Udgivet 9. maj 2006
af Nordisk Film
|
DVD1584831
/
UPC# 5708758664998 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Nordisk Film
-
1952
Danmark
-
Sort/Hvid
-
97 min
|
 |

|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
PAL
|
Region:
|
Oprindelse:
Danmark
|
- dansk film
|
Tekster: |
Dansk
|
|
Sprog: |
Dansk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
2 minutter for sent
Max og Grete er nygifte og lykkelige - eneste ridse i lakken er Gretes sygelige jalousi. Og da Max' tidligere kæreste, Sara Klint, findes myrdet i en boghandel, hvor Grete oven i købet har glemt sin taske, frygter Max det værste. Politiet mistænker i første omgang Max selv for mordet, og imens går Gretes søster, Beth, som er journalist, i gang med sit eget opklaringsarbejde. Hun mistænker urmageren, der ligger lige oven over boghandelen, og efter hårdt pres får hun en tilståelse. Men er det tids nok?
Instruktøren Torben Anton Svendsen blev af pressen kaldt "mesteren blandt vore aktive filminstruktører" (Politiken), da han i 1952 instruerede blandt andre Poul Reichhardt, Astrid Villaume og Erik Mørk i den isnende thriller 2 minutter for sent. Filmen er en dramatisk kriminalhistorie fra 50'ernes København, og dens fænomenale slutscene er ligeså chokerende og overrumplende nu, som ved premieren den 15. august 1952 i Palads-biografen.
Tekst fra omslag
|
|
Brugerne skriver om 2 minutter for sent:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
29. januar 2019
|
|
Bogkiosk-mordet |
|
Per Guldbrandsens sans for det udsatte københavnske arbejdermiljø og de skæbner der befolkede det i efterkrigsårene kommer til sin fulde ret i denne ret så spændende kriminalgåde om et kvindemord. Hans manuskript har ikke mange mangler og Torben Anton Svendsen har iscenesat med både stor iver og tæft. Gunnar Lauring spiller opdageren Normann, der retter søgelyset mod det ulykkelige ægtepar Paduan (Poul Reichhardt og Grethe Thordahl), mens den skråtyggende vicevært (Johannes Meyer) og den pukkelryggede urmager Jacobsen (Erik Mørk med en frygtindgydende og tragisk rollefortolkning) lurer i kulissen. Spørgsmålene er mange undervejs, men man gætter dog den rette sammenhæng i tide. Slutningen vil til gengæld komme bag på selv den mest kvikke. Det knager lidt i sammenføjningerne undervejs, og Grethe Thordahl overspiller gevaldigt, men filmen har milieu og bunker af spænding. Blandt de medvirkende ses også Louis Miehe-Renard, Jeanne Darville, Per Buckhøj, Karl Stegger og Bjørn Puggaard-Müller. Stemningsfuld musik af Herman D. Koppel og billederne af Verner Jensen og Jørgen Skov indfanger perfekt det nedslidte og triste arbejderkvarter i København. En film til snarligt gensyn.
|
|
|
Skriv din egen anmeldelse af 2 minutter for sent - klik her
Start en debat om filmen 2 minutter for sent - klik her
Start en debat om denne udgave af 2 minutter for sent - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|