kristendommen eftersigende er tolerant, har gjort at et miljø og idegrundlag blev dannet således at en individualistisk og derved demokratisk tankegang kom til, men jeg finder dette noget simplificeret.

Den kristne kirkes "tolerance" er nemlig en tvungen nyskabelse, for den kristne kirke har absolut ikke været tolerant eller demokratisk - tværtimod. Det har ikke været kirken der har ført an i hverken demokrati eller mindretals-beskyttelse (hekse-jagt, inkvisitionen, tvangs-konverteringer i Afrika & Amerika, etc etc)

Derudover havde Grækerne jo udviklet en proto-demokrati uden kirkens indblanding. Det var ikke hvad vi regner som demokrati (slaver, kvinder, børn etc), men grundideerne var der.

Jeg siger ikke at vi skal smide ideerne på lossepladsen, men at vi skal smide mediet (religionen) på lossepladsen fordi den ikke har en relevant plads at tage i en moderne verden. Man kan ikke bygge og udvikle et samfund som frit og tolerant med en så tung sten om halsen som religion. Jo mere stringent, jo værre er det.

My P.O.V - E.O.D
Løvehjerte

Sendt 2007/05/07 22:07:46 IP: Logget Svar...

Andre troende

For det første er abort spørgsmålet ikke bare sort/hvidt, men det høre måske et andet forum til. Det er et spørgsmål om vi har ret til at slå ihjel eller om vi ikke har ret til det. Den gængse mening er at barnet ingenting "er" indtil det er tre måneder gammelt, derefter bliver det et selvstændigt væsen, eller i hvertfald et væsen. Den Katolske kirke siger at liv er liv. Vi kan ikke sætte grænsen for hvornår vi kan/må slå ihjel. Ligesom kirken er imod dødsstraf. Faktisk en af de religiøse grupper der er mest modstander af dødsstraf. Det snakker vi bare ikke så meget om. Når det kommer til abort så råber vi op om morens rettigheder. Og sjovt nok har det smittet af på vores system. Barnet er tabt. Det er altid barnets tarv vi tager til sidst. Kunne være spændende at finde ud af om der er en sammenhæng. For den Katolske kirke er liv liv. Vi kan ikke gøre os til Herrer over hvornår det er korrekt/etisk rigtigt at slå ihjel, og hvornår det ikke er det. En Australsk filosof mente at kunne bevise at barnet faktisk ikke bliver et selvstændigt tænkende individ før det er tre år. Faktisk mener mange forskere det samme. Filosoffen mente så bare at det burde være lovligt at slå børn ihjel indtil de er tre år. Det lyder brutalt. Men er det mere brutalt end at slå et barn ihjel inde i maven? Out of sight, out of mind? Vi bliver nød til at holde et åbent sind for at kunne tage stilling til det her. Jeg er splittet. Jeg har arbejdet med tvangsfjernet børn. Jeg har aldrig tænkt at jeg ønskede for dem de ikke var blevet født, men jeg har tænkt at man måske skulle sørge for de ikke fik nogle søskende. Det er svært, men det er ikke sort/hvidt. Og jeg kan forstå tanken om at et liv er et liv. Og at vi ikke skal gøre os til dommere over livet. Ligesom dødsstraf er uhyggeligt, så er abort det også. Vi ser det bare ikke. I middelalderen blev folk henrettet (og det var ikke ALTID kirkens skyld) dagligt og ingen tog notis af det. Det er abort blevet til. Vi ser det ikke mere. Regeringen bifalder det endda. Skræmmende at det ikke bliver debateret mere.
Løvehjerte

Sendt 2007/05/07 23:03:46 IP: Logget Svar...

Religioens væsen

Hej Holliday

Interessant. Jeg er dog grundlæggende uenig med dig, i at med du ser religion som en metode, og ikke en tro.
Jeg er enig med at man skal skille kirke og stat. Historien har vist sig at vi mennesker er magtbegærlige, og får vi for meget af det, så mister vi overblikket og kører galt (Stalin, Hitler, Mao, Alexander, Diverse paver). Men jeg mener ikke at religion grundlæggende er dårligt. Og grækerne var skam også troende. Filosoferne havde Guds begrebet med i deres filosofier. Ikke som vi "kender" det i dag, men de hældte til det guddommelige af og til.
Religioen har bestemt sin plads i det moderne samfund, nu nok mere end nogen sinde før. Religionen er ikke (så vidt jeg ved) ment, i nogen af dens former, til at styre folk, men jo, der er da masser af mennesker der bruger religionen til at styre andre, økonomisk rigdom eller bare magt. Men der er stor forskel på religionens væsen og på menneskeret fortolkning af religionen. Ligesom kommunismen i sin grundform er den idielle styreform, men desværre er den, indtil videre, kun brugt til at berige en lille del af befolkningen. Men giv Kommunismen 2000 år, og så skal du ser progres.
Det kristne budskab er næstekærlighed. Og nu vi snakker om kvinder og den Katolske kirkes undertrykkelse af disse, så var det Jesus der gav kvinder og børn adgang til templerne. Det var Jesus der ligestillede alle mennesker, mænd, kvinder, børn, rig fattig, præst og håndværker. Ikke engang de store græske filosoffer gik så vidt.
Og religion er ikke skabt for at undertrykke. Efter Jesus død var kristne mennesker jaget vildt af det Romerske imperium. De samlede sig for at dele troen og næstekærligheden. Og næstekærligheden er helt klart et af de vigtigste budskaber, som kirken kan give os i dag. Vi er kommet langt i vores demokrati, men vi er så overlegne i vores ufejlbarhed at vi glemmer dem omrking os. Jo, det er rørende at vi sender en 100 lap til Afrika når DR sender deres årlige propaganda show der skal appelere til vores dårlige samvittighed. Men det er ikke næste kærlighed. Kommunismen kalder det kammerateri, men demokratiet har intet ord for det, fordi vi er ved at fjerne os fra tanken om at være en del af noget (troen) til at være rigtig mange individer. Vi har ikke brug for Gud mere, eller troen som du siger. Vi har nok i os selv. Det er kun folk der ingenting har (eller som mangler et par brikker) som behøver Gud. Det er ikke sandt. Næsten alle store videnskabsmænd og kunstnere gennem tiden (op i vore dage) har troet på Gud eller noget Guddommeligt. Vi har brug for Kærlighed, vi har brug for religionen i vores samfund, til at spejle os, og fortælle os at vi IKKE er ufejlbarelige. Vi har brug for Gud for ikke at blive en verden af guder.
Mht. den Katolske kirke og dens praksis i middelalderen, så er det for nemt og for billigt. Nævn mig ÉN konge i middelalderen som var retfærdig og god. Bare en. Jeg kan nævne flere paver end du kan nævne konger. Rigtigt, kirken blev (bliver) udnyttet af magtfulde mennesker, men gør det Gud ond, eller religion til noget dårligt, eller beviser det at vi som mennesker netop ikke er Gud? Tvangskonvetering. Undskyld mig, men den Katolske kirke har altid været i mod slavehandel, mens samtlige sekulære medlemmer at stater i Europa næsten ikke kunne få nok.
Christian IV, som startede børnehjem (i en meget grov form) var en af vores frommeste konger, nogen sinde. Tro du han fik den idé fra tanken om næste kærlighed eller troen på en bedre stat.
Den Katolske krike har mange lig i lasten. Den har demokratiet også, vi kan som en start nævne den franske revolution. Jeg har svært ved at se kirken toppe den. Vi elsker at skyde efter kirken (og mest den Katolske) fordi vi nok i grunden er bange for det vi ikke ved så meget om. Troen er en skræmmende ting, det er jeg helt enig med dig i, men på en anden måde. Den Katolske kirke har den frækhed at stå frem og holde på nogle meninger. Med alle de lig i lasten. Der er ikke en kæft der råber "husk den blodige revolution" når demokratiet skyder sit hoved frem.
Jeg kan kun være enig med dig omkring homoseksuelle. Jeg mener at kirken fejlfortolker her. Jesus elsker alle. Også dem som elsker en af eget køn. Men abort (hold kæft hvor lyder jeg bare som et højreorienteret svin) er et spørgsmål om liv, og om hvorvidt vi har ret til at slå ihjel. Jeg er imod dødsstraf, så kan jeg ikke være for abort. Det lyder sort/hvidt men det er det ikke.
Skilsmisse er så endnu en katolsk tese. Her er jeg igen lidt konservativ. Man kan jo ikke stå og love det ene og det andet, og til døden en skiller, til mere end en person. Sad but true. Man kan blive gift en gang. "En hustru er ikke en vare som man kan levere tilbage eller bytte eller udskifte når man først har købt den. hun er en tilstødende omstændighed der bliver uadskillelig fra en, og som varer livet ud." - Miguel de Cervantes Saavedra.
Desuden var det den forgangne pave, Johannes Paulus II som bragte kommunismen i knæ, ikke egenhændigt, men han har en stor del af æren for at befrier Polen, og en stor del af æren for at det blev den mindst blodige overgang til demokrati.
Desuden er vores samfund i dag mere eller mindre bygget på de ti bud. Vi er langsomt ved at eliminere dem, et for et, men spørg dig selv om det skaber et bedre samfund? Det kan jeg ikke tro.
Til slut, ang. kirken ikke har ført an i demokrati eller mindretals beskyttelse... Jesus er (sammen med de græske filosoffer) grundlægger af demokratiet, og kirken har til enhver tid forsvaret dette og været modstandere af totalitære styrer. Og jo, kirken er selv en minoritet, eller var det. Forfulgt. Kirken modtager alle. Rig, fattig, kvinde, barn, mand, sort, hvid. Og igen må jeg pege mod Johannes Paulus II som forbillede i forening af tro verden over, store som små menigheder, muslimske og kristne. Og i middelalderen var kirken hellig jord. En morder kunne søge tilflugt i en kirke, og her var han fredet. Skriftemålet, som påstås at være et middel til at styre samfundet, var/er en ventil. Mange psykolog kroner er sparet her. Præsten har taveshedspligt (lige som psykologen har). Endnu engang var kirken i spidsen for at redde det menneskelige sind.
Og aller aller sidst, Jesus er Gud (i det mindste i den protestantiske og Katolske tro). Så om du tror på det er hans søn er sådan set underordnet, hvis du ikke tror på Gud.
Karina

Sendt 2007/05/08 09:05:19 IP: Logget Svar...

To ansigter

Hmm... Christian IV brugte nu også troen til at undskylde sine egne fejl - han sagde, at det var folkets manglende tro, der gjorde, at han tabte i 30-årskrigen. Og uanset hvad Jesus sagde og gjorde, har kvinderne søreme ikke fået det stort bedre i kirkens tid! Der skal ikke - fra min side - mangle respekt for Jesu budskab om kærlighed og tilgivelse, men jeg er bestemt ikke imponeret over kirkens - uanset hvilken - senere brug og fortolkning.
Løvehjerte

Sendt 2007/05/10 21:24:02 IP: Logget Svar...

Femø

Kirken er netop til for at fortolke Jesu budskab. Ellers ville det jo bare være frit for den enkelte at plukke ting ud som man synes var fede og så ellers gung-ho derudaf. Jeg synes bestemt ikke kvinder er under manden. Kvinder er lige, men de er ikke mænd og vi er ikke kvinder. Sådan er det bare. Jeg tror en gang imellem også at vi skal acceptere dette. Og det kan være svært. Jeg er flasket op med rødstrømpe, slagsange om mandens onde væsen og femølejr. Jeg tror ikke på at det kan være hvad I kæmper for. Lige løn og alt det der, det forstår jeg godt, men come-on. Jeg er dårlig til at forhandle løn. (Har måske noget med femø at gøre), jeg tror kvinder GENERELT er dårlige til at forhandle løn, og derfor får mindre end mænd. I Danmark. Kirken er ikke med til at undertrykke kvinden. Jeg tror det er på tide I lægger våbene på plads og i stedet for at råbe op om retfærdighed og ligestilling, så begynder at kæmpe for andre ting. Som fælles barsel, fælles forældremyndighed. Forsøg at nå fællesskabet. Fordi Tossen vil altid være derude, ham kan I ikke kasterere. Men I kan bruge jeres stemme, og I har en stærk stemme i dag, til at gøre livet bedre for alle. Vi mænd er sgu for slappe til den slags.
Karina

Sendt 2007/05/12 20:24:51 IP: Logget Svar...

??

Har ingen anelse om, hvor du læste feminismen ind i mit indlæg. Du vil vel for pokker ikke påstå, at kirken gennem tiden har stillet mænd og kvinder lige?
Løvehjerte

Sendt 2007/05/13 21:00:11 IP: Logget Svar...

Kvinder og mænd

Nej, jeg vil ikke påstå at kirken har ligestillet mænd og kvinder, men det som jeg prøver, måske lidt klodset, at sige er at vi nødvendigvis heller ikke behøver at være lige i alt. Vi er dog mænd og kvinder. Ikke dermed sagt at det var i orden at brænde kvinder eller betale dem mere i løn.
Jeg siger heller ikke Jesus ligestillede mænd og kvinder, men har talte dog kvindernes sag, på et tidspunkt hvor ingen andre talte den.
Vi er blevet bange, nærmest angste for at snakke om forskelle, selvom kvinder bliver mere og mere feminime. Værdierne skifter langsomt tilbage. Jeg synes emnet er fascinerende. Kvinder i dag skal være hjemmebag mødre, benhårde forretningskvinder og lækre sexsymboler. Mænd skal være fodboldspillende fædre, have en god karriere med usigt til lønstigning og være moderigtige. Det er ikke så underligt vi bryder sammen på stribe. Ikke for at springe fra emnet. Kirken har bestemt ikke altid været lige fair overfor kvinder. Men er det religionens skyld?
Karina

Sendt 2007/05/14 10:21:36 IP: Logget Svar...

Historie- eller samfundskritisk

Her vil jeg meget gerne lige skille diskussionerne ad. Jeg er slet ikke uenig i, at ligestillingsdebatten efterhånden handler mere om ensliggørelse end om gensidig respekt. Når det er sagt, så har mine briller i denne (altså her på sitet) hovedsageligt været historiske. Om Gud virkelig findes og Jesus virkelig var hans søn, ligger mig ikke så meget på sinde, mere hvad man har fået ud af forholdet gennem tiden. Og som sådan forekommer det mig, at religion har hjulpet mange og skadet flere. I samme øjeblik Jesus' budskab kommer fra andre munde, går det galt, og så er det faktisk ligemeget, om han er guds søn eller ej. Jesus' budskab var - i mange tilfælde i modsætning til Det Gamle Testamente - at vi skal respektere hinanden efter en ganske simpel målestok: Hvordan ville du selv gerne have det? Gennem kærligheden til sig selv bliver man i stand til at elske andre. Ingen narcissisme eller egotrip, men oprigtig kærlighed, vel at mærke. Det, jeg ser kirken gøre, er at bruge budskabet til at skabe kontrol og i visse grelle eksempler skabe had (korstog, tvangsmissioneren, forfølgelser af anderledes tænkende det være sig jøder, muslimer, hekse, homoseksuelle eller andet...). Jeg tror helt sikkert, at troen på Gud har skabt fred i hjertet på mange mennesker, og den tro respektere jeg, selvom jeg ikke deler den. Men som historielærer er det altså vanskeligt at få øje på alt det gode gennem alle kampene om sjælene og om at have ret. For det er da absurd, at det kan komme til så voldsomme sammenstød, når f.eks. katolikker og protestanter i udgangspunktet tror det samme.
Løvehjerte

Sendt 2007/07/08 17:33:31 IP: Logget Svar...

Kærlighed

Og lige præcis med hensyn til budskabet tager du gruligt fejl. Fordi det her drejer sig ikke om "Hvordan ville jeg selv behandles", men om kærlighed. Hvis du behandler alle andre som de gerne selv ville behandles, så behandler du dem ud fra din målestok og ikke Guds.
Og kirken (og lad os nu bare snakke om den Katolske, siden det er den alle hakker på) har forsøgt at viderebringe dette budskab i to årtusinder nu.
Og det er vigtigt at forstå at kirken som sådan aldrig har haft anden hensigt end kærlighed. Ellers ville det heller ikke have været muligt for den at består gennem to tusinde år. Og jeg finder det sørgeligt at du som historielærer, og derved en vigtig faktor til at bringe viden videre, har en så ensidig holdning til religion.
Ja, mennesker er døde op gennem historien, men aldrig på grund af religion, men på grund af mennesker. Sådan ville jeg vælge at se på det. Og jeg lukker ikke øjnene for korstogene, missionærernes arbejde eller forfølgelserne. Slet ikke. Men husk at Jesus aldrig har snakket om andet end kærlighed. Mennesket har i sin manglende respekt for kærlighed brugt religionen som en undskyldning, men der har altid stået et menneske bag.
Og det er simpelthen mangel på historisk viden at sige religion har gjort mere skidt end godt. Undskyld, men det er det. Religion har reddet 1000 vis af mennesker i deres hverdag og gør det stadigvæk. Religion er med til at skabe en bedre verden. Der er over 5 milliarder troende mennesker i verden. En brøkdel af dem bruger religion negativt, og de får al opmærksomheden.
Og de glemmer at skønt den katolske kirke gennem historien har været med årsag til skrækkelige ting, så har de gjort endnu flere gode. Det var den katolske kirke der startede skoler, plejehjem, hospitaler, fattighjem, universiteter. Den har gennem historien hjulpet milliarder af mennesker.
Jesuiterne som er blandt dem der har missioneret mest har bragt viden og fremgang til steder på kloden (og gør det stadigvæk) hvor fattigdom og elendighed herskede.
Jeg sætter virkelig pris på de mennesker der vælger at bruge deres liv på at undervise vores børn, det er et vældigt erhverv, og jeg ved belønningen, den materialistiske i hvert fald, er ringe.
Men se på mange fattige lande i dag, og i Europa for bare 200 år siden. Hvem hjalp alle dem ingen andre hjalp? Den katolske kirke. De byggede kirker (og bygger) i de fattige dele af byerne, de dele regeringen ingen stemmer kan hente i, og derfor ikke gider bekymre sig om. De passer på de gamle, de svage, de sultne og de små.
De er der mange organisitioner der gør verden over, og mange af dem er kristne, fordi hovedbudskabet i Kristendommen er "elsk din næste", slet og ret. Ikke som du vil elskes eller som du synes de skal elskes.
I Danske historie bøger har vi en tendens til at kaste et skidt lys på den katolske kirkes historie, specielt i Danmark. Men spørg dig selv, hvorfor konveterede vi til protestantismen? Fordi vi mente vi kom Gud nærmere på denne måde? Nej. Fordi vi ville fri af Rom og den Katolske kirke havde meget jord og rigdomme, og hvis vi vendte dem ryggen, så kunne vi kvit og frit proppe det hele i lommen. Det gik så vidt at vi fængslede og smed katolske præster ud af landet. I fredelige lille Danmark. Men det ved du vel alt sammen, og som du siger, du diskutere ikke hvorvidt Gud er til, men at religion er noget skidt.
Jeg håber ikke jeg har fornærmet dig, det var bestemt ikke meningen, og som sagt har jeg en utrolig stor respekt for dit erhverv.
Men det er simpelthen for ensidigt at sige at religion er noget lort som har gjort mere skidt end godt.
René

Sendt 2007/07/08 20:49:54 IP: Logget Svar...

Dona nobis pacem

<"Men spørg dig selv, hvorfor konveterede vi til protestantismen? Fordi vi mente vi kom Gud nærmere på denne måde? Nej. Fordi vi ville fri af Rom og den Katolske kirke havde meget jord og rigdomme, og hvis vi vendte dem ryggen, så kunne vi kvit og frit proppe det hele i lommen.">

Aha! Nå, så det var dét Reformationen drejede sig om? Ren og skær ekspropriation? Ikke om hykleriet, afladsbrevene eller Kirkens griske fokuseren på de materielle goder, rigdomme og deslige? Eller ønsket om at skrælle al pompen, pragten og forgyldningen af de kirkelige handlinger, og i stedet forette gudstjenesten på et enkelt sprog, som også almuen kunne forstå? Hmmm, i så fald kan du vel ha' ret i, at den katolske kirkes eftermæle i Danmark godt kunne ligne uretmæssig tilsvining.

Men, Løvehjerte - hånden på .... øh .... (løve)hjertet: Du skulle vel ikke tilfældigvis selv være katolik? Jeg er på en måde imponeret over, hvorledes du har formået at omdanne denne tråd om Mel Gibsons film til en teologisk disput om den katolske kirke. Og med hvilken ildhu du går i brechen for katolicismen. Skal vi nu ikke forsøge at vende tilbage til "The Passion of the Christ"?
Karina

Sendt 2007/07/21 10:41:30 IP: Logget Svar...

Point taken

Vil lige understrege, at der intet sted i mine indlæg står, at tro er lort! Der står, at det bliver brugt som magtredskab. Og dermed vil jeg tage Renes ord til følge.
Løvehjerte

Sendt 2007/09/08 15:29:23 IP: Logget Svar...

stultorum infinitus est numerus

Nej. Luthers reformation byggede måske på hykleriet, men Christian d. III brugte helt klart reformationen som en undskyldning for at inddrage kirkens gods og land. Og ikke at forglemme, retten til selv at udnævne de magtfulde biskopper. Selvfølgelig kom dele af reformationen fra præster der ønskede at bryde med Rom, men det var aldrig blevet gennemført hvis kongen ikke havde set en finansiel fordel for sig selv.
Og jo, dele af kriken var materielt fikseret, men der var også stærke kræfter i kirken der arbejdede i mod dette.
Reformationen var på en måde en gave til den katolske kirke. Den var blevet så magtfuld at den helt havde glemt sit formål. Det er ikke første gang i historien det er sket for en organisation, og nok heller ikke sidste. Så reformationen var et slag i ansigtet.
Men kan jo sige meget om den latinske messe, og kirkens modvilje til at oversætte biblen. Vi kan bygge vores argument op på en trviel forstilling om at kirken ikke ønskede folk skulle fatte et klap, og derved kunne blive ved med at bilde dem ting ind. Vi kunne også forsøge at anskue det fra en anden vinkel. Den katolske kirkes fornemmeste opgave at formidle Jesus ord. Jo flere gange det bliver oversat, jo mere mister det. Jo jo, det gælder selvfølgelig også om at få spredt budskabet, men har nogen her læst en af de såkladte "moderne" oversættelser af det nye testamente? Skræmmende. Hvorfor skal vi forsøge at ændre et hulturhistorisk værk. Ville det ikke svare til at vi nyoversatte Johannes V. Jensen eller Martin A. Hansen, gjorde det lidt mere fikst, så de unge gad læse det. Skulle vi i stedet ikek forsøge at lære dem de rigdomme der ligger i sproget som det er. Og få nu latin tilbage på skoleskemaet. I en fart.
Jeg tror at vores behandling af den katolske kirke i Danmark bygger meget på vores dårlige samvittighed. Jo jo, vi læser i alle historiebøgerne at det var en ublodig og rolig reformation i Danmark, men virkeligheden er at alle katolikker blev andenrangs borgere, og den holdning sidder desværre fast i dag.
I vores enorme uvidenhed tror vi at alle katolikker blindt følger Pavens bud, små slaver af Rom, ikke væsner der er i stand til at tænke en selvstændig tanke. Mens vi som protestanter jo sådan set kan tror på Gud som vi har lyst, faktisk har en enkelt præst bevist at vi slet ikke behøver tro på Gud. Og mens vores kirker står gabende tomme, og vi finder det umuligt at finde ud af hvad vi egentlig skal tro på, så holder katolikkerne fast i deres tro.
Tro taber på verdensplan, hvis man skal tro pressen (og det skal man ikke altid, men skal aldrig tro blindt på noget), men i Danmark er troen næsten væk.
Og alt bliver brugt som et bevis på der ingen Gud er. Moder Teresas breve om tvivl blev klasket op på enhver forside, som bevis på at selv vores tid største trosikon (jeg vil så mene Johannes Paulus II er større, men...), gisp, tvivlede. Læs Kristelig Dagsblad fra i fredags, hvor den katolske kirkes informationchef sætter artiklerne i det rigtige lys.
Og det leder ALT sammen tilbage til "The Passion of the Christ". Fordi det handler om Jesus. Om tro. Er volden for grusom? Jeg tror den er nødvendig, det er nødvendigt at forstå at Jesus led, for os. At han gennemgår alle disse smerter, for os. "Kunne han ikke have vist det anderledes?" Det kunne han nok godt, men havde vi fattet det, hvis vi havde set Jesus blive slået og så korsfæstet?
Jeg er bange for der skal mere til. Gibson mente der skulle. Har nogle set speciel udgaven? Jeg har faktisk købt den, men ikke fået set den endnu. Det kunne være sjovt at snakke om forskellene, og på den måde, Karina og Rene, vender vi så tilbage, efter en om/genvej til "The Passion of the Christ."
Jeg undskylder at have snakket så meget.
René

Sendt 2007/09/09 13:28:54 IP: Logget Svar...

Nullus est instar domus (There is no place like Home)

Og efter at Dorothy med de magiske sko har slået hælene sammen tre gange, er vi så atter tilbage i Kansas.

Jeg indrømmer gerne, at jeg endnu ikke selv har fået set "The Passion of the Christ", da jeg har hørt, at den skulle være temmelig barsk. Det samme gælder for filmene "SEVEN" og "The Silence of the Lambs" - men på et eller andet tidspunkt er jeg vel nødt til at ta' springet. Instinktivt går jeg dog altid efter Special Edition-, Director's Cut-, Extended Version-udgaverne, så det vil jeg nok også selv gøre med "The Passion of the Christ". Men det bliver nu nok først, når filmen engang udkommer på enten HD-DVD eller Blu-ray.

Lige et P.S. - sådan lidt "Off Topic":

Med hensyn til det, med at 'Jesu Ord' udvandes ved oversættelser, så ER skaden vel allerede sket - i og med at man i sin tid besluttede sig for at oversætte de oprindelige hebraiske og græske tekster til latin?
Løvehjerte

Sendt 2007/09/15 20:04:34 IP: Logget Svar...

Hoc Unum scio, me nihil scire

Selvfølgelig er latin en oversættelse, men den er nøje overvåget af den Katolske Kirke, og det reformationen gjorde var bl. a. at hvert land bare kunne oversætte i et væk. (ja ok, men du forstår hvad jeg mener). Man kan så indvende at den Katolske kirke ikke ville det fordi de mistede kontrollen, og ja, det giver jeg dig så ret i, men nu kunne Guds ord oversættes som man ville, uden de kunne kontrollere det, og den Katolske kirke har netop den funktion på jorden, at være en garant for Guds ord.

Hvordan fungere det her HD og Blue-Ray. Er det pengene værd? Og er det ikke noget med at man skal skifte fjernsynet ud, for at få virkelig glæde af det? Og se nu at få set "Seven", "Silence of the lambs" og "The Passion..." Det er klart nogle af de bedste film i verden du har set. Det lover jeg.
René

Sendt 2007/09/16 00:04:38 IP: Logget Svar...

Lectiles colitorum femiverum

(Læg ti læs kul i to rum; fem i hvert rum! (Paulus' brev til sismofytterne))
Okay, du vinder - i farten kunne jeg ikke lige finde et brugbart citat på latin.

Om HD-DVD og Blu-ray er pengene værd? Ja, for pokker!

Man skal dog som minimum ha' en (flad)skærm eller en projektor med opløsningen 1280x720, eller derover, for at kunne drage nogen virkelig nytte af High Definition-formatet. Plus en afspiller, der kan afvikle disken, naturligvis. De kan ikke nemlig afspilles på en almindelig DVD-afspiller.

Jeg har her i weekend'en siddet og set Ridley Scott's "Kingdom of Heaven" på Blu-ray disc, og det så bare RIGTIG godt ud på mit 72-tommers projektorlærred, med en helt imponerende kvalitet i farve- og detaljegengivelse. Med billedet blæst op i sådanne størrelser kommer HD-formatet virkelig til sin ret, og DVD-formatet kan ikke rigtig yde det nogen kvalificeret modstand.

"The Silence of the Lambs" mener jeg er ude på Blu-ray disc, så .... I'm on it!
(UPS: Off Topic igen!)
Løvehjerte

Sendt 2007/10/04 20:30:46 IP: Logget Svar...

Blue ray / HD

Altså bliver det en større investering hvis man sidder med sit skaldede tv og en dvd afspiller fra 2000.
"Kingdom of Heaven" er en af de film som jeg meget gerne vil kunne lide, men den mangler bare en del. Jeg vil hertil sige at Ridleys "Directors Cut" faktisk giver filmen en del mere. Det bliver til en rigtig i orden film.
Tak for info mht. ovenstående.
Ja, kunne være fedt at have 72". Måske man skulle kigge på en projektor...

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45