Udgivet 1. september 2004
af Buena Vista
|
BED888851
/
UPC# 5017188888516 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Touchstone
-
2002
USA
-
Farve
-
135 min
|
 |

|
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
|
TV-system: PAL
|
Region:
|
|
Oprindelse: England |
|
|
Features: |
|
 |
Anamorphic (16:9) |
|
Trailer |
|
Production Notes |
|
Music video |
 |
Documentary |
|
Music score |
 |
Commentary |
|
Fact track |
|
Interviews |
|
Gallery |
|
Multi-angles |
|
Cast & Crew |
|
Hidden Features |
|
Outtakes |
|
DVD-Rom features |
 |
Deleted scenes |
|
Antal plader: 1 |
|
Billedformat |
Lydformat |
Sprog |
Tekster |
Letterbox
|
DD 5.1
|
Engelsk Spansk
|
Dansk Engelsk
|
Aspect Ratio |
Kassette |
Pladetype |
Faste tekster |
2,35 : 1 |
Keep Case |
DVD9 |
Ingen
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
|
|
Det sidste døgn i friheden
Monty Brogan er blevet dømt til 7 års fængsel for narkohandel. Om 24 timer skal han af sted for at afsone sin straf, men inden det sker, har han en dag til at sige farvel til venner og familie og det liv, han kender.
Hvordan ville du bruge dit sidste døgn i friheden? Ville du gå i panik? Bryde sammen og stikke af? Eller bare prøve at suge minderne til dig, så de varede i 7 år...?
Monty har en del, han skal nå på sin sidste dag i friheden. Han skal tage afsked med sin far - der insisterer på at køre ham i fængsel - han skal til den sidste fest med sine to ældste venner, og han skal have afklaret forholdet til kæresten, som han faktisk mistænker for at være den, der angav ham til politiet i første omgang.
Men undervejs skal han også prøve at få afklaring med sig selv. Han ved godt, hvilken behandling der venter en flot, lille, hvid fyr som ham i fængslet. Monty skal gøre op med sig selv, om han vil prøve at overleve både fysisk og psykisk i fængslet - med alt hvad dertil hører af vold - eller om han skal give op nu, være ærlig over for sig selv og erkende, at den mand, der går i fængsel næste morgen, aldrig kommer til at se dagens lys igen.
Det er et stort spørgsmål at skulle takle, men han skal finde ud af det nu, for det valg, han tager, får indflydelse på den måde, han skal sige farvel på.
Hovedrollen som Monty bliver spillet af Edward Norton. Han er simpelthen fantastisk. Med film som Fight Club og American History X har Norton gang på gang bevist, at han kan tage karakterer, som vi burde hade, og gøre dem sympatiske og dybt fascinerende at se på. Jeg er egentlig ikke helt sikker på, hvad det er, der gør ham så hypnotisk at se på. Jeg ved bare, at når Norton er på, så har jeg svært ved at kigge væk.
Her i filmen vinder han min sympati ved den måde, hans karakter prøver at holde facaderne oppe på. Monty er jo fuldstændig klar over den skæbne, der venter ham, men han er opsat på at tage det som en mand og ikke knække, men det bliver sværere, efterhånden som aftenen går, og det kan man bare se i Edward Nortons øjne.
I baggrunden af historien lurer 11. september på en meget sober måde.
Montys to gamle venner, Francis og Jacob, bliver spillet af Berry Pebber og Phillip Seymour Hoffman. De står på et tidspunkt i Francis' lejlighed og kigger ud ad vinduet. Lejligheden har udsigt til Ground Zero midt i New York, hvor arbejdere selv midt om natten kæmper med bunkerne af murbrokker. De 2 venner betragter dette syn, og det sætter hele Montys situation i perspektiv. For selvom om de er kede af det over den skæbne, der har mødt ham, så ved de udmærket godt, at han fortjener det.
Han kunne have fået alt, hvad han pegede på. Han kunne være blevet en succeshistorie uden lige. I stedet valgte han at skylle sit liv ud i toilettet ved at begynde at sælge stoffer til skolebørn. Nu får han den straf, han fortjener, og hvorfor skulle man være ked af det?
I realiteten er situationen jo ikke så sort/hvid. For når Monty ryger i spjældet, så påvirker det jo både hans familie og hans venner. Pludselig virker fængselsstraffen hård, fordi den ikke bare går ud over Monty, men også alle dem, der er omkring ham.
Spike Lee har instrueret 25th Hour. Når han ikke står på en ølkasse og råber til himlen om, hvor forfærdelige kår sorte instruktører arbejder under, så laver han af og og til en udmærket film. Jeg er ikke rigtig stor fan af ham, men må indrømme, at 25th Hour overraskede mig. Den er faktisk rigtig god.
Filmen er dybt tragisk og sørgelig. Egentlig burde man ikke have så meget sympati for en mand som Monty, men det er svært at lade være. Og det er ikke bare, fordi rollen bliver spillet af en god skuespiller, vi godt kender. Det er, fordi Monty er et helstøbt menneske. Han er troværdigt portrætteret, og hans dilemma er relevant.
Spike Lee har ikke 100% procent styr på tropperne. Der er nogle af karaktererne, der af og til sejler lidt rundt, og der er flere små sidehistorier, der ikke rigtig bliver samlet op på. Men det synes jeg ikke gør noget, for stilen og stemningen i filmen er så gennemført, at jeg ikke kunne undgå at blive revet med alligevel.
Historien er usædvanlig, for da vi møder Monty, er han allerede blevet snuppet. Han ER blevet dømt, og han ER på vej i fængsel. Der kommer ikke til at være en sidste øjebliks frifindelse eller flugt. Manden ER færdig. Der er ikke noget at gøre! Finito!
Filmen sætter således aldrig spørgsmålstegn ved, om Monty har fortjent sin straf, for det er givet. I stedet handler filmen om, hvordan en person takler det at kende sin skæbne på forhånd.
Det er ikke en film, der hæver stemningen, før man skal i byen, men det er en film, der sender een hjem med noget at tænke over. Og det er rigtig spændende at se på.
David
Specielt om denne udgivelse:
- Audio: Engelsk DD5.1 (+ spansk, russisk)
- Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, spansk, russisk m.fl.
Special features:
- Dokumentar: The Evolution of an American Filmmaker
- Kommentarspor med instruktør Spike Lee
- Kommentarspor med manuskriptforfatter David Benioff
- Fraklippede scener
|
|
Brugerne skriver om 25th Hour:
|
Anmeldt af
lookalot, København K |
29. august 2010
|
|
Før fængslet |
|
Ufokuseret Spike Lee film. (manden kaster som sædvanligt alt for mange bolde op i luften som han ikke er i stand til at jonglere rundt med!) Karaktererne og handlingen i filmen rørte mig aldrig for alvor, og set med mine øjne, ender filmen lidt ud i ingenting. Jeg kedede mig i store dele af 25th hour. Edward Norton gør hvad han kan, men hans karakter er skrevet for overfladisk. Heldigvis medvirker Spike Lee IKKE på rollelisten, hvilket må siges at være ét af filmens plusser. Jo, og selvfølgelig Nortons fede monolog: fuck dét og dét!
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
2. maj 2007
|
|
Dagen før |
|
Spike Lee har afgjort fat i noget med denne joint, men han gaber over så meget, at filmen bliver lidt af en gryderet, selvom skuespillerne er fantastisk gode - særligt Barry Pepper. Vi skal både forholde os til tiden i New York efter 11.9., narkomiljøets virkelighed, racehad og andre kontroversielle emner. Og det er fint nok. Men det ender med at blive for meget af det gode, og derfor sidder man lidt forstoppet tilbage. Man kunne måske sige, at der er til flere gode film her.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
20. maj 2005
|
|
Filmmagi |
|
Spike Lee's film ligner socialrealisme men styres af en filmisk magi, der løfter dem langt ud over den almindelige opfattelse af genren. Som altid i hans film dumper man også her midt ind i begivenheder og univers. Hans karakterer ejer kompleksitet og dybde, der gør dem interessante indtil det fængslende og de skildres, så man kan "nøjes" med at iagttage dem. Hertil kommer, at historien er vedkommende og medrivende - man interesserer sig for den fra første færd. Alle roller udføres med stort nærvær af en forrygende cast. Det er som at være der selv.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af 25th Hour - klik her
Start en debat om filmen 25th Hour - klik her
Start en debat om denne udgave af 25th Hour - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|