An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Walk the   Line (BRUGT) (2-disc) (DVD) Walk the Line (BRUGT) (2-disc)

Udgivet 27. juni 2006 af SF Studios DFS80000040 / UPC# 5707020000403

Walk the   Line (BRUGT) (2-disc) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 20th Century Fox - 2005
USA - Farve
Ønskeliste
MusikfilmDrama
Filmens specifikationer
Original titel: Walk the Line
Instruktør: James Mangold
Medvirkende:
Johnny Cash  Joaquin Phoenix
June Carter  Reese Witherspoon
Vivian Cash  Ginnifer Goodwin
Ray Cash  Robert Patrick
Sam Phillips  Dallas Roberts
Luther Perkins  Dan John Miller
Marshall Grant  Larry Bagby
Carrie Cash  Shelby Lynne
Elvis Presley  Tyler Hilton
Jerry Lee Lewis  Waylon Payne
Vis alle medvirkende...
Stikord: Biopic / biografisk
Musik / Musiker
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Production Notes Ja Music video
Ja Documentary Music score
Ja Commentary Fact track
Ja Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Ja Deleted scenes
Antal plader: 2Denne udgivelse indeholder 2 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
DTS 5.1
Engelsk
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 91

Gennemsnit: 9.7 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Hans Kr.
Thomas

Love is a burning thing.

Dette er historien om Johnny Cash. Vi følger ham fra den tidlige barndom, hvor broderen bliver dræbt ved et uheld, - en begivenhed, der for evigt ødelægger forholdet til faderen.

Efter en tur i hæren møder Cash pigen Vivian og bliver gift med hende. De får et barn, men Johnny har svært ved at forsørge familien som dørsælger. Da det en dag lykkes ham at få en audition i et pladestudie, og han får lov til at synge nogle af de sange, han skrev, mens han var i hæren, er hans lykke gjort. Han får en karriere som sanger og bliver stadig mere populær. Senere, mens han er på turne, møder han sangerinden June Carter, som bliver hans livs helt store kærlighed.

James Mangold imponerede med sine tidligere film, men Kate & Leopold og Identity skuffede fælt. Walk the Line har dog gået fantastisk godt i biograferne, og både Joaquin Phoenix som Johnny og Reese Witherspoon som June rammer plet. Begge synger endda selv deres sange - det er næsten helt uhørt!

Filmen eksisterer i to versioner:
  • Theatrical Cut: ca. 136 minutter
  • Extended Cut: ca. 153 minutter
David

Specielt om denne udgivelse:

Disc 1: Filmen
  • Kommentarspor med instruktøren James Mangold
  • 10 slettede scener med valgfri kommentarer
  • Original trailer
  • Audio: Engelsk DD5.1 / DTS5.1
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, tysk, ungarsk
Disc 2: Special features
  • Johnny Cash Jukebox - 8 forlængede musiksekvenser fra filmen:
    Lewis Boogie, Get Rhythm, You're My Baby, Jukebox Blues, Rock and Roll Ruby, That's All Right Mama, Jackson, Cocaine Blues
  • Celebrating the Man in Black: The Making of Walk the Line - indeholder interviews med bl.a. Rosanne Cash, Kris Kristofferson, Sheryl Crow, John Mellencamp, Willie Nelson og Kid Rock
  • Folsom, Cash & the Comeback - et spændende kig på Johnny's legendariske koncert ved Folsom Prison
  • Ring of Fire: The Passion of Johnny & June - en hyldest til det ubrydelige bånd mellem Johnny og June Carter
  • Becoming Cash/Becoming Carter, featurette
  • Cash and His Faith, featurette

Brugerne skriver om Walk the Line:

Anmeldt af Desperil, Aalborg 30. juni 2013
4 hjerter herfra!
En fantastisk film der rører med tårer og hjertebanken. Det er super skuespil fra de to hovedroller - de gør det simpelthen helt fantastisk.
Nyd den flotte film og den gode musik!

Anmeldt af Monkeyman, København S 19. januar 2009
A walk into the ring of fire
Johnny Cash var både en god musiker og en spændende personlighed, der uden tvivl har haft et hårdt liv, så det var vist på tide at hans livshistorie blev filmatiseret.
Men som T.A. rigtigt har fat i, så kunne man godt ha' gjort mere ud af Cash'es liv i '' Walk the Line'', eller retter sagt, der var for lidt fyld på.
Heldigvis for filmen, så er det Joaquin Phoenix & Reese Witherspoon, der har hovedrollerne. Begge spiller formidabel, og nogle gange så kunne Phoenix godt ligne Cash på en prik (lidt uhyggeligt), da han 100% har kopieret legendens mimik. Witherspoon er fin, varm og sød, og det da tydeligt for enhver, at hun havde fortjent en Oscar statuette for denne troværdige præstation.
Selvom, jeg altså ikke hopper op af stolen, så syntes jeg man alligevel skal se denne film, og det nok mest pga. at opleve Johnny & June, i fuld reinkarnation.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 16. august 2008
Meget kan tilgives
James Mangold kan tilgives meget på grund af sin tolkning af 3:10 to Yuma, men ikke, at han fuldstændigt ukritisk kaster sig ud i en bioflick, som ikke har andet eller mere på hjerte, end alle de andre uinteressante billedfortællinger om pop- eller jazzstjerner, der går grueligt meget igennem før de bliver berømte.
Man kan se filmen for Reese Witherspoons ret udmærkede præstation, men dét er ikke nok til at gøre en film. Og denne foretager sig intet andet end at køre ligeud ad skinnerne for at havne dér, hvor alle ved, den vil havne. Mere drama, om man må be'. Musikken er Ok, så måske skulle den bare have været udgivet på CD?

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 15. august 2008
Manden med guitaren
Der er i virkeligheden kun to grunde til at filmen om Johnny Cash ender med at lykkes: Witherspoons fantastiske og sødmefulde spil som June Carter (fortjent Oscar her!), og Phoenixs portræt - måden han tager ladegreb på guitaren og sigter ud mod publikum er helt utrolig. Det er næsten som at se manden selv. Ellers følger filmen den slagne vej for biografiske film, og instruktøren kunne godt have gjort lidt mere ud af Cashs liv. Man savner noget mere om hans udvikling, og selvom filmen lukker sig fint, så ville det have gjort godt med lidt mere drama. Alligevel sidder man rørt tilbage, når filmen er slut, så den må siges at være af en vis kaliber.

Anmeldt af Frank Løvkvist, Tjele 15. marts 2008
Så er underholdningen hjemme. Joaquin Phoenix spiller Cash utrolig godt, både med stemme og udseende.

Anmeldt af Kalle Marx, Esbjerg 29. juli 2006
Endnu en biografi fra samlebåndet
Jeg synes ikke ligefrem "Walk the Line" er lige så vellykket som den ganske udemærkede "Ray", på trods af uhyggeligt mange ligheder. Phoenix er ikke 100% overbevisende og han synger ikke særligt godt. Witherspoon er dog ganske imponerende. Resten af skuespillerne svinger mellem over og under middel. Miljø-og periodeskildringen er vellykket, ganske enkelt og historien er sådan set også interessant nok. Det jeg synes virker bedst i filmen er kærlighedshistorien, der bygger godt op og egentlig ender meget sødt. Filmen er dog fyldt med nogle ret ligegyldige klichéer, såsom fader-søn forholdet der ikke rigtigt bliver interessant. På den musikalske side kan den heller ikke helt hamle op med "Ray" der var noget mere opfindsom i måden at indlemme musikken i handlingen for en større fremdrift og mening. "Walk the Line" er dog en OK film, der bare kunne trænge til noget grundigere udbyggelse.

Anmeldt af Chesney, Brædstrup 29. marts 2006
Mangold underholder altid og Walk The Line, er ingen undtagelse.

Anmeldt af Rasmus, Aalborg SØ 19. februar 2006
Cash - Hollywood Style
Endnu en stor amerikansk kulturpersonlighed er nu blevet emnet for en Hollywoodproduktion. Mange film af denne type løber ind i problemer, da det kan være svært at koge et langt liv ned til en film på et par timer. Walk The Line er ingen untagelse. Filmen fokuserer primært på 50erne og 60erne, hvor Cash gik fra ingenting til at blive en superstjerne altsammen tilsat druk, stoffer og utallige kriser. Altså stort set den model man kan forvente, når Hollywood kaster sig over et projekt som dette. Desværre bliver det på intet tidspunkt rigtigt medrivende eller interessant. Der mangler ligesom noget, og slutningen virker lidt flad. Direkte dårlig bliver filmen dog på intet tidspunkt. Periodeskildringen er intressant og plottet rummer en god portion underspillet humor, hvilket gør, at det hele ikke bliver alt for selvhøjtideligt. Phoenix gør det ok i hovedrollen, selvom man dog på intet tidspunkt glemmer, at det er en skuespiller man ser på og ikke den rigtige Cash. Witherspoon derimod er rigtig god og fortjener de største roser.

Ret din egen anmeldelse af Walk the Line - klik her

Start en debat om filmen Walk the Line - klik her

Start en debat om denne udgave af Walk the Line (BRUGT) (2-disc) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45