Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Gennemsnit: 7.2 ud af 10

Du kan også stemme.

12345678910

Omega Man, The:

Specielt om denne udgivelse:

• Ny introduktion af skuespillere Eric Laneuville og Paul Koslo og manuskriptforfatter Joyce H. Corrington
• Trailer
• Dokumentar:"The Last Man Alive - The Omega Man"

Brugerne skriver om Omega Man, The:

	Anmeldt af Monkeyman, København S	2. juli 2013
	OMEGA??? Nej , jeg er en Rolex-fyr
	Lad os være ærlig… den første filmversion af den for nylig afdøde forfatter Richard Mathesons apokalyptiske gyserroman ”I am Legend”, var ikke særlig prangende. Nej, det var Vincent Price som rendte rundt og dræbte de ret så ueffektive vampyr-zombier, der mere var sjove end skræmmende… men det var ”The Last Man on Earth”! I 1970’erne gjorde man endnu et forsøg på at genoplive Mathesons historie, denne gang med Det Republikanske Partis ynglings darling NUMBER ONE, Charlton Heston i ”The Omega Man”. Men, jeg vil meget gerne undskylde overfor ”The Last Man on Earth”, da jeg måske til tider har givet den for hårdt modvind… og hvis man absolut skal sammenligne den film med Hestons film… ja, så tager jeg Vincent Prices version ANY TIME! For hold da op, hvor er ”The Omega Man” en skuffende oplevelse. Filmen starter ud med Heston som kører rundt i en bil helt alene i et post-apokalyptisk Los Angeles, med standard 70’er filmtitler og 70’er Electro Funky Donkey orgel som baggrunds musik, så allerede her vidste jeg at det ikke ville blive en behagelig oplevelse. Filmen er simpelthen for bevidst i hvilken tid den er lavet i, og selvom der er lavet mange skønne og sjove 70’er sci-fi film osv., så passer denne årtis-prægning ikke Mathesons solide historie, som dog langt fra er en ordret bygget version, da filmen tager mange friheder og efter min mening de forkerte drejninger. Noget af det mest åndsvage, er klart at ´´zombierne´´ i denne version er albino-mennesker, der har deres egen religiøse kult, som de gerne vil have skal overtage hele ´´den nye verden´´. De er meget bevidste om hvad de gør, de taler meget kultiveret (på trods af de er syge i skallen) og så går de alle sammen i sorte kutte-klæder, der ved første øjekast får tilskueren til at sige: ER DET HER SERIØST… ELLER HVAD? Dette er sandelig en film, hvor tiden er løbet væk! Intet og jeg mener intet er særlig attraktivt eller interessant ved denne film, udover et par gode voldelige scener, og det er ærgerligt at en fan af 70’er og kitschede film som mig, nærmest må gå helt tomhændet hjem her! Pga. visse ting hist og her, gør filmen 1 stjerne værd, men i sidste ende så kan jeg slet ikke give min anbefaling med… det er en DO NOT TOUCH, men måske WATCH, hvis du kan se den kvit og frit! "I am Legend" med Will Smith er stadig den hidtil bedste version!

	Anmeldt af Svend Erik, Løkken	28. december 2012
	Round Midnight
	Det bedste ved filmen er et kort stykke af Thelonious Monks "Round Midnight". Ellers må man sige, at historien afvikles forbavsende uinspireret og at Charlton Heston er fejlcastet. Det samme kan man påstå om resten af besætningen, men sagen er nok nærmere, at instruktøren ikke har anet, hvad han ville fortælle os og dermed ikke vidst, hvad han skulle sætte folkene i gang med. Fortællingen rummer nogle muligheder for interessant allegori, som bare ikke bringes frem i lyset. Filmen har det bedst glemt.

	Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse	6. oktober 2012
	De sidste tider
	Den anden filmatisering af Richard Mathesons historie om en apokalyptisk verden er ikke en gennemsnitlig actionfilm som man måske skulle have troet når Charlton Heston leder løjerne. Det er på mange måder en ganske tænksom science fiction film med en særlig dystopisk stemning der er svær at blive klog på, men dem virker ganske overbevisende. Heston viser tillige at han godt kunne spille godt hvis han fik en rolle med bid i. Subtile humor gør også meget for filmen. Det eneste der ikke fungerer er zombierne der mest af alt. ligner folk med madforgiftning. Godt scor3 er med til at gøre historien fængende. Desuden har filmen en funky stemning der yderligere fastholder interessen. Ikke noget videre markant film men bestemt seværdig.

	Anmeldt af René, Åbyhøj	4. december 2008
	"Jeg græmmes!" (Søren Brun)
	Det var ganske interessant at erfare, at filmen "I Am Legend" faktisk også fandtes i en tidligere version fra 1970'erne med Charlton Heston. Men efter at have set "The Omega Man", kan jeg kun indtrængende fraråde andre at spilde deres tid og penge på denne dårligt lavede TV-filmsagtige 1970'er-sag. For der er i virkeligheden ikke ret meget i denne film, der fungerer særlig godt. Detaljerne er der i hvert fald ikke ligefrem blevet kælet for, og effekterne er gennemgående for dårligt lavede. De virus-inficerede mennesker, som i filmen jager de øvrige overlevende om natten, er alle blevet sminkede hvide i ansigterne, har fået hældt mel i håret (for at få dem til at ligne albinoer, men desværre ligner de nærmere hvide cirkusklovne) og bærer munkekutte med hætten slået op. Deres lysfølsomme øjne udgøres af hvide kontaktlinser, hvilket desværre tydeligt kan ses, da Charlton Heston på et tidspunkt i handlingen løfter øjenlåget på et af ofrene, og kontaktlinsen derved glider en smule med op, for så at glide tilbage igen. Selve skuespillet er direkte pinligt fra samtlige medvirkende - også fra Heston. Og når der bliver affyret skud imod nogen, ser det mere ud som om de efterfølgende bliver ramt af Paintball ammunition, og at man som "blod" har brugt noget maling i en rød-brun nuance. Det værste af det hele er dog filmens totalt malplacerede soundtrack, med dets brug af el-orgel, el-bas, Synthesizer-Harpsichord, truttende valdhorn og disco-violiner. Og ikke at forglemme dets utroligt energiske trommespor. Musikken anvendes dog ikke på nogen måde stemnings-underbyggende, men spiller bare bevidstløst og vilkårligt hen over de enkelte scener - og overdøver til tider næsten dialogen. Dette er musik, som muligvis kunne ha' gjort sig godt i en hvilken som helst amerikansk krimiserie fra samme periode - men så absolut ikke i en film som "The Omega Man". Konklusion: Høj kitsch-værdi, lav kvalitets-værdi - og absolut zero suspense. (Det eneste uhyggelige i filmen er nok synet af Charlton Heston's brede dødninge-grin) Hele filmen efterlader derfor indtryk af noget amatøragtigt, rodet og halvfærdigt venstrehånds-arbejde.

Start en debat om filmen Omega Man, The - klik her

Start en debat om denne udgave af Omega Man, The - klik her

Klik her for print-venlig udgave